Dansk Magisterforening

Virksomheder: Derfor vil vi gerne hyre bachelorer

© Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af William Leerbeck Meyer
Del artikel:

Over 100 virksomheder har indtil videre offentligt lovet, at de vil ansætte bachelorer, der vil prøve erhvervslivet af, inden de starter på deres kandidat. Men hvad får virksomhederne og de studerende ud af ordningen? Magisterbladet har spurgt Mærsk og PwC.

Mandag meldte regeringen ud i en pressemeddelelse, at 100 virksomheder har indgået det såkaldte ”bachelorløfte”. Dermed har virksomhederne sagt ja til, at de gerne vil ansætte bachelorer, der vil prøve erhvervslivet af, inden de starter på deres kandidat.

LÆS OGSÅ: 100 virksomheder siger nu ja til at ansætte bachelorer

Løftet er ikke juridisk bindende, men virksomhederne bliver en del af en offentlig liste, som bachelorer kan bruge i deres jobsøgning.

En af virksomhederne på listen er revisions- og konsulentvirksomheden PwC. De ser det som et naturligt næste skridt, forklarer Head of Human Capital hos PwC, Christian Østergaard.

”Vi har altid været et fleksibelt karrierested og taget mange unge ind. Både kandidater, bachelorer og studentermedhjælpere. Men med løftet sender vi et signal om, at vi ikke vil låse os fast: Vi går efter de klogeste hoveder, uanset om de har været X antal år under uddannelse eller ej”, fortæller han.

Også hos en af de største virksomheder på listen, A.P. Møller - Mærsk, handler det om de kloge hoveder.

”Vores forventning og håb er, at de bedre muligheder for at søge ud på arbejdsmarkedet og vende tilbage til en masteruddannelse vil bidrage til en udvikling af endnu flere dygtige danske talenter”, fortæller Ulf Hahnemann, HR direktør i A.P. Møller - Mærsk.

Intentionen bag initiativet er ifølge uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, at de unge bachelorer skal have mulighed for at tage en tænkepause, hvor de får erhvervserfaring og bliver mere afklarede med, hvilken kandidatuddannelse de skal vælge. Regeringen foreslår af den grund også, at retskravet bliver udvidet fra et til tre år, så man altså i op til tre år efter en bestået bachelor har ret til at blive optaget på en relevant kandidatuddannelse.

”Problemet er, at det i dag nok desværre mest opfattes som dropouts, der vælger at stoppe efter deres bachelor og ikke går videre på deres overbygning”, sagde Tommy Ahlers, da han fremlagde udspillet i september 2018.

LÆS OGSÅ: Mere fleksibilitet og feedback for de samme penge på universiteterne

Udspillet har fået ros af både Dansk Magisterforening og de studerendes organisation DSF for at øge fleksibiliteten i uddannelsessystemet.

I virksomhederne, Magisterbladet har talt med, ser man også fleksibilitet som en vigtig faktor.

”Den fleksibilitet, der nu lægges ind i uddannelsessystemet skal i høj grad afspejles i virksomhedernes tilgang til rekruttering, fastholdelse og læring. En udfordring, som vi har taget op i Mærsk, og som vi nu allerede kan se bidrager postivit til organisationen. Vi arbejder på effektivt at fastholde både talenterne og den læring, de bibringer til vores organisationer, mens vi har dem”, siger HR Direktør i A.P. Møller – Mærsk Ulf Hahnemann bl.a.

Bachelorerne, får også meget ud af ordningen, mener de to virksomheder.

”Det er et god udviklingsforløb for dem, når de får mulighed for at veksle mellem praksis og viden ved at arbejde hos os, før de starter på en kandidat”, siger Christian Østergaard fra PwC.