Miljøprofessor: Sundhedsreformen betyder store besparelser på miljøområdet
© Lars Bech
Regeringen vil med sundhedsreformen nedlægge regionerne og effektivisere miljøområdet med 500 mio. kr. frem mod 2030. Der er ikke tale om en rationalisering, men om en stor besparelse på miljøet, påpeger miljøprofessor.
“Miljøet taber, fordi vi ikke bliver i stand til at foretage de tilsyn, som vi gør i dag”.
Mette Hald Simonsen er naturgeograf og specialkonsulent i Region Hovedstaden, hvor hun arbejder med råstofplanlægning. Med regeringens sundhedsreform og plan om at nedlægge regionerne står miljø og råstofudvinding og dermed hendes arbejde til at blive underlagt staten og flyttet til Aalborg.
Men Mette Hald Simonsen har ikke tænkt sig at flytte med, hvis dette bliver en realitet efter et kommende valg.
“Det ville jeg på ingen måde turde. Jeg har en mand med et godt job og fire børn og en gammel far, som binder mig her. Og jeg ville desuden ikke være sikker på at have et job om to år”, siger Mette Hald Simonsen.
Hun henviser til, at regeringen fx udflyttede Landbrugsstyrelsen i 2016. To år senere blev bevillingerne skåret, og styrelsen stod til at fyre op mod 70 ansatte.
“Det er simpelthen så usikkert at flytte med. Nu vil regeringen spare 50 mio. om året i ti år på miljø ud over toprocentskravet, så dette vil blive en løbende spareøvelse, og det plejer at gå ud over medarbejderne”, siger Mette Hald Simonsen.
Får staten miljøopgaven, vil det give videnstab
Med den bebudede sundhedsreform ønsker regeringen at nedlægge regionerne for at styrke det danske sundhedsvæsen. Som en del af det udspil vil regeringen effektivisere med 500 mio. kr. på miljøområdet frem mod 2030.
Der lægges op til, at miljøopgaverne skal centraliseres under staten og formentlig flyttes til Aalborg eller Odense.
I Region Hovedstaden er der mange strategi- og udviklingsopgaver inden for teknologi, uddannelse, kultur, klima, miljø og trafik, som bortfalder per automatik, hvis der sker en centralisering. Det vil de facto betyde, at opgaverne bortfalder for størstedelen af dem, der arbejder med miljø i hovedstaden. Det forklarer Helen Lundgaard, som er chefkonsulent og tillidsrepræsentant i Center for Regional Udvikling i Region Hovedstaden.
“Som vi har set det med konsekvenserne af udflytninger af statslige arbejdspladser, kan mange ikke bare smide, hvad de har i hænderne, og flytte – eller pendle – til en anden landsdel enten på Fyn eller i Jylland. Og når så dygtige folk ikke flytter med, forsvinder der faglighed og ekspertise”, siger Helen Lundgaard.
Samme melding kommer fra Region Syddanmark, hvor i alt 96 medarbejdere bliver berørt. De regionsansatte på jord- og miljøområdet i Region Syddanmark er i dag spredt på kontorer i Ribe, Vejle og Odense, hvor folk er bosat decentralt og eksempelvis pendler fra Aarhus til Vejle eller fra det sønderjyske opland til Ribe.
“I forbindelse med udflytningen af Miljøstyrelsen fra hovedstaden til Odense rykkede ingen af de erfarne medarbejdere med til Odense”, siger Anette Hansen, som er geolog og tillidsrepræsentant i Miljø og Råstoffer i Region Syddanmark.
Hun er bekymret for den usikkerhed, sundhedsreformen spreder, fordi de ansatte ikke kan gennemskue, om der sker en forretningsoverdragelse af medarbejderne fra regionerne til Miljøstyrelsen. Tilsvarende kan de ikke gennemskue, hvor besparelserne skal komme fra.
“Bliver det på bekostning af indsatserne knyttet til grundvandet, udviklingsprojekter, tilsyn på forurenede lokaliteter og i råstofgrave, administration eller medarbejdere? Vi ved det ikke”, siger Anette Hansen.
Besparelse på miljø og omfordeling af midler
Poul Løgstrup Bjerg er professor på Institut for Vand og Miljøteknologi på DTU og arbejder med risikovurdering af forurenede grunde og udvikling af bæredygtige metoder til oprensning af forurenet jord og grundvand. Han tror ikke på, at der er en rationaliseringsgevinst på 50 mio. kr. årlig på miljøområdet, som regeringen lægger op til i sundhedsreformen.
“Det har jeg meget svært ved at se. Dette handler om en besparelse. Jeg tror, der vil ske en omfordeling af midlerne, så vi får meget fokus på at løse de store generationsforureninger, og den omfordeling kan få store konsekvenser for de mange tusinde små forureninger”, siger Poul Løgstrup Bjerg.
Han forklarer, at der er 36.000 forurenede grunde i Danmark. Det er sager, som i dag behandles i regionerne, men som staten ifølge sundhedsreformen ville skulle overtage.
“Og den type lokale sager tror jeg ikke, at folketingspolitikere vil tage et reelt ansvar for at løse. Generationsforureninger, som får meget fokus, er slemme, men reelt set ikke altid de værste. Det er mange gange de på papiret små sager, der reelt truer vores grundvand og den enkelte borgers sundhed, og de sager skal også håndteres”, siger han.
Miljøminister undsiger egen miljøordfører
Venstres miljøordfører, Erling Bonnesen, siger til Magisterbladet, at effektiviseringerne på miljøområdet ikke betyder fyringer.
“Jeg kan da godt forstå, at en effektivisering på området kan skabe usikkerhed om, hvad der skal ske, men der kan jeg bare sige, at der ikke er intentioner om fyringer. Vi har brug for gode og dygtige folk, så hvad angår jobsituationen tror jeg, at folk kan være helt rolige”, siger Erling Bonnesen.
Men den udlægning er miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) ikke helt enig med sin egen miljøordfører i. Det kom frem på et samråd i Miljø- og Fødevareudvalget om jordforurening i Folketinget den 24. januar.
“Det er rasende dygtige folk, som vi har brug for så mange af som muligt. Men nej, jeg kan ikke garantere, at der ikke vil ske fyringer”, sagde Jakob Ellemann-Jensen på samrådet.
Det bliver nemt dyrere
Formand i Dansk Magisterforening Camilla Gregersen påpeger, at det er helt afgørende, at det faglige niveau opretholdes, og at medarbejdernes ansættelsestryghed sikres, hvis regionernes opgaver skal fordeles ud til andre myndigheder.
“Her er det Dansk Magisterforenings ønske, at der garanteres virksomhedsoverdragelse, som vil betyde, at medarbejderne i videst muligt omfang følger opgaverne”, siger Camilla Gregersen og fastlår:
“Der må ikke ske skjulte besparelser på miljøområdet som følge af regeringens ønske om at nedlægge regionerne i forbindelse med sundhedsreformen. Her kommer vi til at holde nøje øje med, hvordan reformen i praksis bliver ført ud i livet”.
I Region Hovedstaden varetager ca. 100 personer jordforurening, administration af råstofloven samt innovation og udvikling på miljøområdet. Regionen foretager ca. 100 tilsyn om året alene på råstofområdet, og det bliver svært at opretholde, hvis man flytter området til Aalborg.
“Det bliver nemt dyrere, hvis man flytter området til Aalborg, for det er over store afstande, man skal rejse frem og tilbage, hvis man vil opretholde samme tilsynsfrekvens fra Aalborg, som vi har i Region Hovedstaden i dag”, siger Mette Hald Simonsen.