Ensomme studerende dropper vennerne: "Det kan hurtigt blive hverdag at være alene"

Ensomhed er udbredt blandt de studerende på humaniora og naturvidenskab. 

11 procent føler sig altid eller ofte ensomme på deres studie, mens 31 procent er ensomme sommetider. Og hver anden studerende har nedprioriteret sociale relationer på grund af stress inden for det seneste halve år. Det viser svarene i Dansk Magisterforenings årlige studieundersøgelse, der er baseret på et spørgeskema med svar fra omtrent 1600 studerende.

Hovedforklaringen skal findes i de mange politiske reformer, der har været af de videregående uddannelser i de seneste år, mener forkvinden for de godt 17.000 studerende i DM, Ronja Rose Ravnskov.

”Politikerne skal huske på, at det sender signaler til de studerende, når de laver reformerne. Med fremdriftsreformen siger de: Du skal skynde dig! Med uddannelsesloftet siger de: Du må ikke fejle! Med toprocentbesparelserne siger de: Du er en omkostning for samfundet!”, siger hun.

”Det skaber en konkurrencekultur og en præstationskultur, der fører til, at vi ikke tør dele vores usikkerheder og fejl med hinanden. Mange har det sådan, at der simpelthen ikke er plads til at vise svaghed – og så er det nemmere bare at trække sig, for så er der ikke nogen, der spørger ind til det”.

Samtidig betyder besparelserne, at de studerende er overladt mere til sig selv, særligt på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, mener hun.

”Der er måske undervisning 10-12 timer om ugen og resten af tiden bruger man alene. Jeg kan selv sagtens sidde en hel dag på læsesalen uden at tale nogen. Og hvis man ikke er særligt socialt anlagt, kan det hurtigt blive hverdag at være alene”, siger Ronja Ravnskov.

Politikere vil nok altid have lyst til at lave ændringer på uddannelsesområdet. Hvad er det, du gerne vil have dem til at gøre anderledes fremover?

”For det første skal man starte med at fjerne de benspænd, der er for de studerende. Og så håber jeg, at politikerne vil begynde at tænke over, at deres reformer har større indflydelse end de konkrete ændringer, de medfører. Vi studerende har det med at vende tingene indad. Politikernes udtalelser kan hurtigt blive noget, vi slår os selv i hovedet med”, siger hun.

Uddannelsesloftet er et eksempel på et politisk tiltag, der har haft lille konkret betydning, men alligevel har påvirket de studerende meget, mener Ronja Ravnskov.

”Uddannelsesloftet har reelt påvirket ganske få studerende i praksis. Men det har virkelig ramt mange studerendes tankesæt og følelser. Det en reform, der ikke har givet særligt mange penge i kassen, men som givet de studerende meget at bekymre sig om”, siger hun.

Skab bedre studiemiljøer

Derudover bør universiteterne gøre mere for at sikre gode studiemiljøer, mener Ronja Ravnskov.  

”Det kan for eksempel være en mentorordning, hvor ældre studerende bliver koblet op på de nye, eller at der er nok lokaler til de studerende, hvor de kan mødes. Det handler om at skabe de rigtige rammer for fællesskabet”.

For selv om der ofte bliver gjort meget ud af studiestarten for de nye studerende, så falder den sociale aktivitet løbende. Derfor er udfordringen også at holde fast i fællesskabet over længere tid.

Her har de studerende også selv et ansvar for at komme ensomheden til livs, siger hun.

”På mit eget hold har vi igennem hele bacheloren holdt en holdets time, hvor vi en time om ugen sætter os sammen. Nogle gange har folk kage med, andre gange leger vi en leg eller sætter os i en rundkreds og taler om, hvordan vi har det. Det har skabt et helt vildt godt fællesskab”.