Længe var det et stort mysterium, hvad jeg egentlig skulle lave
© Foto: Cathrine Ertmann
Russeren Nik Kharlamov har oplevet både de små kuriøse kultursammenstød og de mere vanskelige på sin arbejdsplads, AAU. “Det var mod alle odds, at jeg endte med at blive”, siger han.
Hvordan oplever du arbejdspladskulturen på universitetet?
“Jeg vil sige om min arbejdsplads, som min kone nogle gange siger om mig: Jeg elsker dig selvfølgelig, men jeg kan ikke altid helt forklare hvorfor! Der er frihed under ansvar, men der er jo ikke frihed til at gøre, hvad fanden du vil, og det bliver oversolgt lidt som et gode. Der er heller ikke de hierarkier, jeg kender fra Rusland og USA, men der er til gengæld adskillige uformelle kommandoveje, som jeg har brugt meget tid på at gennemskue”.
Har du oplevet kultursammenstød med dine kolleger?
“Masser. Både små kuriøse og de mere vanskelige. Jeg har undret mig over den skriftlige kommunikation, som er meget dansk. Jeg kan se, at tonen også volder store vanskeligheder for mine amerikanske og britiske kolleger, som ikke helt forstår, om noget er ment humoristisk eller ironisk. Ordet “please” anvendes sjældent, men samtidig virker det, som om man får svar, som vinden blæser. Dvs. intet nogle gange.
At få danske venner på den her arbejdsplads har krævet seriøst benarbejde. Du kan gå til en julefrokost og have det virkelig sjovt, men dagen efter er de helt tilknappede igen. I det mindste har danskerne glæden ved sprut tilfælles med russerne”.
Hvordan blev du modtaget på Aalborg Universitet?
“Min forståelse var, at jeg skulle have studerende og lidt mere adjunktlignende opgaver. Det var ikke tilfældet. Der var hverken en konkret problemstilling eller den vejledning, som jeg forventede med min amerikanske erfaring. I det hele taget stod det meget uklart, hvilket karriereforløb der var tiltænkt mig, og hvilke opgaver og hvilket ansvar der ligger i forbindelse med de forskellige karriereniveauer. Længe var det et stort mysterium, hvad jeg egentlig skulle lave.
Det skal lige siges, at Aalborg ikke var så vant til at tage imod udlændinge dengang og har formaliseret sine introprogrammer meget mere siden. Dengang i 2013 var jeg tæt på at opgive ævred. Det var virkelig svært. Det var mod alle odds, at jeg endte med at blive”.
