Formanden for klimarådet: Nu kan vi ikke blive udskiftet af politiske årsager

Med aftalen om den nye klimalov, som de fleste partier i Folketinget står bag, får Klimarådet en fremtrædende rolle som rådgiver for regeringen og Folketinget i klimapolitiske spørgsmål.

Ifølge Klima- Energi- og Forsyningsministeriet skal Klimarådet udvides fra seks til otte medlemmer. Midlerne til rådet bliver mere end fordoblet, så rådet i 2020 har 19 mio. kr. og 24 mio. hvert år frem til 2022.

Rådets uafhængighed styrkes ved, at rådet selv vælger ny formand og nye medlemmer. Rådet får desuden et klimadialogforum tilknyttet med repræsentanter fra blandt andre brancheorganisationer, tænketanke og grønne organisationer. 

Klimarådet skal i begyndelsen af hvert år give en faglig vurdering af, om regeringen er på rette vej mod klimalovens mål, som er at sikre, at Danmark arbejder for at reducere sine udledninger med 70 procent i 2030 i forhold til i 1990 og er klimaneutralt senest i 2050.

Rådets uafhængighed bliver slået fast

I begyndelsen af december 2018 valgte den siddende Venstreregering at udskifte Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen. Det skete efter, at Klimarådet ugen inden i en analyse af regeringens klimapolitik, kaldte politikken for "urealistisk" og "uambitiøs".

Peter Møllgaard fortæller, at det er et forslag, som kommer fra Rådet selv, og han glæder sig over, at de nu bliver mere uafhængige.

”Det er stadig ministeren, der i sidste ende godkender medlemmerne, men vi kommer til at foreslå det, og det gjorde vi allerede sidste gang, vi erstattede et af vores medlemmer, som ønskede at træde ud. Nu bliver det institutionaliseret, og det øger vores politiske uafhængighed, fordi vi ikke kan blive skiftet ud af politiske årsager”, siger han.

Menneskers adfærd er halvdelen af løsningen på klimaudfordringen

Klimarådets formand mener, at omlægningen til et klimaneutralt samfund kræver en omstilling, som kommer til at påvirke hele samfundet. Derfor har rådet foreslået regeringen at udvide rådet, blandt andet med en adfærdsekspert.

”Omstillingen til et klimaneutralt samfund vil påvirke alle borgere og alle virksomheder, og derfor er det nødvendigt, at vi kigger på adfærdsændringer”, siger Peter Møllgaard, der er dekan ved Maastricht University School of Business and Economics.

”Menneskers adfærd er en rigtig stor del af løsningen på klimaudfordringen, og derfor bliver forbrugeradfærd vigtigt fremadrettet. For én ting er, at vi kan finde nogle teknologier, som kan løse klimaproblemerne, men vi skal også have menneskene til at bruge dem, hvis det skal lykkes, og det vil kræve ændret adfærd”, siger han.

Han ved ikke præcis, hvilke adfærdsændringer rådet kommer til at kigge på, men nævner ændringer af den måde, vi flyver på, bor på, og hvad vi spiser som oplagte emner, der påvirker vores CO2-aftryk.

”Der er mange typer af adfærd, vi gerne vil kigge på, og derfor er det relevant, at vi får en ekspert i rådet, der har forstand på adfærdsændringer”, siger han.

Han mener, det er for tidligt at sige, hvilken type ekspert det kunne være, men at de vil gå til opgaven med et åbent sind.

”Vi skal overveje, hvilke forskere, der passer ind i det team, vi allerede er, og det er ikke sådan, at vi ikke ved noget om adfærd i forvejen. Men da der allerede er mange økonomer i Klimarådet, skal det sandsynligvis være en med en anden baggrund”, mener Peter Møllgaard. 

Ser frem til at inddrage et dialogforum

Med den nye aftale er der lagt op til, at Klimarådet får tilknyttet et klimadialogforum med repræsentanter fra blandt andre brancheorganisationer, tænketanke og grønne organisationer, og det er rådets formand glad for.

Han ved endnu ikke, hvem der skal udpege de organisationer, der skal sidde i forummet, men regner med, at det bliver lige som med Det Økonomiske Råd, hvor en række interessenter bliver udpeget.

”Det betyder, at vi kan komme til at tale med store organisationer og få udvekslet vores ideer med dem. Vi glæder os meget til, systematisk at få mulighed for at inddrage interessenter. Vi har allerede gjort det gennem et interessentnetværk, fx ved konferencer og nogle gange mere individuelt”, siger formanden.

”Nu bliver det systematiseret, og det gør, at vi kan få en klangbund, hvor vi kan teste vores forskellige ideer og finde ud af, hvad andre tænker om dem. Det er meget velkomment, for jeg tror i virkeligheden, at vi skal have rigtig mange forskellige kompetencer og synspunkter på banen, for at vi kan løse denne her store udfordring, vi har”, siger Peter Møllgaard.