Krænkelsesdebat: Studerendes kritik af køn i statistik på Biologi blev misforstået

I Januar udsendte dekan på KU’s Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, John Renner Hansen, en pressemeddelelse, hvori han gjorde det klart, at man fortsat ville bruge statistik med køn i, og at man ikke ville ændre på curriculum.

Pressemeddelelsen kom efter to dages intens mediestorm omkring fakultetet, hvor en underviser på Biologi havde udtalt, at han ikke længere ville bruge køn i sine eksempler i undervisningen, fordi en studerende havde følt sig stødt over det.

Der var dog bare lige ét problem: Den pågældende studerende, Karoline Brix Andersson, havde aldrig sagt, at hun var imod at tale om mænd og kvinder i biologi og statistik, eller at man skulle ændre på curriculum.

Underviseren havde som en øvelse bedt de studerende om at lave en statistik over, hvor høje de var på holdet fordelt på mænd og kvinder. Efterfølgende sagde Karoline Brix Andersson under et fokusgruppeinterview, at ikke alle studerende på holdet nødvendigvis identificerede sig som enten mænd eller kvinder, og at det derfor kunne være stødende for dem, hvis de skulle presses ned i én af kategorierne. Det fortæller hun i et interview med Uniavisen.

”Jeg har aldrig sagt, at man ikke må tale om mænd og kvinder på Biologi. Det eneste, jeg har prøvet at sige, er, at der er mennesker, der ikke identificerer sig med deres biologiske køn, og at man derfor som underviser skal være opmærksom på, hvordan man omtaler og bruger køn i undervisningen”, siger hun til avisen.

I eksemplet med underviseren havde det derfor også været tilstrækkeligt for Karoline Brix Andersson, hvis han havde haft en tredje kategori med i statistikken, sådan som man også eksempelvis har det på Antropologi på KU, hvor man har indført kategorien ”intetkøn”.

Karoline Brix Andersson ærgrer sig over, at ingen har forsøgt at få hendes side af sagen før nu.

Dekan: Jeg forholdte mig til pressen

Dekan på det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, John Renner Hansen, ærgrer sig også over, at de ikke er kommet i kontakt med den studerende før nu.

Han mener dog ikke, at han begik en fejl ved at sende pressemeddelelsen ud, før han havde hørt Karoline Brix Anderssons udlægning af hendes egen kritik.

”I meddelelsen forholdte jeg mig til det, pressen havde skrevet om, og det, jeg skrev, står jeg ved: Vi kommer ikke til at ændre på curriculum, og vi fortsætter med at bruge relevante eksempler i undervisningen”, fortæller han til Magisterbladet.

Men Karoline Brix Andersson ønskede jo ikke at ændre på curriculum. Er det ikke problematisk at gå ud med en pressemeddelelse, før man ved, hvad der er op og ned i kritikken?

”Jeg var helt med på, hvad der var op og ned, for jeg forholdte mig til det, medierne skrev”, siger John Renner Hansen.

Skulle I ikke have kontaktet den studerende først, sådan som hun efterlyser i Uniavisen?

”Nej. Hun var en anonym deltager i en fokusgruppe. Man kan ikke begynde at finde frem til anonyme deltagere, det ville være forkert”.

Kunne I så ikke have skrevet ud til de studerende og bedt om deres perspektiv på sagen?

”Nej, så ville jeg jo stort set ikke lave andet end at skrive ud til dem. Der er sager hele tiden”, fortæller John Renner Hansen.