Lægeformand får kritik for angreb på ”kolde hænder”
© Ulrik Jantzen/Ritzau Scanpix
Efter en ny opgørelse vil lægeformand fra Fyn skære 80 pct. af administrationen i Region Hovedstaden. Men opgørelsen hviler på misvisende tal. Sammenlignet med andre ansatte er udviklingen i regionernes administration beskeden.
”Hvis man vil lave en sand nærhedsreform for hospitalerne i Region Hovedstaden, skulle man fyre eksempelvis 80 procent af de administrative medarbejdere i Region Hovedstaden”.
Så hård er kritikken fra overlæge på Svendborg Sygehus og formand for Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin Joachim Hoffmann-Petersen, efter at Berlingske i sidste uge skrev, at antallet af administrative medarbejdere i regionen på 10 år er vokset kraftigt.
Denne vurdering er baseret på nye beregninger fra Cepos, som er baseret på en opgørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Ifølge beregningerne udgør de administrativt medarbejdere i dag 7,6 procent af samtlige ansatte i regionerne mod 6,4 procent af samtlige ansatte i 2007. Altså en udvikling på 1,2 procentpoint.
Cepos' opgørelse har dog ikke talt tjenestemandsansatte med. Inkluderes disse er udviklingen noget mindre, 0,9 procentpoint.
Laver man den samme opgørelse for kommunerne, kan man se, at den forholdsvise udvikling i andelen af administrative ansatte har været dobbelt så stor. Her er andelen vokset fra 9,5 til 11,3 pct.
Til sammenligning er de administrative medarbejderes andel af alle ansatte i regionerne øst for Sjælland vokset fra 6,4 pct. til 7,0 pct., viser Magisterbladets beregninger på baggrund af tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.
Region Nordjylland: ”kolde hænder” er ikke mere kolde end i 2007
Særligt én af disse regioner, Region Nordjylland, skiller sig ud. Her var antallet af ”kolde” administrative hænder godt nok vokset med 9,2 pct. fra 2007 til 2017, men antallet af varme sygehushænder (læger, syge-, social-, og sundhedspersonale) er vokset med 9,9 pct. Og de administrative medarbejderes andel var nøjagtig den samme i 2007 (6,8 pct.) som i 2017 (6.8 pct.).
Og når regeringen lægger op til, at en sundhedsreform skal medføre en besparelse på 75 mio. kr. på sygehusenes administration, melder man hus forbi i Region Nordjylland.
”Vi har allerede barberet godt og grundigt af. Det er også grunden til, at vi står i den situation, som vi gør nu. Det handler om rettidig omhu. Vi indopererede en besparelse i administrationen allerede i budgettet for 2019, og har gjort det jævnligt. Men man kan altså ikke spare alt væk. Der skal jo nogen til at få det til at køre rundt. De administrative ansatte sidder ikke på hænderne”, siger næstformand i Regionsrådet, Lone Sondrup (V).
Når Region Nordjylland har formået at begrænse udviklingen i administrationen, skyldes det ifølge hende, at de har ”turdet gøre nogle ting anderledes”.’
Men hvad er så årsagen til at Region Hovedstaden skiller sig markant ud i Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelse?
Ifølge Centerchef i Danske Regioner, Ole Lund Jensen, er der særligt to. Og de er begge skrivebords-tekniske.
Den første:
”Da Region Hovedstaden blev dannet, overtog den blandt andet opgaverne i Hovedstadens Sygehusfællesskab, hvor en del ansatte var placeret på ”forkerte” overenskomster sammenlignet med de gamle amter. De disse medarbejdere i løbet af de første år så kom over på de rigtige overenskomster, figurerede de pludselig som administrative årsværk”, siger han.
”Men de har i realiteten hele tiden været administrative medarbejdere”.
Den anden forklaring er også teknisk. Fra 2012-2O14 samlede regionen mange decentrale funktioner i centrale enheder. Dermed blev også disse medarbejdere regnet med som også administrative.
”Det er hovedforklaringerne på, hvorfor hovedstaden skiller sig markant ud fra de andre i opgørelsen”, siger Ole Lund Jensen.
