Landbrugslobby retter i forskeres rapport: "Det er sket før"
© Foto: Iñigo De la Maza/Unsplash
Landbrug og Fødevarer og Danish Crown skulle ikke have haft lov til at påvirke og skrive dele af Aarhus Universitets rapport om oksekød, mener formand for DM Viden, Olav W. Bertelsen. Han er ikke i tvivl om, at der findes andre sager som denne på de danske universiteter.
Aarhus Universitet tillod, at Landbrug & Fødevarer skrev hele afsnit i en rapport om oksekød, som Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus Universitet og en forsker fra DTU har udfærdiget med finansiering fra landbruget.
Det viser mails og dokumenter, som Information har fået aktindsigt i.
Dokumentationen viser, at Danish Crown og Landbrug & Fødevarer som en del af projektets styregruppe blandt andet har rettet i rapportens indhold, valgt titel og forsidebillede og sågar har skrevet projektets forord og introduktion.
Alligevel står Aarhus Universitet alene som afsender af rapporten.
Interesseorganisationens medbestemmelse hører ingen steder hjemme, siger formand i DM Viden, Olav W. Bertelsen:
”Det duer simpelthen ikke, at man giver landbrugserhvervet redigeringsmuligheder i en forskningsrapport som erhvervet selv kan bruge som politisk partsindlæg. Det skulle man simpelthen have været opmærksom på. Og erhvervet skal jo heller ikke ind og redigere universitetets pressemeddelelser. Her er det gode samarbejde altså blevet for tæt”.
Et større problem
Ifølge Olav W. Bertelsen er sager som denne formentlig ikke unormale i det danske forskningsmiljø.
”Inde for det tekniske område er vi nødt til at samarbejde med omverdenen, hvis vi vil have adgang til den virkelige verden i fuld skala. Det er et helt naturligt samarbejde, der som regel er helt uproblematisk fordi der ikke er politiske interessekonflikter på spil. Den slags samarbejde har fundet sted i årtier. Men det er også en kompliceret balance, da erhvervslivet aldrig må have hånd og halsret over forskningsresultaterne”, siger Olav W. Bertelsen.
Hvis du går universiteternes fag igennem, så vil du uden tvivl se tilfælde, hvor fagene er for tæt sammenfiltret med bestemte interesser i det omgivende samfund. -Olav W. Bertelsen
Han forklarer, at der derfor formentlig findes mange andre eksempler på, hvor samfundets indflydelse på forskningen er gået for langt:
”Hvis du går universiteternes fag igennem, så vil du uden tvivl se tilfælde, hvor fagene er for tæt sammenfiltret med bestemte interesser i det omgivende samfund. Et eksempel på dette kunne være at den økonomiske videnskab, hvor unge forskere over de seneste år har peget på at de gængse modeller ikke er velfunderede og at de samtidigt favoriserer bestemte politiske samfundsinteresser.”
Olav W. Bertelsen håber derfor, at landets universiteter har lært noget af sagen om oksekødsrapporten:
”Nu ligger der en opgave hos de nationale centre (DCA og DCE, Aarhus Universitets officielle indgang til myndighedsbetjening) i at blive fuldstændigt skarpe på arbejdsgangene i den her slags projekter, så uhensigtsmæssig redigering undgås, og så rapporter med videre bliver tydeligt varedeklareret”.
Men der skal også en kulturændring til, forklarer han:
”Jeg synes at det er godt, at der bliver sat fokus på relationen mellem erhvervet og universiteterne. Der er en lang tradition for et godt samarbejde, der har været grundlaget for mere effektiv produktion, højere kvalitet, bedre dyrevelfærd osv., men der er altså brug for at arbejds- og samarbejdsformer bliver gået igennem. Der er måske steder hvor relationerne er for venskabelige.
Oksekødsrapporten
Rapporten ’Okse- og kalvekøds klimapåvirkning gennem hele værdikæden sammenholdt med ernæringsperspektiver i forskellige kostmønstre’ blev udgivet i juni 2019. Den er finansieret af Kvægafgiftsfonden, og Landbrug & Fødevarer har stået for »den overordnede projektledelse«. Ud over forskerne fra Aarhus Universitet og DTU har repræsentanter fra Kødbranchens Fællesråd, Landbrug & Fødevarer og Danish Crown siddet i projektets styregruppe.
Rapporten er tidligere blevet stærkt kritiseret for at give et vildledende og fejlagtigt billede af, hvilken belastning kød har på klimaet.
Tidligere på måneden kunne Information fortælle, at landbrugslobbyen også havde påvirket en pressemeddelelse om oksekødsrapporten, som Aarhus Universitet lagde ud på sin hjemmeside.
Universitet har efterfølgende erkendt, at man på opfordring fra Landbrug & Fødevarer fremhævede et afsnit, hvor klimabelastningen for en hel pulje af produkter - øl, vin, slik, kaffe, te, sodavand og andre søde sager – blev sammenlignet med dansk produceret oksekød alene.
Fjerner fokus
Medforfatter på den omstridte oksekødsrapport, seniorforsker ved DTU Ellen Trolle, fastholder, at rapporten er uvildig forskning, da Landbrug & Fødevarer og Danish Crown kun har skrevet dele af rapportens ikkefaglige materiale.
”Mig bekendt har der ikke været kommentarer eller bidrag, som har påvirket resultater, konklusioner eller metodevalg. Jeg har først og fremmest været bidragyder til den del af rapporten (kapitel 8 og 9), der handler om det ernæringsmæssige og kostvaner, og det har dermed været den del, der har haft mit primære fokus i projektet”, skriver Ellen Trolle i en mail til Magisterbladet.
Medierne fokuserer på det forkerte i denne sag, mener hun:
”Det ærgrer mig, at Informations og andre mediers behandling af rapporten fjerner fokus for det vigtige emne, og rapportens konklusioner om, at oksekød og andre animalske fødevarer bidrager allermest til klimaaftrykket fra fødevarer generelt, og hvordan klimaaftrykket kan mindskes”.
Niels Halberg, centerleder for Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, som har udgivet rapporten, fastslår også at der er tale om uvildig forskning.
”Vi må sige, at på trods af al diskussionen, så har vi haft den nødvendige forskningsfrihed i maskinrummet. Det vil sige valg af metode, behandling af data, præsentation af resultater og fortolkning af disse. Vi mener at alt dette er forskningsmæssigt i orden”, siger Niels Halberg til Magisterbladet og fortsætter:
”Når det er sagt, så er der sket nogle håndteringsfejl både i pressemeddelelsen, og i hvordan rapporten er blevet udarbejdet. Vi kan ikke leve med at offentligheden betvivler troværdigheden i vores arbejde. Derfor er vi nødt til at stramme op om procedurerne. For selvom vi synes, at vi har styr på forskningsfriheden i det her projekt, så går det ikke, at andre betvivler integriteten”.
Han nævner at DCA blandt andet vil stramme op på ansvarsfordelingen i projekter, kontrakter, principper for publicering og rapportskrivning
”Det er vigtigt, at vi skal kunne arbejde sammen med erhverv og virksomheder i fremtiden, og derfor skal vi nu til at stramme op på de her områder”.
