Trods besparelser: De studerende har fået flere undervisningstimer

Regeringens besparelser udhuler kvaliteten i uddannelserne.

Sådan har det lydt fra blandt andre de studerende og undervisere siden indførelsen af det såkaldte omprioriteringsbidrag i 2016.

Men hvis en målestok for kvalitet er, hvor mange undervisnings- og vejledningslektioner universiteterne tilbyder de studerende, så er billedet mindre entydigt.

For omfanget af undervisnings- og vejledningstimer er i dag højere, end da besparelserne blev indført. Det viser indberetninger af timetal for undervisning og vejledning på samtlige bacheloruddannelser, som universiteterne har givet til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

I studieårene 2015-2016 og 2017-2018 er det totale tilbud af undervisning vokset en anelse fra 439.772 timer til 440.344 timer, samtidig med at bestanden af studerende er faldet.

På hovedområderne samfundsvidenskab, naturvidenskab/teknik og sundhedsvidenskab er udbuddet af timer steget betydeligt, mens humaniora skiller sig ud som en markant undtagelse. Her er antallet af undervisningstimer skåret med 15,4 pct., men i samme periode er antallet af studerende tilsvarende faldet med 16,4 pct.

De samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser har på landsplan et fald på 411 studerende fra 2015 til 2018 svarende til -1,5 pct., men i samme periode øgede universiteterne tilbuddet af undervisningstimer med 4.800 timer eller 8 pct. Antallet af udbudte kurser er samtidig vokset.

De naturvidenskabelige og tekniske uddannelser havde i 2018 samme antal studerende som i 2015, men alligevel steg omfanget af undervisnings- og vejledningstimer med 8,6 pct.

Timetalsopgørelsen viser ifølge professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, at besparelserne ikke har påvirket uddannelsesinstitutionernes kerneprodukt.

“Når undervisningsmængden faktisk er øget, så må det betegnes som en myte, at vi er skåret ind til benet, og at det koster på uddannelseskvaliteten. I stedet for tyder det på, at universiteterne har været i stand til at øge produktiviteten og samtidig har høstet besparelserne primært ved at effektivisere administrationen og måske skrue ned for diverse projekter”, siger han.

Per Nikolaj Bukh peger dog samtidig på, at antallet af udbudte kurser er faldet i perioden. Det gælder især på humaniora, men i mindre omfang også på naturvidenskab og teknisk videnskab.

“Det er også en effektivisering af undervisningen, når man tilbyder et valgfag frem for to. Men det er ikke nødvendigvis det samme, som at kvaliteten dermed falder. Du får ikke nødvendigvis bedre kvalitet ved at udbyde tre frem for to fag”, siger han.

Studerende: Bacheloropgaver og specialer er beskåret
Også formanden for Danske Universiteter, Anders Bjarklev, ser timetallene som udtryk for, at uddannelserne er blevet friholdt fra forringelser.

“Et stykke hen ad vejen er jeg enig i, at universiteterne har gjort alt for at opretholde den høje kvalitet. Og vi kan også se i internationale sammenligninger, at vi ikke er faldet bagud”, siger han.

Anders Bjarklev mener dog alligevel, at besparelserne har haft konsekvenser.

“Vi har lavet om på tingene for at få pengene til at række længere. Fx ved at lave holdundervisning om til forelæsninger, ligesom vejledningen foregår i større grupper i modsætning til én til én. Det er ikke sådan, at kvaliteten er blevet dårligere, men den enkelte studerende kan opleve, at det er blevet sværere at komme til orde”, siger han.

På humaniora er andelen af undervisning med mere end 40 studerende per hold vokset fra 31 pct. til 36,8 pct. af samtlige undervisningstimer. For alle andre hovedområder er andelen vokset fra 50 pct. til 52,3. pct.

Jonas Hedegaard Jørgensen, formand for Danske Studerendes Fællesråd, advarer mod at se universiteternes opgørelse over timetal som en indikator på kvalitet.

“Timetallet er mange steder rigtigt lavt, mange steder så lavt, at det er svært at argumentere for, at der reelt er tale om et fuldtidsstudium”, siger han.
“Derudover er der mange steder, hvor vejledningen er skåret hårdt i forbindelse med bachelorprojekter eller specialeopgaver. Og på KU er det mundtlige forsvar på bacheloropgaver skåret helt væk”, siger Jonas Hedegaard Jørgensen.