Udenlandske kolleger er svære at organisere
Fagforeninger som DM har en særlig udfordring med at få akademikere fra andre lande til at melde sig ind. En arbejdsgruppe skal se på, om der findes nogle veje til bedre organisering af de udenlandske kolleger, skriver DM Natur & Kultur.
Der er alt for få udenlandske akademikere, der er medlem af en fagforening. Det er et problem, man længe har været bevidst om i DM, og det bliver stadig mere presserende, efterhånden som internationaliseringen gør, at der bliver flere og flere udlændinge i danske, akademiske jobs.
Det skriver magasinet DM Natur & Kultur, der udgives af landsklubben for magistre, der arbejder med forskning, udredning, rådgivning og formidling.
”Vi ser et kæmpe potentiale i den her gruppe, især på universiteterne, hvor snart halvdelen af det videnskabelige personale kommer fra udlandet. Det har vi længe haft fokus på, og spørgsmålet er, hvorfor de ikke melder sig ind”, siger forhandlingskonsulent i DM Sarah Rosenkrands.
Hun er deltager i en arbejdsgruppe med konsulenter og tillidsrepræsentanter, der skal diskutere, hvordan man kan knække koden til de udenlandske kolleger.
Udfordringen her er blandt andet, at der ikke er én, men mange koder, der skal knækkes. Med andre ord: der er utrolig store forskelle på, hvordan man ser på fagforeninger, alt efter hvilken del af verden, man kommer fra.
”Som en af vores tillidsrepræsentanter lidt karikerende fortæller: Amerikanere er mest interesserede i, hvad de kan få i løn. Italienere og grækere er nervøse for at udstille sig som medlem af en faglig organisation, for de tror, de kommer i bad standing hos arbejdsgiveren. Asiaterne er sådan nogle, der finder sig i alt. Så alt efter, hvor man kommer fra i verden, er der forskellig forståelse for, hvad der ligger i at være medlem af en faglig organisation”, siger Sarah Rosenkrands.
Hvis der konsekvent bliver talt dansk, bliver man holdt udenfor og er ikke en del af fællesskabet. - Sarah Rosenkrands
TR og ledelse skal stå side om side
Hun peger på, at der ligger en stor udfordring i at fortælle nye, udenlandske kolleger om den danske model og om fordelen ved at melde sig ind i en fagforening. For det er ofte ikke noget, de har stort kendskab til i forvejen.
”Vi tror, det er gennem de lokale tillidsrepræsentanter, at det skal fortælles, sådan at de også kender deres tillidsrepræsentant og ved, hvem de skal gå til, hvis de kommer i problemer. Men vi tænker også, at vi skal gøre det i samarbejde med arbejdsgiverne. Hvis tillidsrepræsentanten står ved siden af ledelsen og taler om faglige organisationer, så bliver de der nervøse grækere og italienere beroliget, fordi de kan se, at vi er enige om modellen”.
Midlertidigt ansatte kan ikke se idéen
Men det er op ad bakke, erkender Sarah Rosenkrands. På forskningsinstitutionerne, hvor der er mange udenlandske medarbejdere, der oplagt passer ind i DM’s medlemskreds, er det ofte midlertidige stillinger, de er ansat i – typisk som postdoc’er eller ph.d.-studerende.
”Og det er klart, at hvis de kun er her for en kortere periode som tidsbegrænsede ansatte, så giver det måske ikke mening at melde sig ind og betale til noget, man ikke helt forstår værdien af”, siger hun, men tilføjer også, at der kan være rigeligt brug for DM’s rådgivning og støtte fra tillidsrepræsentanten, selv om man er tidsbegrænset ansat.
