Forstenet massegrav giver et øjebliksbillede af den globale katastrofe der for for 66 mio. år siden udryddede dinosaurerne
© Jesper Milán, Østsjællands Museum
Der er et enormt forskningspotentiale i opdagelsen af en massegrav med forstenede dyr og planter i North Dakota, mener geolog og palæontolog Jesper Milàn.
”Hele 3000 km fra nedslagskrateret, som findes på Yucatanhalvøen i Den Mexicanske Golf, ser vi nu et sømiljø, der er blevet fuldstændig rusket rundt og smadret til ukendelighed og dumpet i en stor bunke”, siger Jesper Milán, som er ph.d. og museumsinspektør på Geomuseum Faxe, der er en del af Østsjællands Museum.
Det, han taler om, er det enestående fund, som en amerikansk geolog, Robert Depalma fra University of Kansas, har gjort. I Hell Creek i den amerikanske delstat North Dakota har han fundet et særligt lag med et virvar af velbevarede fossiler af træer, grene, fisk, insekter, skildpadder, blomster, tænder og knogler fra dyr.
Ifølge tidsskrifter The New Yorkers beskrivelse af det opsigtsvækkende fund, er der fundet fossile rester af uklækkede dinosauræg samt fossile fjer, der næsten udelukkende kan stamme fra fjerklædte dinosaurer. Oven i kommer opdagelsen af utallige dråbeformede glaspartikler, der må være regnet ned over jorden.
Jesper Milán, som er geolog og palæontolog, siger til Berlingske, at man må forestille sig, at de her dyr har levet i en sø eller flod, hvor enorme jordskælv og tsunamier har begravet dem i en stor sammenrullet masse.
”Først må der være kommet en regn af glaspartikler, som fiskene har nået at inhalere, og som har sat sig i gællerne på dem. Og så kommer tsunamien nogle timer senere og vender bøtten i vejret på alt”, siger han til Berlingske.
Et paradis for forskere
Jesper Milàn mener, at det fundne lag med fossilerne er et forstenet øjebliksbillede af en katastrofepåvirkning af jorden, som der er et enormt potentiale i at udforske videre.
”Fx kan det faktum, at der er fundet størknede glasperler inde i fiskenes gæller, virkelig give et udtryksfuldt billede af, hvor voldsom en begivenhed det store asteroidenedslag var. Ved nedslaget blev der slynget enorme mængder af flydende klippemateriale langt ud i atmosfæren som størknede til små glasdråber (tektitter), der landede over hele Jorden. Oppe I North Dakota har det regnet så kraftigt med disse smeltedråber, at de i store mængder er blevet fanget i gællerne på fisk, et ubehageligt scenarie”, siger Jesper Milàn.
”Man kan finde de samme små smeltedråber i Fiskeleret ved Stevns Klint. Fiskeleret er det lag der markerer afslutningen på Kridttiden og dinosaurernes uddøen. Så det har virkelig været en verdensomspændende begivenhed”, siger han og mener, at fossilerne er et sandt paradis at gå i gang med for alle, der beskæftiger sig med masseuddød og ekstraterrestriske påvirkninger af livet på Jorden.
”Jeg ville fx selv begynde at kigge på, hvilke skader skeletterne har. Om de udelukkende er døde, fordi de er blevet begravet af tsunamibølgen, eller om de også er blevet direkte chocpåvirket af trykbølgen fra nedslaget først. Man kan eventuelt se på skeletterne, om de alle viser tegn på at være blevet brækket sønder og sammen, inden de er blevet dumpet, eller om de ”bare” er blevet levende begravet”, siger han.
Prikken over i’et
Det seneste fund er det tredje af tre, der ifølge Jesper Milàn, kan bekræfte, at jorden blev ramt af et voldsomt asteroidnedslag for næsten 66 mio. år siden.
”Når vi nu finder et direkte fastfrossent øjebliksbillede af bortskyllet fra nedslaget, er det prikken over i’et i meteorteorien. Nu er der i hvert fald ingen tvivl lom, at i hvert fald hele Nordamerika var meget voldsomt ramt af det her nedslag”, siger Jesper Milàn, og hentyder til, at der har været megen debat om, hvor slemt asteroidnedslaget egentlig var.
Han forklarer, at der er tre trin i opdagelsen af asteroidnedslaget, som førte til en masseuddød for næsten 66 mio. år siden.
I 1980 publicerede man første gang ideen om, at Jorden blev ramt af en asteroide i slutningen af kridttiden, og det gjorde man blandt andet på grund af fundet af iridium i Fiskeleret ved Stevns Klint. Iridium er et ekstremt sjældent grundstof på Jorden, men i Fiskeleret ved Stevns Klint og tilsvareden lag over hele Jorden er der cirka 60 gange mere end man naturligt kan forklare. Iridium findes til gengæld i større mængder i asteroider og i det ydre rum. Det fik De amerikanske astro- og atomfysikere Walter og Luis Alwarez til at opstille teorien om, at Jorden var blevet ramt af en gigantisk asteroide for 66 millioer år siden, som udløste den store massedød, hvor blandt andet dinosaurerne uddøde sammen med cirka halvdelen af alt liv på Jorden.
”Men dengang var der mange, der ikke rigtig troede på det, fordi de syntes det lød for fantastisk til at være sandt”, siger han og mener, at skeptikerne havde en pointe. De ville gerne se krateret, og det kendte man ikke på det tidspunkt. Der var blandet andet en voldsom vulkansk aktivitet på Jorden i samme tidsrum, som mange mente måtte være hovedårsagen til den store massedød.
Det fandt man så 10 år senere i 1990, da man på Yucatanhalvøen ud for det nuværende Mexico fandt en begravet kraterstruktur på omkring 180 kilometer i diameter.
”Men der har stadig været megen diskussion om, hvor katastrofalt nedslaget var, og om det var hovedårsagen til den store masseuddød”, siger Jesper Milàn, som mener, at øjebliksbilledet må være med til at feje tvivlen om asteroidens voldsomhed af bordet.
