Få kvinder i akademiske topjob: Danmark i bund blandt EU-lande

Hvis man måler på andelen af kvinder, der er forskere eller ingeniører, så er Danmark et af de EU-lande med størst lighed mellem kønnene: Lidt over 50 pct. er kvinder, mens EU gennemsnittet er 41 pct. Helt anderledes ser det dog ud i toppen af den akademiske verden: Her var det i 2016 kun 21 pct. af de akademiske topstillinger, der er besat af kvinder i Danmark.

Det er under EU-gennemsnittet på 24 pct., og det giver Danmark en 21. plads blandt EU’s 28 lande. Danmark er også lang bag de nordiske naboer Norge, Sverige og Finland, hvor tallet var hhv. 28, 25 og 29 pct. Det fremgår af nye tal fra EU-Kommissionen, skriver Altinget. 

Den lave andel af kvinder i topjob bekymrer Dansk Magisterforenings formand Camilla Gregersen. Det udtaler hun til Altinget:

”Når man kigger på, hvor meget emnet om ligestilling har præget dagsordenen de seneste år, er det slående, at procentdelen af kvinder stadig er så lav”.

Hun pointerer blandt andet, at barsel kan have en indflydelse på forskernes karriere og foreslår i den forbindelse, at det kan være en god idé at universiteterne giver dem, der vender tilbage fra barsel, ekstra tid til forskningspublicering.

Et skjult patriarkat

Altinget har også talt med kønsforsker og lektor emerita Karen Sjørup om, hvordan kønsforskellene er opstået.

Hun udtaler til mediet, at der blandt andet kan være et problem i forhold til, at stillingsopslagene til professorater bliver slået op inden for smalle områder, som bestemte mandlige forskere interesserer sig for, og at der kan være kammerateri involveret.

”Der hersker på en måde et skjult patriarkat, hvor mænd mener, det er 'deres tur' til at få stillingen. Med andre ord er der en opfattelse af, at den af de mandlige lektorer, der har siddet længst tid i sin stilling, er den næste i rækken til at få et professorat”, siger hun til Altinget.

Karen Sjørup mener dog også, at kvinderne nogle gange selv står af i den hårde kamp om topposter.

”Selvom det ikke er rart at sige for ligestillingssagen, handler det også om, at kvinder synes, det er for giftigt et miljø, og at stillingerne blandt andet kræver mange artikler i internationale tidsskrifter og andre opgaver, som mænd generelt har været bedre til end kvinder”, fortæller hun.