Bliver du snydt? Personalegoder er penge værd

Helene Clausen kan ikke længere huske, hvad det var ved jobbet i den kommunale miljøforvaltning, som hun var træt af. Men det blev afgørende for hendes karriere og privatøkonomi, at hun den dag for seks år siden gik ind på Jobindex for at tjekke ledige stillinger.

Mulighederne for at få en god løn og individuelle personalegoder er nemlig bedre i det private, hvor hun siden har været ansat som biolog – først i Grontmij, som i dag hedder Sweco, og nu i Orbicon.

“Generelt oplever jeg til lønforhandlinger, at selve lønstigningen på forhånd er bestemt. Det er derfor ofte goderne, der er til forhandling, og det bør man være forberedt på”, siger hun.

Før den første forhandling om løn og vilkår i Grontmij søgte hun rådgivning i Dansk Magisterforening og hos en bekendt i et lignende firma. Det rustede hende til at kræve 3.000 kr. ekstra om måneden svarende til betalt frokostpause. Det havde hun nemlig i det gamle job – ikke i det nye.

“Da jeg smed mit tal på bordet, var min chef ved at falde ned fra stolen. Som havde jeg bedt om månen. Men jeg vidste, at tallet ikke var urimeligt. Vi landede den sådan, at jeg fik indregnet frokostpausen, men derudover lå lønnen omtrent på samme niveau som i kommunen. Stigningen fik jeg siden, da de så, at jeg kunne sælge og skaffe ordrer. Jeg havde aldrig fået den samme stigning i det offentlige”, siger Helene Clausen, der i dag tjener ca. 15.000 kr. mere om måneden, end hun ville få i et offentligt job.

Men det har indimellem krævet en indsats at holde stigningstakten. Ved forrige lønforhandling blev hun budt et beløb, der var mindre end prisstigningerne i samfundet.

“Mit svar til min chef var, at så måtte hun finde på noget andet end løn, for jeg vidste, at jeg havde ydet godt. Hun kunne for eksempel give mig arbejdstøj eller avisabonnementer, så min realløn i det mindste blev sikret”, siger hun.

Magistrenes fryns
Det lykkedes at sikre reallønnen, og nu har Helene Clausen betalte aviser derhjemme. Det samme har kun ti procent af de privatansatte magistre, viser en spørgeundersøgelse fra Magisterforeningen (se boks). Det mest udbredte personalegode i det private er fri med løn juleaftensdag. Det har 86 procent, og næsten lige så mange har fridage ud over ferielovens fem uger. Betalt telefon, bærbar og internet har hhv. 46, 44 og 36 procent. Kun 24 procent har bonus eller gratiale. Fri bil er forbeholdt to procent.

Kunne magistrene få mere “fryns”, hvis de i højere grad bad om det?

Tja, det er svært at sige, når man ikke sidder med ved forhandlingerne, siger HR-direktør Tine Ryg Cebrian fra rekrutteringsfirmaet Randstad. Magistrenes “fryns” afspejler formentlig deres placering i hierarkiet lige under de chefer, som har firmabil og bonus, vurderer hun.

Når man forhandler løn og vilkår i et nyt job, er det en god idé at tale om personalegoder, siger hun:

“Jeg tror, at det er meget afhængigt af den konkrete virksomhed, hvad man kan få“.

Men for medarbejderen handler et jobskifte ofte om mere end løn. Det kan også handle om, hvad man får af fleksibilitet. Hvis man har børn, der skal hentes, vil man måske gerne kunne arbejde derhjemme om aftenen og have pc og internet til rådighed. Det kan også være, at man har et ønske om at uddanne sig”, siger Tine Ryg Cebrian, der undrer sig over, at kun hver femte i Magisterforeningens undersøgelse får betalt undervisning.

“Vi har i Randstad gennemført en undersøgelse, der viser, at folk i Danmark og andre lande er meget interesserede i at videreuddanne sig for at holde sig arbejdsparate. De er parate til selv at betale. Men det er alligevel mærkeligt, at så få magistre har bedt om og fået det betalt”, siger hun.

I disse år er magistrenes arbejdsmarked “kandidatdrevet”, siger hun. Det betyder, at der generelt er gode forhandlingsmuligheder på grund af høj efterspørgsel.

“Dermed ikke sagt, at man bare skal kræve alt muligt, men man skal da tale med arbejdsgiveren om det, der betyder noget for én. Hvis du ikke har fået en kontrakt og en personalehåndbog endnu, er du nødt til at spørge stille og roligt ind til de forhold, du gerne vil vide noget om: Vil du få internet, kan du arbejde hjemme, har du ekstra feriefridage?” siger hun.

“Du skal vide, hvad du går ind til. Ellers kan du ikke tage stilling til, om du vil have jobbet eller ej”.

Alt er til forhandling
Juridisk konsulent i Dansk Magisterforening Jonatan Elmer læser medlemmernes kontrakter igennem og giver gode råd ved jobskifte. Det første, han undersøger, er, om jobbet er dækket af en overenskomst, og om lønnen er på brancheniveau.

“Hvis der er overenskomst på virksomheden, er du ofte sikret en ordentlig løn og en række goder som fx den sjette ferieuge, pension, særlige barselsrettigheder m.m.”, siger han.

Langt de fleste privatansatte magistre er på individuelle kontrakter.

“Så for dem – og i princippet også for alle andre – er alt til forhandling. Du kan altid som lønmodtager stille spørgsmål til din løn og dine vilkår”, siger han.

“Men hvis kontrakten ser flot ud i forhold til løn, pension og den sjette ferieuge, kan det også være, at du lige skal ind og vise din faglige tyngde, før du stiller en masse krav. Det kan i nogle tilfælde virke mere professionelt at vente med at kræve ekstra frynsegoder til næste lønforhandling”.
Helene Clausens erfaring er, at det private ikke altid er bedre end det offentlige målt på personalegoder. I kommunen havde hun to lukrative ordninger: bedre pension og længere barsel. Men hvad er de vigtigste goder for hende?

“Det er flekstid, stor selvbestemmelse over min arbejdsdag og frihed under ansvar. Det har jeg haft i både det offentlige og det private. Den sjette ferieuge, fri til jul og barns sygedag ser jeg som en selvfølge”, siger hun.

Samme løn – forskelligt udbytte

To job med samme løn kan give vidt forskelligt udbytte, når ansættelsesvilkårene er forskellige. Disse eksempler er udregnet på DM’s vilkårsberegner, som du finder på dm.dk.

Job uden fryns

Job med fryns