RUC vil skære i ekstern censur: ”Jeg frygter for de studerendes retssikkerhed”

Universiteterne er nødt til at spare for tiden på grund omprioriteringsbidraget, og på RUC vil det fremover gå ud over den eksterne censur. Universitetet vil blandt andet skære i timetallet, som de eksterne censorer får til at bedømme projekter og specialer. Det fremgår at et internt notat, som Magisterbladet er i besiddelse af.

Læs RUC's svar på kritikken her

Ønsket om besparelser på censuren får formand for censorkorpset for Kommunikation, Journalistik og Performance Design, Merete Wagner Hoffmann, til at råbe vagt i gevær. Hun mener, at der slet ikke vil være tid nok til at forberede sig ordentligt til eksaminer som censor.

”Censorer skal ikke forkæles eller forgyldes. Bestemt ikke. Men de skal heller ikke arbejde gratis eller slække på kvaliteten, hvilket reelt ville blive konsekvensen, hvis man på RUC for eksempel kun får fire timer til et bachelorprojekt skrevet af tre studerende. Det skal dække alt – herunder læsning af en opgave på omkring 70 sider samt en eksamen på fem kvarter”, siger hun.

I Merete Wagner Hoffmans eksempel vil der kun være cirka to timer til at læse de halvfjerds sider og sætte sig ind i emnet, fordi der også skal bruges tid på at downloade og identificere opgaven i RUC’s IT-system, på at printe den og på at holde formøde med vejlederen.

Hun stiller desuden spørgsmålstegn ved, om universitetet overholder reglerne, når de laver disse besparelser.

”Man må kun skære i timerne, hvis arbejdsbyrden bliver sat tilsvarende ned. Men det er der ikke lagt op til. Tværtimod bliver sidenormen eksempelvis på specialer på Kommunikation sat op,” fortæller Merete Wagner Hoffmann.

Ifølge Merete Wagner Hoffmann har RUC desuden fjernet den eksterne censur helt fra de projekteksaminer på kandidatniveau, som ellers typisk er der, hvor de studerende møder en ekstern censor sidste gang, inden det går løs med specialet. Universitet er kun forpligtet til at have ekstern censur på en tredjedel af de studerendes ECTS-point, som så til gengæld skal være den væsentligste tredjedel.

”Hvis udviklingen fortsætter, kan jeg være bange for, at det i sidste ende går ud over de studerendes retssikkerhed. Dels bliver der på RUC længere imellem, at de møder en ekstern censor, eftersom brugen af ekstern censur skæres ned til det lovfastsatte minimum. Dels kan kvaliteten falde, hvis censorerne ikke er ordentligt forberedte til eksamen, fordi der ikke er sat timer nok af til forberedelsen”, fortæller Merete Wagner Hoffmann.

En anden konsekvens af besparelserne kan blive, at det bliver sværere at hverve censorer.

”Jeg frygter, at det vil betyde, at vi får sværere ved at fastholde de mest kvalificerede censorer. Der er allerede flere, som ikke længere vil være censor eller takker nej, når de får tilbuddet”, siger Merete Wagner Hoffmann.

Studerende er utilfredse

De studerende på RUC har for nyligt skrevet et debatindlæg til universitetets nyhedssite, RUC Paper, hvor de i skarpe vendinger kritiserer RUC’s ønske om at spare på censuren.

Også i DM Studerende møder forslaget kritik.

”Det fjerner den sikring af, at de studerende får en lige behandling i kraft af de neutrale eksterne censor”, siger forkvinde for DM Studerende, Ronja Ravnskov, om at RUC vil spare på ekstern censur til projekter.

 ”Man pakker besparelser af censortimer ind i, at man skriver mindre opgaver. Men på RUC er opgaverne ikke blevet mindre. Censorerne skal altså reelt lave det samme på den halve tid”, fortæller hun.

Ronja Ranskov pointerer, at RUC ikke er alene om at spare på censuren. På hendes eget studie, Statskundskab, har man for eksempel fjernet muligheden for et mundtligt forsvar. Magisterbladet har også tidligere dækket, hvordan Københavns Universitet sparer på ekstern censur til specialer.

LÆS OGSÅ: Censorer sejrer: Tilkæmper sig 7 timers specialenorm