CBS vil stramme op efter hård kritik af Danske Bank-forsvar
© Jørn Albertus
Professor lover større forsigtighed i fremtiden, og CBS varsler et eftersyn af sin praksis for forskernes deltagelse i den offentlige debat. Det sker, efter at professor Steen Thomsen har fået hård kritik for sit forsvar af Danske Bank.
Steen Thomsen vil fremover være mere forsigtig, når han udtaler sig i sin egenskab af professor på Center for Corporate Governance (CCG) på CBS.
Det siger han til Magisterbladet, efter at eksperter har kritiseret ham for at være gået for langt i en kronik om hvidvaskskandalen i Danske Bank.
”Jeg lytter naturligvis, og jeg vil fremover være mere forsigtig med, hvordan jeg udtaler mig”, skriver Steen Thomsen i en mail.
CBS-professoren kom under beskydning, efter at han i Børsen kritiserede mediernes dækning og myndighedernes håndtering af den verserende hvidvasksag.
Under overskriften ”Sæt Danske Bank fri fra gabestokken” kaldte CBS-professoren dækningen af sagen for ”noget af det mest ensidige i danske erhvervshistorie”.
Kronikken blev bragt, dagen før Financial Times kunne berette, at sagen var vokset til potentielt at omfatte transaktioner for op imod 1000 milliarder.
LÆS OGSÅ: CBS-professor kritiseres for Danske Bank-forsvar
”Man bestemmer ikke selv sin overskrift i en kronik, min egen var ”Ro på i Danske Bank”, hvilket jeg fortsat mener, er en rigtig og vigtig anbefaling, også selv om der er kommet væsentlige belastende oplysninger frem siden”, skriver CBS-professoren i mailen.
Kronikken var et forsøg på at se sagen fra flere sider, forklarer han videre:
”Det synes jeg stadig er vigtigt, da der er stor risiko for, at man lader sig rive med af en folkestemning i en sag som denne”.
Interessesammenfald giver CBS troværdighedsproblem
Det var professor Emeritus Heine Andersen og jura-professor på SDU, Steen Schaumburg-Müller, der på akademikerbladet.dk 18. september kritiserede Steen Thomsen for at bruge sin professor-titel uden at angive sine forbindelser til Danske Bank.
Center for Corporate Governance (CCG), som professoren også er bestyrelsesformand for, har modtaget millioner fra banken til et fireårigt forskningsprojekt. Derudover har Steen Thomsen bl.a. stået for masterclasses i samarbejde med Ole Andersen, der foruden at være adjungeret professor på CCG er bestyrelsesformand i Danske Bank.
De mange sammenfald af interesser efterlader CBS med et troværdighedsproblem, der i værste fald kan rejse tvivl om forskerens habilitet, påpegede Heine Andersen i artiklen.
”Steen Thomsen må mene og skrive, lige hvad han vil, men ikke i sin egenskab af CBS-professor. I kronikken går han langt ud over, hvad han som offentligt betalt forsker bør”, sagde Heine Andersen.
CBS´s principper skal revurderes
Juraprofessor Steen Schaumburg-Müller mente i samme artikel, at Steen Thomsen har nogle særlige forpligtelser, når han underskriver sig som CBS-professor.
”Kronikken er en holdningstilkendegivelse og endda et ganske heftigt forsvar af bankens danske ledelse i en sag, der er under efterforskning af bagmandspolitiet. I den sammenhæng har titlen som CBS-professor jo stor vægt,” lød vurderingen fra Steen Schaumburg-Müller.
På CBS tager man også kritikken alvorligt, og forskningsdekan Søren Hvidkjær vil tage sagen op med Akademisk Råd.
”Jeg noterer mig, at Akademisk Råds næstformand på CBS mener, at kronikken holder sig inden for god skik, mens professor Schaumburg-Müller ikke er enig heri. På grund af den tvivl vil jeg inddrage den konkrete case i diskussioner med rådet”, varsler Søren Hvidkjær.
Ifølge forskningsdekanen tydeliggør sagen, at der er behov for at genbesøge CBS´ principper for god praksis i forskningskommunikation og deltagelse i den offentlige debat.
”Især er der behov for at vi bliver mere transparente for at undgå tvivl om interessekonflikter”, påpeger Søren Hvidkjær.

CBS-professor: Kasketten er i orden
Steen Thomsen står dog ved de holdninger, han gav udtryk for i Børsen. Han mener også fortsat, at det var berettiget at fremsætte dem med professorkasketten på, da hans indlæg er baseret på mange års forskning og samarbejde med erhvervslivet.