Og overlægen fra Fyn har nok også lidt for travlt, når han med et snuptag er klar til at fyre store dele af de administrative medarbejdere. Det mener Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening,
”Det er utrolig forsimplet at sige, at man bare kan fyre de administrativt ansatte, for de administrative opgaver i sundhedssystemet forsvinder jo ikke af, at man fyrer personalet. I stedet skal hele sundhedssektoren stå sammen om at kræve, at politikerne afsætter de fornødne midler både til den direkte patientbehandling, men også til de mange støttefunktioner, der sikrer, at det hele kan køre”, siger hun.
Godt nok viser tallene, at de administrative medarbejdere er vokset med 25. pct. Men antallet af læger er i samme periode vokset med 33 pct., viser Magisterbladets beregninger.
”Vi lever længere i dag, hvilket vi blandt andet kan takke vores kompetente sundhedsvæsen for. Men det betyder jo også, at antallet af indlæggelser og behandlinger på hospitalerne er stigende, og det lægger et pres på samtlige faggrupper, så længe politikerne ikke enten afsætter midler til alle behandlinger eller tør at prioritere. Lige nu vil ingen politikere jo tage ansvar for, at midlerne ikke slår til”, siger Camilla Gregersen.
Lægeformand fastholder sin kritik
Regionen har i flere pressemeddelelser angivet, at tallene i Berlingske er opgjort med en metode, der giver et forkert billede af væksten i administrativt ansatte, men Joachim Hoffmann-Petersen fastholder i et interview med Magisterbladet sin kritik.
”De tilbageviser tal ved hjælp af prosa. Nu er jeg ikke verdens største videnskabsmand, men hvis man vil tilbagevise tal, må man gøre det ved hjælp af andre tal. Der er en lang forklaring om, at man har flyttet rundt på nogle overenskomster, men hvorfor ligger man ikke bare tallene på bordet”, siger han.
”Lad os få oplyst hvor mange it-medarbejdere der er ansat og hvor mange læger og sygeplejersker, der er frikøbt til sundhedsplatformen” .
Joachim Hoffmann-Petersen er klar over at han kritik falder ind i en aktuel forhandling om regionernes fremtid.
Så hård er kritikken fra overlæge på Svendborg Sygehus og formand for Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin Joachim Hoffmann-Petersen, efter at Berlingske i sidste uge skrev, at antallet af administrative medarbejdere i regionen på 10 år er vokset kraftigt.
Denne vurdering er baseret på nye beregninger fra Cepos, som er baseret på en opgørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Ifølge beregningerne udgør de administrativt medarbejdere i dag 7,6 procent af samtlige ansatte i regionerne mod 6,4 procent af samtlige ansatte i 2007. Altså en udvikling på 1,2 procentpoint.
Cepos' opgørelse har dog ikke talt tjenestemandsansatte med. Inkluderes disse er udviklingen noget mindre, 0,9 procentpoint.
Laver man den samme opgørelse for kommunerne, kan man se, at den forholdsvise udvikling i andelen af administrative ansatte har været dobbelt så stor. Her er andelen vokset fra 9,5 til 11,3 pct.
Til sammenligning er de administrative medarbejderes andel af alle ansatte i regionerne øst for Sjælland vokset fra 6,4 pct. til 7,0 pct., viser Magisterbladets beregninger på baggrund af tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.
Region Nordjylland: ”kolde hænder” er ikke mere kolde end i 2007
Særligt én af disse regioner, Region Nordjylland, skiller sig ud. Her var antallet af ”kolde” administrative hænder godt nok vokset med 9,2 pct. fra 2007 til 2017, men antallet af varme sygehushænder (læger, syge-, social-, og sundhedspersonale) er vokset med 9,9 pct. Og de administrative medarbejderes andel var nøjagtig den samme i 2007 (6,8 pct.) som i 2017 (6.8 pct.).
Og når regeringen lægger op til, at en sundhedsreform skal medføre en besparelse på 75 mio. kr. på sygehusenes administration, melder man hus forbi i Region Nordjylland.
