Private penge driver forskningen: Her er de 12 mest magtfulde fonde
Microsoft betaler et trecifret millionbeløb til Quantum Materials Lab i Lyngby, hvor forskere og ingeniører fra Københavns Universitet, DTU og Microsoft skal bygge materialerne til den første kvantecomputer på verdensplan. Et eksempel på privat finansiering af forskning. © Foto: Thomas Vilhelm / Ritzau Scanpix
Hvert år betaler private fonde og firmaer milliarder af kroner for at støtte udvalgt forskning – penge, der udgør en større og større del af universiteternes budgetter. Vi har opgjort, hvor mange penge de største private fonde uddelte sidste år.
Sidste år betalte private fonde og firmaer i alt 2,9 milliarder kroner til forskere på danske universiteter. Det er en tredobling siden 2007.
Private bevillinger udgør nu 46,4 procent af de samlede forskningsmidler. Det skriver Jyllands-Posten, der har indhentet tallene fra Danske Universiteters database.
Novo Nordisk Fonden, der er landets største private bidragyder, bevilligede for eksempel 1,7 mia. kroner til forskningsprojekter i 2018. Støtten var ”blot” 733 mio. kr i 2014., skriver fonden i sin årsrapport.
Bevillingerne fra de private fonde og virksomheder tilføjer flere penge til forskning. Men det betyder også, at forskningen i stigende grad styres af store virksomheder og fonde. Det sagde professor emeritus Heine Andersen, der har skrevet bogen ”Forskningsfrihed. Ideal og virkelighed”, til Magisterbladet sidste år.
1973 kom blot cirka 10 procent af midlerne i dansk forskning fra såkaldte eksterne aktører, viser tal fra Heine Andersens bog. Og i dag er det altså tæt på halvdelen af midlerne, der kommer udefra.
"Finansieringsstrukturerne har forringet vilkårene for den frie forskning" - Professor emeritus Heine Andersen
Det er eksempelvis fonde som Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden, der gerne vil have et konkret udbytte rettet mod deres virksomheder ud af forskningen. Og det er et klart eksempel på, hvordan erhvervslivet har stukket sin hånd dybt ind i den danske forskningsverden, mener Heine Andersen.
“Finansieringsstrukturerne har forringet vilkårene for den frie forskning. Basismidlerne til universiteterne udgør den største kilde til fri forskning. Relativt set er de i stigende grad blevet beslaglagt til medfinansiering af projekter for fonde, private virksomheder og tematiseret forskning”, sagde han til Magisterbladet sidste år.
“Den frie forskning er en grundpille i et åbent, demokratisk samfund. Den frie og oplyste debat bliver trængt, når der er færre midler. Der skal være plads til at forske i, hvad danskhed er, eller hvad effekterne er af, at vi har deltaget i flere krige. Eller hvad der sker med klimaet. Der skal være frihed til at udfordre de eksisterende dogmer og erkendelser”, lød det fra Heine Andersen.
De 12 største fonde
De private fonde yder især forskningsbevillinger til de danske universiteter og særligt til Københavns Universitet, viste en kortlægning fra Uddannelses- og Forskningsministeriet i 2016.
Her fandt man også frem til de 12 største private fonde, der donerer penge til forskning.
Med udgangspunkt i den liste har Magisterbladet her opgjort, hvor mange penge de respektive fonde uddelte til forskning sidste år.
Kortlægningen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viste, at Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Copenhagen Business School modtog flere forskningsmidler fra private fonde end offentlige i 2016. Det omvendte var tilfældet for Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og IT-Universitetet.
De største fonde betaler ofte mere end 50 mio. kroner på ”kæmpe satsninger” inden for udvalgt forskning, viser rapporten.
