Smitsomme sygdomme lurer altid

En epidemi af polio, også kendt som børnelammelse, ramte Danmark fra juli 1952 til april 1953. Virussen, der inficerer nervesystemerne i hjernen og rygmarven og kan resultere i total lammelse inden for få timer, smittede 7.000 personer, dræbte 350 børn. Man vidste ikke, hvordan sygdommen smittede. Man havde ingen effektiv behandling.

Men samme år blev en vaccine udviklet i Amerika. Kort efter blev den via Statens Serum Institut tilbudt gratis til samtlige danske skolelever op til femte skoleår – som dermed blev Danmark det første land til at tilbyde massevaccination. Det gav bonus, og sygdommen blev hurtigt udryddet. Det sidste nye tilfælde af polio i Danmark kom i 1976, en larmende kontrast til før vaccinationerne, hvor polioudbrud var normale hvert andet år.

”For 100 år siden var smitsomme sygdomme den største dødsårsag i samfundet. I dag hører det til sjældenheden. Men nye og gamle smitsomme sygdomme truer stadigvæk, og derfor er det meget vigtigt, at vi hele tiden overvåger, forebygger og reagerer hurtigt på smitsomme sygdomme”, siger Steen Ethelberg.

Han er uddannet biolog og seniorforsker på Statens Serum Institut. Her leder han et team af godt 10 personer, der er specialiseret i de sygdomme, der spreder sig via vand, mad eller dyr. Et arbejde, der er mindst lige så vigtigt som i 1955, mener han. For selv om store smitsomme sygdomsudbrud i dag mest er noget, vi herhjemme kender fra dagbladenes udlandsdækning og katastrofefilm på Netflix, må overvågningen og forebyggelsen aldrig lempes, siger han.

”Opmærksomheden på smitsomme sygdomme er forsvundet i den almene offentlighed. Men de ligger alligevel hele tiden og lurer, og så snart vi ikke holder øje med dem, risikerer de at komme tilbage i vidt omfang”.

En detektiv på jagt efter sygdomme
Det var Steen Ethelberg, der blev ringet op, da hans team tidligere i år fik mistanke om en ny epidemi her i landet. De havde i deres overvågning af indberetninger fra danske læger opdaget en håndfuld tilfælde af hepatitis A, smitsom leverbetændelse. I sig selv ikke foruroligende, men ingen af patienterne havde været udenlands forud for sygdommen, og herhjemme ses smitte med sygdommen normalt ikke. Så hvordan blev de smittet?

”Så bliver vi bekymrede. Så gik detektivarbejdet i gang”, siger Steen Ethelberg.

Først skaffede hans kolleger prøver af blod og afføring fra de smittede, der stadig lå på hospitalet. Tilbage på laboratoriet opdagede de, at der var tale om den præcis samme virus hos alle patienter.

”Så bliver vi meget bekymrede. Så har vi en epidemi”, siger Steen Ethelberg.

De satte sig til telefonerne og kontaktede samtlige af de smittede. Deres første mistanke var, at virussen kom fra frosne bær – et lignende, større udbrud af leverbetændelse havde nemlig ramt landet i 2013 via frosne jordbær fra Nordafrika – men ved hjælp af det spørgeskema, som Seruminstituttet har udviklet til at identificere lige præcis leverbetændelse, opdagede de en anden forklaring: Alle patienterne havde handlet i samme butik, Rema 1000, og de havde alle sammen købt dadler.

Efter flere undersøgelser kunne Steen Ethelberg og hans kolleger orientere Fødevarestyrelsen om, at man havde opdaget en epidemi og fundet smittekilden. Seks dage efter første indberetning fra lægerne blev et stort parti dadler af mærket Juicy Dates fra Iran trukket tilbage fra hylderne. Sygdomsudbruddet var stoppet.

Hurtige smitteveje i det moderne samfund
Dadlerne fra Iran er et eksempel på, at sygdomme i dag kan nå meget langt, meget hurtigt.

”Vores samfund er indrettet på en måde, der gør, at mange sygdomme potentielt kan sprede sig ekstremt hurtigt. For eksempel kan moderne fødevareproduktion faktisk være med til at øge sygdomssmitten, fordi man producerer i stordrift. Et godt eksempel er salmonella-epidemierne for 10-20 år siden, hvor hønerne i avlspyramidens top blev inficerede, og efter kort tid var folk syge med salmonella i hele den vestlige verden”, forklarer Steen Ethelberg.

Samtidig er smittevejene blevet mere vidtrækkende end tidligere, fordi mennesker og vores fødevarer bevæger sig på tværs af grænser og kontinenter som aldrig før. Hvad der før kunne blive til en lokal epidemi, kan i dag let ramme større områder eller ende med en pandemi – et sygdomsudbrud, der spreder sig over flere verdensdele.

”Det internationale samarbejde er en meget vigtig del af vores arbejde. Smitsomme sygdomme overholder ikke grænser”, siger Steen Ethelberg, der indberetter tilfælde af smitsomme sygdomme til Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol i Stockholm.

Og hvad er så rædselsscenariet i dag? Hvad er den nye pest?
”Den nye fare er multiresistente bakterier, der ikke kan dræbes af antibiotika”.

Og det er ikke så meget risikoen for en ny dræberbakterie, der som i filmene pludselig dræber alt og alle. Nej, den store fare er, at de helt almindelige sygdomsfremkaldende bakterier bliver resistente over for antibiotika.

”Man bruger antibiotika til mange almindelige procedurer på hospitalet – for eksempel ved operationer og til kræftpatienter i kemoterapi for at forhindre smitte undervejs. Det vil være meget svært at klare sig uden den mulighed”, siger Steen Ethelberg.

Udfordringen er, at der ikke er udviklet nye former for antibiotika de sidste mange år – så hvis resistens over for antibiotika bliver almindelig, er der ingen god plan B. Derfor er det så vigtigt aldrig at slippe kontrollen, mener Steen Ethelberg.

”Vira og bakterier spreder sig, så hurtigt de kan komme til det. Det kræver en aktiv indsats at holde dem nede. Og hvis ikke vi håndterer fremkomsten af resistente bakterier og udbrud tidligt, stiger risikoen for, at problemet kommer ud af kontrol”.