Museumsdirektør: "Det er trist, at museer er blevet reduceret til attraktioner"

53-årige Karen Grøn er uddannet fra Aarhus Universitet med grunduddannelse i Musikvidenskab og med en cand. mag i Æstetik og Kultur.   

Hvad laver du i dit job i dag?

“Mit job er mangfoldigt. Som direktør er jeg ansvarlig for museets overordnede vision, strategi og driftsmæssige ramme. Derudover bruger jeg også meget tid på udvikling, forskning, fondsansøgninger samt at danne baggrund for alle de gode folk, som tager del i husets arbejde. 

Jeg beskæftiger mig også meget med det politiske og repræsentative arbejde, og da vi er et stort museum med få ansatte, så er jeg også kurator på en del udstillinger. 

Sidste år var jeg på et forskningsophold på Tate i London i syv måneder, hvor jeg fik mulighed for at tanke op i forhold til Trapholts videre udvikling. Jeg medbragte mit forskningsprojekt om hvad der sker når et kunstværk fanger vores opmærksomhed og havde mulighed for at indgå i og følge Tates arbejde. Jeg har været direktør på Trapholt siden 2010, og vi har fuldstændigt ændret organisationen og kulturen, siden jeg kom til. Så mit forskningsophold var ud over en vigtig mulighed for nyudvikling også en test på hvor meget den kultur vi har skabt kan bære, og hvor mit bidrag er nødvendigt.”

Hvorfor er dit job vigtigt?

“Det er først og fremmest vigtigt for en større kulturinstitution som Trapholt at have en direktør. Det gør os agile, at vi har en direktør, som er tæt på processerne, forstår det faglige indhold og kan træffe beslutninger hurtigt. Jeg fungerer som kontaktperson og talerør i forhold til de mange interessenter og offentligheden. Der ligger et stort arbejde er at forbinde museets aktiviteter med den omgivende verden, sikre rammerne og understøtte kulturen. 

Fra et samfundsperspektiv synes jeg, det er vigtigt at have kulturinstitutioner med stor personlighed og passion, som kan bidrage til udviklingen af det området de ligger i. De seneste år har der været en stor fusionsbølge i museumsbranchen, og jeg tror, at tiden kalder på en opdelingsbølge, hvor man igen oplever, hvad den særegnede institution kan bidrage med lokalt.”

Nævn en ting på Trapholt, som du er særligt stolt af 

“Jeg er stolt af, at vi har lavet en organisation, som fungerer indadtil og leverer udadtil. Det har været en lang rejse. Museumsverdenen er meget traditionsbunden, og da jeg startede på Trapholt i 2010, ønskede jeg at skabe en flad teambaseret arbejdsstruktur, og det har taget tid at få implementeret. Derfor er jeg stolt af, at det er så velfungerende en arbejdsplads i dag.

Jeg er også glad for de nye formater, som peger nye veje i museumsverdenen. Vi har for eksempel sat en markant dagsorden om deltagelse på museet. Vi har en specialiseret os i at åbne museumsrummet for, at man ikke blot skal kigge på museum, men også kan deltage, hvis man har lyst. Til januar åbner vi eksempelvis en udstilling med et gigantisk værk af Rasmus Bækkel Fex, som han har skabt sammen med 300 trædrejere fra hele landet.”

Hvordan bruger du din humanistiske baggrund i dagligdagen?

“Jeg bruger det hele tiden. Dengang jeg studerede, måtte man gerne læse flere fag og i flere år, så udover min formelle uddannelsesplan, jeg tog fag i litteraturhistorie, kunsthistorie, antropologi og alt muligt andet. Jeg sugede bare viden til mig, og den viden trækker jeg virkelig meget på i dag. 

Som humanist har man en blik for diskurser og grundlæggende forståelse for, at processer ikke er lineære, men kaotiske. Og det er godt at bruge, når man er ved en organisation som arbejder med kunst. Jeg forstår, at man kan komme igennem forskellige processer ved at være rammesættende og agil på samme tid, samt at der kan være flere parallelle dagsordener med hver deres logik.

Min æstetiske humanistiske baggrund giver mig desuden også en forståelse for nærvær og form, og min antropologiske viden bringer en bevidsthed om ritualer og kulturer. Jeg er opmærksom på, at kommunikation ikke kun er ord, men at forandring sker gennem handling.” 

Hvordan gør du en forskel? 

“Det, der var tydeligt, da jeg kom hjem fra London, at min opgave er at rammesætte og fastholde blikket på, hvilken retning Trapholt skal samt etablere fondsmidler og sætte nye initiativer i gang. Jeg er ikke en grønthøster. Jeg skærer opgaver væk sammen, hvis der er brug for prioritering.

Det er vigtigt, at mine kolleger kan regne med, at vi finder en løsning, hvis de kommer ind på mit kontor med et problem. Det er vigtigt for mig at skabe tryghed i organisationen, så alle holder blikket på bolden, og ser fejl som udvikling frem for personlig fiasko. Man skal kunne italesætte problemer, og det uperfekte kan også være interessant.”

Hvis dit fag skulle have en julegave, hvad skulle det så være?

“En gave ville være, hvis der var en stærkere relation mellem samfundet og museerne. I dag findes stress, demens og mange andre samfundsudfordringer, hvor museerne i langt højere grad kan bidrage, hvis man blev bedre til at udnytte hinanden. Der er et kæmpe potentiale.

Jeg er trist til mode over, at vi museer i stigende grad bliver omtalt som en attraktion i stedet for en ressource. Nu taler man kun om særudstillinger som produkter, der skal tillokke betalende gæster. Men samlingerne har så stor betydning med et kæmpe potentiale, og det glemmer vi danskere generelt lidt at dyrke.”