FN’s klimapanel: Jorden har brug for flere planter - både til mad og til at binde kulstof

FN’s klimapanel, IPCC, har endnu en rapport på vej om klimaets tilstand. Rapporten peger på, at udnyttelse og dyrkning af jorden truer vores forsøg på at bekæmpe klimaforandringer, skriver The Guardian og Politiken, der har set rapporten før offentliggørelsen torsdag.

Ifølge The Guardian peger den nye rapport på, at vi udnyttet 72 procent af planetens isfri overflade til at producere mad, tøj osv. til et stadigt stigende befolkningstal. Derudover står landbrug, skovbrug og andre arealanvendelser for op mod en fjerdedel af den samlede udledning af drivhusgasser. Det er især kvægbrug og rismarker, men også skovrydninger, der er den helt store synder i klimaregnskabet, advarer forfatterne bag rapporten.

Derfor er det ikke længere nok at nedsætte CO2 fra industri og biler. Vi er også nødt til at omlægge fødevareproduktionen og samle CO2 op fra atmosfæren, hvis vi skal gøre os håb om at bremse den globale opvarmning, skriver Politiken.

Professor Jørgen E. Olesen har sammen med andre været gransker på rapporten, og Magisterbladet har spurgt ham, hvad der skal til for at gøre vores fødevareproduktion klimavenlig. 

Overordnet set ved vi godt, hvad der skal til
”Det er skidesvært, for det skal ske på enormt mange niveauer”, siger Jørgen E. Olesen, som er professor og sektionsleder på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og en af Danmarks førende landbrugseksperter.

”Overordnet set ved vi godt, hvilke ændringer, der skal til”, siger han.

Det handler for det første om en mere effektiv plante- og husdyrproduktion, så vi får et højere udbytte på markerne og en mere effektiv husdyrproduktion, så der ikke skal så meget foder til at producere mælk og kød.

”Og det skal følges op af mindre spild i produktionen, fødevarekæder og i forbrugsleddet”, siger Jørgen E. Olesen.

Det sidste, der skal til, er en ændring i forbruget af fødevarer, og her er et mindre kødforbrug klart en del af løsningen.

”Men samtidig bør vi egentlig også holde op med at forbruge andre former for nydelsesmidler, så som alkohol, der er skadeligt for både os selv og for planteten”, siger han.

Han mener, vi får for mange kalorier, når vi drikker alkohol, og at det heller ikke er godt for klimaet, da alkohol typisk er lavet af kornprodukter, som er en ikke specielt effektiv afgrøde.

Hvordan vi skal nedsætte forbruget er en stor udfordring. For det første skal det gøres globalt, og Jørgen E. Olesen tror ikke på, at vi kommer igennem med en regulering fra statslig side.

”Så der skal simpelthen laves nogle plantebaserede fødevareprodukter, som vi har lyst til at spise. Men samtidig må vi også oplyse om, hvad der er godt for os. For vi skal kunne nyde tilværelsen med sunde fødevarer”, siger han og fortæller, at der er forskning i gang, som undersøger hvilke indholdsstoffer i kødet, der er med til at sikre smag og nydelse og give den gode fornemmelse af kødet.

”Jeg er ret sikker på, at man finder det, så man også kan overføre det på plantebaserede produkter. Men hvordan, man finder en erstatning for alkohol, ved jeg søreme ikke”, siger han.

Regeringerne kan ikke bestemme, at vi skal lægge om
Både den nye klimarapport og tidligere undersøgelser viser, at vi er nødt til at gøre det alt sammen. Vi kan ikke nøjes med at vælge en af metoderne.

”Vælger vi ikke det hele, vil verdens landbrugsareal forøges, og vi har jo brug for en del af landarealet til at suge CO2 ud af atmosfæren og få det gemt i vegetation og jord. Det er også en del af historien”, siger Jørgen E. Olesen.

”Vi oplever jo allerede klimaændringer, som mange steder i verden sætter yderligere pres på fødevareproduktion og de kulstofpuljer i jorden og vegetationen. Når kloden bliver varmere, nedbrydes kulstof i jorden hurtigere og frigives som blandt andet CO2 til atmosfæren, der så igen er med til at forstærke klimaændringerne”, siger han og kalder det en ondsindet cocktail.

Egentlig mener Jørgen E. Olesen, at vi er lidt på spanden, for det er svært at gøre noget i virkeligheden.

”Sagen er at jo, at der ikke er nogen verdens regering, der kan bestemme, at vi skal alt det her”, siger han.

Landbrugspolitikker rundt omkring i verden understøtter til dels noget af det. Men de fleste landbrugspolitikker har fokus på at øge produktion, og ikke på at gøre produktionen mere effektiv eller mere miljøvenlig.

En undtagelse er dog muligvis EU’s landbrugspolitik, som er ved at blive revideret. CAP 2020 (Common Agricultural Policy) forventes ifølge Landbrugsstyrelsen at træde i kraft 1. januar 2021 og gælde frem til 2028.

”EU er i gang med at lægge betydelige ændringer ind, men det store spørgsmål er, om landene hopper med på det. Det er nok sådan, at de østlige lande har et andet perspektiv end de vestlige. Og det er netop problemet”, mener han.

”Mange steder har man jo egentlig ikke erkendt, at det vi gør med vores landarealer er så afgørende for bæredygtighed og klimaaspekterne. Brasilien er et godt eksempel, hvor præsidenten er i færd med at forstærke skovrydningen i Amazonas”, siger Jørgen E. Olesen.

Ikke kun problemer med fødevareproduktionen
Han peger på et andet problem, som handler om, at vi stadig har politikker omkring fx biobrændsler, hvor EU og stort set hele verden har politikker med tvangsiblanding af biobrændsel i vores benzin og diesel.

”Diesel skal bruge biodiesel, og over halvdelen kommer fra importeret palmeolie, som produceres i store dele af verden. Et sted er Indonesien, hvor man fælder skoven og dræner nogle af de meget dybe tørjorde for at plante palmeolie. Det fører til voldsomt meget større CO2-udlending, så det er ikke kun fødevareproduktionen, det er galt med. Det er også nogle af de incitamenter man har lagt ind på at bruge fossile brændstoffer. Og det giver ingen mening”, siger han.

Det der i virkeligheden skal til for at bekæmpe klimaproblemerne er en højere planteproduktion, hvor vi også dyrker mere rødder og halm osv, som kan gå tilbage til jorden igen.

”Det betyder også, at vi burde holde op med den forholdsvis store udnyttelse af halm i Danmark til energiformål, fx varme.  Vi skal bruge sol og vind til at levere energi til vores varme og så holde kulstoffet i jorden. Det er den vej, vi skal”, siger han.