”Vi har allerede barberet godt og grundigt af. Det er også grunden til, at vi står i den situation, som vi gør nu. Det handler om rettidig omhu. Vi indopererede en besparelse i administrationen allerede i budgettet for 2019, og har gjort det jævnligt. Men man kan altså ikke spare alt væk. Der skal jo nogen til at få det til at køre rundt. De administrative ansatte sidder ikke på hænderne”, siger næstformand i Regionsrådet, Lone Sondrup (V).
Når Region Nordjylland har formået at begrænse udviklingen i administrationen, skyldes det ifølge hende, at de har ”turdet gøre nogle ting anderledes”.’
Men hvad er så årsagen til at Region Hovedstaden skiller sig markant ud i Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelse?
Ifølge Centerchef i Danske Regioner, Ole Lund Jensen, er der særligt to. Og de er begge skrivebords-tekniske.
Den første:
”Da Region Hovedstaden blev dannet, overtog den blandt andet opgaverne i Hovedstadens Sygehusfællesskab, hvor en del ansatte var placeret på ”forkerte” overenskomster sammenlignet med de gamle amter. De disse medarbejdere i løbet af de første år så kom over på de rigtige overenskomster, figurerede de pludselig som administrative årsværk”, siger han.
”Men de har i realiteten hele tiden været administrative medarbejdere”.
Den anden forklaring er også teknisk. Fra 2012-2O14 samlede regionen mange decentrale funktioner i centrale enheder. Dermed blev også disse medarbejdere regnet med som også administrative.
”Det er hovedforklaringerne på, hvorfor hovedstaden skiller sig markant ud fra de andre i opgørelsen”, siger Ole Lund Jensen.
Og overlægen fra Fyn har nok også lidt for travlt, når han med et snuptag er klar til at fyre store dele af de administrative medarbejdere. Det mener Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening,
”Det er utrolig forsimplet at sige, at man bare kan fyre de administrativt ansatte, for de administrative opgaver i sundhedssystemet forsvinder jo ikke af, at man fyrer personalet. I stedet skal hele sundhedssektoren stå sammen om at kræve, at politikerne afsætter de fornødne midler både til den direkte patientbehandling, men også til de mange støttefunktioner, der sikrer, at det hele kan køre”, siger hun.
Godt nok viser tallene, at de administrative medarbejdere er vokset med 25. pct. Men antallet af læger er i samme periode vokset med 33 pct., viser Magisterbladets beregninger.
”Vi lever længere i dag, hvilket vi blandt andet kan takke vores kompetente sundhedsvæsen for. Men det betyder jo også, at antallet af indlæggelser og behandlinger på hospitalerne er stigende, og det lægger et pres på samtlige faggrupper, så længe politikerne ikke enten afsætter midler til alle behandlinger eller tør at prioritere. Lige nu vil ingen politikere jo tage ansvar for, at midlerne ikke slår til”, siger Camilla Gregersen.
Lægeformand fastholder sin kritik
Regionen har i flere pressemeddelelser angivet, at tallene i Berlingske er opgjort med en metode, der giver et forkert billede af væksten i administrativt ansatte, men Joachim Hoffmann-Petersen fastholder i et interview med Magisterbladet sin kritik.
”De tilbageviser tal ved hjælp af prosa. Nu er jeg ikke verdens største videnskabsmand, men hvis man vil tilbagevise tal, må man gøre det ved hjælp af andre tal. Der er en lang forklaring om, at man har flyttet rundt på nogle overenskomster, men hvorfor ligger man ikke bare tallene på bordet”, siger han.
”Lad os få oplyst hvor mange it-medarbejdere der er ansat og hvor mange læger og sygeplejersker, der er frikøbt til sundhedsplatformen” .
Joachim Hoffmann-Petersen er klar over at han kritik falder ind i en aktuel forhandling om regionernes fremtid.
”Jeg mener ikke man nødvendigvis skal nedlægge regionerne, i hvert fald ikke dem, der ligger uden for hovedstaden. Jeg arbejder selv i bedre fungerende region, og vi har i Region Syd ikke for mange administrative medarbejdere. Men i Region Hovedstaden har det nære demokrati slået fejl. Det er en fiasko. De har de allerbedste mulighed for at rekruttere personale, og alligevel har de vanskeligt ved at overholde behandlingsgarantier for eksempelvis kræftpatienter”.
