Ulmende opgør med firmapensioner
I flere år har aktører i pensionsbranchen diskuteret muligheden for at opsplitte forsikringer og kapitalforvaltning i firmapensionsordninger. I en ikke offentliggjort rapport kommer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med en lignende anbefaling. Det skal skabe et mere gennemsigtigt marked. © Foto: Colourbox
Endnu ikke offentliggjort rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lægger op til opgør med firma-pensionsordninger. Mere konkurrence og bedre inddragelse af medarbejdere, lyder anbefalingerne, som pensionsrådgivere bifalder.
Arbejdsgivere skal ikke længere binde ansatte til pensions- og forsikringsprodukter, som de ansatte ikke har nogen som helst indflydelse på.
Sådan lyder anbefalingen i et udkast til en længe ventet rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om pensionsmarkedet, som Magisterbladet har set, og som lægger op til et opgør med de såkaldte firmapensionsordninger gennem øget konkurrence og medindflydelse. De største kommercielle spillere, PFA, Danica og Velliv, har en markedsandel på knap 50 pct.
I dag fungerer firmapensionsordningerne på den måde, at arbejdsgivere forhandler med selskaberne om en samlet pakke af forsikrings- og pensionsprodukter, og det er netop denne forretningsmodel, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i rapporten tager livtag med.
I anbefalingerne lægger styrelsen op til, at forsikrings- og pensionsprodukterne i højere grad adskilles, og at der skabes større transparens om priser og produkter. Når det gælder priser, er der i dag store forskelle på omkostningerne i henholdsvis kommercielle og overenskomstbaserede selskaber. Et mere gennemsigtigt marked vil samtidig ifølge rapportudkastet “styrke mulighederne for, at arbejdsmarkedspensionsselskaberne og nye mindre aktører, som er gode til forsikring, men ikke tilbyder kapitalforvaltning, kan komme ind på markedet”.
Ifølge uafhængig pensionsrådgiver Anders Valdemar Juhl er det en god ide at adskille pensioner og forsikringer.
“Når du adskiller tingene, får du et større fokus på omkostningerne, så det er helt klart noget, der kan presse pensionsselskaber til at formidle produkter med lavere priser, end tilfældet er i dag, og det er selvfølgelig godt for forbrugerne”, siger han.
Mere indflydelse til ansatte
Ideen om at åbne det kommercielle marked mere op for arbejdsmarkedspensionsselskaber som fx Industriens Pension eller MP Pension bifalder han. For i flere tilfælde er de kommercielle selskabers produkter ikke attraktive nok.
“Der er mange tilfælde, hvor prisen ikke står mål med produktet, og her spiller det selvfølgelig ind, at de kommercielle selskaber også skal lave afkast og bidrage til indtjening. Så der er jo en interessekonflikt, for så vidt at forvalterne har et incitament til at øge omkostningerne”, siger Anders Valdemar Juhl.
En anden pensionsrådgiver og partner i Penfor, Kim Sejer, tvivler på, at arbejdsmarkedspensionsselskaberne vil gå ind på det kommercielle marked.
“Udfordringen er, at de er meget solidarisk funderede, og så er det dyrt at gå ind på det kommercielle marked. Hvis man skal til at lægge 100 mio. kr. for at gå den vej, så koster det jo penge for de medlemmer, der i forvejen betaler”, siger han.
Både Anders Valdemar Juhl og Kim Sejer støtter dog rapportens anbefaling om, at virksomheder i højere grad giver medarbejderne indflydelse, når pensionsordninger sendes i udbud blandt pensionsselskaber.
“Det giver rigtig god mening at forankre pensionsordningerne hos medarbejderne, så det ikke bare bliver en ledelsesbeslutning. Det er jo medarbejderne, der skal leve af ordningerne. Også for at undgå diskussioner om prioriteringer, og hvorfor man vælge det ene frem for det andet selskab, er det en god ide. Det er mere bøvlet, men det vil give en større forståelse blandt medarbejderne”, siger Kim Sejer.
