Danmark er det land i Norden, der har færrest kvindelige ledere

Andelen af kvinder, som indtager en lederposition i Danmark, er stadig meget lav. Både når man sammenligner Danmark med de andre nordiske lande, og når man sammenligner med resten af OECD. 

I 2017 indtager kvinder 27,5 procent af de “ledende positioner” i Danmark. Det placerer Danmark som det klart dårligste land i Norden på området og desuden som nr. 34 ud af 43 OECD-lande og under OECD-gennemsnittet på 32,5 procent.

Det viser de nye tal fra OECD over “Kvinders andel i ledende positioner” fra 2011 til 2017.



At sagen ikke er bøf i Danmark, når det gælder ligestilling, kan man genkende hos den danske fødevarevirksomhed Danish Crown, som siden 2017 ellers har arbejdet målrettet på at få flere kvinder både på lederposter og blandt medarbejderne. Tilbage i 2016 kunne Danish Crown nemlig konstatere, at 82 procent af de ansatte var mænd, og på ledelsesgangen var hele 93 procent af stillingerne besat af mænd. Men i dag sidder der kun to kvinder i bestyrelsen på 12. Og af de 50 øverste lederposter er tre besat af kvinder.

“Det er en udfordring, og det handler om et langt sejt træk. Men jeg synes, vi begynder at se gode takter i organisationen. I vores bestyrelse har vi fået en kvinde mere, så der i dag er to kvinder og 10 mænd”, siger HR-direktør i Danish Crown Andreas Friis og konstaterer, at han har et medansvar for udviklingen i fødevarevirksomheden og derfor ikke er stolt af, at man ikke er nået længere.

“Jeg glæder mig dog over, at vi begynder at flytte noget, men før vi lykkes med at komme helt i mål med at skabe tæt på 50-50-diversitetsfordeling af mænd og kvinder på de eksterne bestyrelsesposter og på ledelsesposterne, så skal vi være i rampelyset for ikke at have løst opgaven endnu”.

Sverige er førende i Norden
OECD’s nye opgørelse viser, at Danmarks andel af kvinder i ledende job i 2017 er lavere, end den var i 2011. Her var kvinders andel 28 procent – og den andel har ikke ændret sig markant siden 2011.

“Det er stærkt bekymrende. Det viser, at skiftende ligestillingsministres ide om, at vi kan snakke os til en bedre udvikling, ikke passer”, siger Bjarke Oxlund, som er chefkonsulent og teamleder for køn og ligestilling i Institut for Menneskerettigheder.

I 2017 er Sverige ifølge OECD’s opgørelse klart det mest ligestillede nordiske land. I Sverige indtager kvinderne 39 procent af de ledende poster, og dermed er Sverige placeret som nummer ni i OECD.

Norge ligger lige efter som nummer 12 i OECD med en kvindelig andel af ledere på 38,4 procent. Derefter kommer Finland som nr. 26 og Island som nummer 29 med henholdsvis 31,4 og 30 procent.

“Det er rigtigt, at Danmark er placeret i bunden af OECD-landene, når det gælder kvinders andel af ledelsesposter. Især når vi sammenligner Danmark med andre nordiske lande som Sverige og Norge, halter Danmark bagefter”, siger socialpolitikøkonom i OECD Olivier Thévenon til Magisterbladet.

At Danmark både halter bag efter vores nordiske naboer og ligger i bunden af OECD, skyldes ifølge Olivier Thévenon flere faktorer.

“Kvinder er stadig meget underrepræsenterede i den private sektor, hvor karrieremulighederne er høje. Kvinder i Danmark, men også i Sverige og Norge, foretrækker stadig at gøre karriere i den offentlige snarere end i den private sektor, i hvad der stadig ses som traditionelt kvindelige områder som sundhedspleje og uddannelse”, siger Olivier Thévenon.

Han forklarer videre, at kvinder, der gør karriere i den private sektor, desuden ofte formindsker deres egne chancer for at få de ledende positioner i en virksomhed, da de i særlig grad arbejder inden for områder som HR, kommunikation og markedsføring. Det er områder, der typisk ikke giver kandidatur til en position som CEO eller bestyrelsesmedlem.

Bedre placering til Danmark har lange udsigter
Danmark er ikke så aktiv som hverken Sverige, Norge eller Island i arbejdet for, at mænd og kvinder deler opgaven med at passe børn. Der er ingen øremærket barsel til fædre i Danmark, mens Sverige, Island og Norge har skabt incitamenter til at få forældre til at dele barslen mere ligeligt.

“I de andre nordiske lande har fædre op til 12 ugers barsel reserveret specielt til dem. Som forventet tager disse fædre derfor mere barsel, end de gjorde før disse reformer”, siger Olivier Thévenon.

Danmark bliver inden for nogle år pålagt at øremærke barsel til fædre. Det står klart, efter at EU-Parlamentet og EU’s medlemslande i januar måned blev enige om, at der fremover skal øremærkes to måneders barselsorlov til hver forælder. Holder faren ikke sin orlov, kan moren ikke overtage den, og den mistes derfor. De nye regler forventes at træde i kraft inden for tre år.

“To måneders øremærket barsel til hver forælder vil få en betydning”, siger Bjarke Oxlund og påpeger, at de danske politikeres modstand mod presset fra EU om øremærket barsel til fædre går på, at man hidtil har omtalt den danske barselsordning som “kønsneutral”.

“Men det er den jo ikke. De danske regler tager udgangspunkt i, at kvinden tager det meste barsel, og der er også øremærket mere barsel til kvinden. Man skal tage initiativ for at få rykket en del af barslen fra moren over til faren, og derfor ligger Danmark så lavt”, siger Bjarke Oxlund.

Vil de to måneders øremærket barsel til danske fædre betyde, at Danmark vil blive placeret bedre i fremtiden?
“Ja, det tror jeg, men det vil tage lang tid. Nu skal forslaget først igennem hele EU-systemet og derefter få en effekt herhjemme. Det har lange udsigter. I mellemtiden vil de andre nordiske lande formentlig rykke sig endnu mere foran Danmark”, siger Bjarke Oxlund.