Dansk forsvinder som forskningssprog

Andelen af danske forskningsudgivelser bliver mindre og mindre. I 2009 var 21 procent af forskningsudgivelserne på dansk, mens det i 2016 kun var 14 procent. Det viser en ny gennemgang, som Magisterbladet har foretaget.

På blandt andet KU er faldet endnu større. I 2009 var en ud af fem forskningsudgivelser på dansk. I 2016 var det en ud af ti udgivelser.



Sværere at kommunikere på dansk
Det er problematisk, at det danske videnskabssprog forsvinder, mener Sabine Kirchmeier, direktør for Dansk Sprognævn.

“Det betyder i sidste ende, at vi bliver dårligere til at kommunikere om videnskab på dansk. Mange videnskabelige termer får aldrig et udtryk på dansk. Når man så i stedet er nødt til at bruge engelske udtryk i sin formidling, bliver det mindre gennemskueligt”, fortæller hun.

Hun oplever, at danske forskere generelt får sværere ved at finde de rette ord, når de skal kommunikere videnskab på dansk.

“Jeg tror, alle kender det med, at man ser en forsker på tv, og at man ikke rigtig forstår, hvad han mener. I dag er der stadig ældre forskere, der er gode til at kommunikere. Men mange unge forskere har sværere ved at finde de fagudtryk, som det almene publikum kan forstå”, siger hun.

Sabine Kirchmeier går dog ikke ind for, at alt skal oversættes til dansk.

 “Det giver god mening at publicere på engelsk for at gøre sig gældende i internationalt forskningssamarbejde, men der bør i højere grad arbejdes parallelt med danske og engelske fagudtryk i undervisningen – de fleste studerende ender jo trods alt stadig på en arbejdsplads, hvor der tales dansk”.

I Dansk Folkeparti deler de flere af Sabine Kirchmeiers bekymringer.

“Det er en ond spiral: Hvis man ikke bruger det danske sprog til at formidle på højeste niveau, så går det ned gennem resten af samfundet og får konsekvenser for hele det danske sprog. Man bliver dårligere til at kommunikere om de store og abstrakte ting”, siger Jens Henrik Thulesen Dahl, uddannelses- og forskningsordfører.

Ligesom Sabine Kirchmeier kan han godt se, at det i nogle sammenhænge kan give mening at udgive sin forskning på engelsk.

“Vi er selvfølgelig interesserede i, at forskningen når så bredt ud i verden som muligt. Men det er ikke det samme som at sige, at man altid bør skrive på engelsk. Men man kan altid oversætte sin forskning”, siger han.

To veje
Københavns Universitet er et af de steder, hvor udviklingen har været mest markant. Det er en positiv udvikling for universitetet, mener prodekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Mette Wier:

“At vi udgiver mere på engelsk, er et kvalitetstegn. Det viser noget om vores internationale gennemslagskraft, når vi publicerer i de store internationale tidsskrifter. Hvis vi udgav mindre på engelsk, ville det være et tegn på, at udviklingen gik i den forkerte retning”.



Hun oplever, at flere forskere på fakultetet rent videnskabeligt har lettere ved at kommunikere på engelsk end dansk. Det betyder dog ikke, at de er dårlige til at videreformidle på dansk, mener hun.

“De forskere, der udgiver mest på engelsk, er også blandt vores bedste kommunikatører. For eksempel udgiver Barbara Hoff Esbjørn mange artikler på engelsk, samtidig med at hun har vundet Forskningskommunikationsprisen”.

Mette Wier køber ikke argumentet om, at engelske udgivelser forringer formidlingen.

“Når man formidler videnskab, skal det jo under alle omstændigheder oversættes. Alle fagudtryk skal erstattes med noget, menigmand forstår, hvad enten dette fagudtryk er på dansk eller engelsk”.

På RUC og Aarhus Universitet er udviklingen en anden end på KU. På RUC er andelen steget. På Aarhus Universitet er andelen af dansksprogede udgivelser faldet lidt, men universitetet udgiver ikke numerisk mindre på dansk i dag end i 2009. Det skyldes en bevidst strategi, fortæller Johnny Laursen, dekan på Faculty of Arts, Aarhus Universitet:

“Vores forskere udgiver meget på engelsk og har et tæt samarbejde med udenlandske kollegaer. Men vi ser det samtidig som en del af et dansk universitets opgave at forske og formidle på dansk”.

Universiteterne har et økonomisk incitament til at udgive på engelsk, da udgivelser på store engelsksprogede forlag kan udløse flere såkaldte BFI-point og økonomiske midler.

“Vi hører meget om, hvor vigtigt dansksproget forskningsproduktion og formidling er. Alligevel er der ingen økonomiske incitamenter til at producere på dansk. Det synes jeg er mærkeligt. Vi prøver dog at se bort fra det og publicere det sted og på det sprog, der i de enkelte tilfælde giver mest mening”, fortæller Johnny Laursen.

Incitament til engelsk
Professor Poul Erik Mouritzen har forsket i BFI-belønningssystemet, som siden 2009 er blevet brugt til at uddele penge på baggrund af forskningsudgivelser. Han mener, at systemet har haft en indflydelse på udviklingen.

“Der er i forvejen stærke kræfter, som trækker i retning af globalisering. Men jeg kan se, at BFI-systemet har skubbet yderligere til den udvikling, fordi det giver et incitament til at udgive på engelsk”, siger han.

I Dansk Folkeparti er man åbne over for at ændre på incitamenterne.

“Vi skal sikre, at dansk er et forskningssprog, og det har vi også stillet flere forslag, der peger imod. Denne her problemstilling med BFI må jeg så indrømme, at jeg ikke kendte til, men det lyder som noget, vi må arbejde med. Den mulighed, jeg har nu, er at tage det op med ministeren. Så kan vi måske blive enige om, at der skal gøres noget”, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.  

Samlet oversigt over udviklingen af dansk som forskningssprog: