Regeringens klimaråd: Udspil gør næsten ingen forskel

Det er måske en utaknemmelig opgave at skulle præsentere et klimaudspil dagen efter, at FN’s klimapanel offentliggør en alarmerende rapport, der i meget store bogstaver giver jorden ganske få år til at begrænse katastrofale klimaforandringer.

Og her kommer så indledningsvist det positive nye i regeringens klimaudspil ifølge Kathrine Richardson, professor i oceanografi ved Københavns Universitet og medlem af det uafhængige ekspertpanel Klimarådet.

For med udspillet lader det til, at der nu er bred politisk enighed om, at Danmark ligesom resten af verden står overfor kolossale udfordringer.

”Det er enormt positivt, synes jeg, at regeringen for første gang egentlig ser ud til at have forstået, at klimaudfordringerne ikke bare er et spørgsmål om at udskifte elpærer eller energieffektivisere”, siger Katherine Richardson.

Hovedparten af udspillet handler om transport, og målsætningen er ambitiøs, og det er rigtig godt set, mener hun, for udledningen af drivhusgasser fra transport er voksende og en af vores allerstørste udfordringer.

”Så her er der helt klart grund til at rose regeringen”, siger Richardson, der sammen med de øvrige medlemmer af Klimarådet rådgiver politikerne og regering om, hvordan Danmark frem mod 2050 reducerer CO2-udslippet med 80-95 pct., som er EU’s målsætning.

Desværre er det også det mest positive, hun har at sige om rapporten.

Stor set ingen dansk CO2-reduktion før 2030
For når man skærer ind til benet, påpeger Kathrine Richardson, fremgår det, at langt størstedelen af CO2-reduktionen i udspillet, nemlig 20,3 mio. ton ud af i alt 31,8 mio. ton, ikke er faktiske reduktioner. De er nemlig fremkommet ved, at regeringen har modregnet såkaldte LULUCF-kreditter og ved at annullere CO2-kvoter  

LULUCF-kreditter kalder EU for en ”fleksibilitetsmekanisme”. Konkret betyder det, at regeringen kan medregne forventninger til en forbedret kulstofbalance i skov- og landbrugssektoren frem til 2030 med 2005 som basisår. Og da LULUCF-beregningerne ser lovende ud for Danmark har regeringen benyttet lejligheden til at medtage dem i sit udspil – men altså uden at det resulterer i konkrete tiltag.

Tilsvarende har regeringen medregnet de såkaldte CO2-kvoter, også uden at det følges af konkrete tiltag.

Med andre ord er CO2-redukltionen i klimaudspillet langt hen af vejen en ”skrivebordsøvelse”, lyder kritikken. Men hvad siger Klimarådets Katherine Richardson?

”LULUCF-kreditterne og CO2-kvoterne betyder, at du reelt har en meget lille nedskæring i udspillet, og det betyder faktisk, at klimasystemet stort set ikke vil mærke en dansk reduktion frem mod 2030”.

Hertil kommer, at regeringen trods indregningen af kreditter og kvoter knap nok lever op til dens egne beregninger af den pålagte EU-målsætning. Det er på 32-37 mio. ton CO2, men regeringen opnår altså i alt 31,8 mio. ton.

”Regeringen indrømmer i udspillet, at de ikke kommer i mål med EU's 2030 mål. De siger, at vi skal holde øje med det, og at meget kan ske. Men der er sket det, at udspillet kommer dagen efter, at IPPC har offentliggjort deres rapport, der faktisk siger, at den målsætning EU har i forhold til 2030 ikke er nok”, lyder det fra Katherine Richardson, der tilføjer:

”Jeg er på den ene side positiv, fordi jeg tror, at det her udspil signalerer en erkendelse af, at vi har brug for at ændre vores adfærd. Desværre er det bare sådan, når man kigger tallene efter, at det ikke bringer os på linje med EU’s målsætning om at holdes os inden for 2 grader, hvilket i sig selv ikke er nok”.   

El-biler: Opretholder kun status quo
Men hvad så med de ambitiøse planer om et stop for salget af nye benzin- og dieselbiler i 2030? Magisterbladet har bedt Niels Buus Kristensen, også medlem af Klimarådet, om at gennemgå forslaget. Niels Buus Kristensen er trafikøkonom og Forskningsleder hos Transportøkonomisk Institutt i Oslo.

Og godt nok ”flugter” regeringens målsætning for 2030 med klimarådets anbefalinger. Men her hører lighederne også op.

Kort fortalt vil regeringen hæve bundfradraget i registreringsafgiften for el- op plug-in hybridbiler, så det i 2019 udgør 40.000 kr. og 77.500 kr. i 2020. Regeringen vil samtidig udskyde indfasningen af registreringsafgiften med ét år.

Men det betyder, påpeger Niels Buus Kristensen, at indfasningen af afgifter for el- og hybridbiler, der var planlagt til 2019, blot er neutraliseret de næste to år.

”Så udspilet indebærer i grove træk, at man fastholder status quo de næste par år. Men uanset hvordan du vender eller drejer det, så vil en indfasning af miljøvenlige biler med den målsætning, der er lagt frem, komme til at koste statskassen mange penge i form af mistede energiafgifter”, siger han.

”Så udspilet indebærer i grove træk, at man fastholder status quo de næste par år sammenlignet med 2018”.

Dermed kommer regeringen ikke med noget bud på, hvordan den ambitiøse målsætning om indfasningen af en mio. miljøvenlige biler frem mod 2030 skal nås.

I stedet udskyder regeringen spørgsmålet med nedsættelsen af en kommission, der får til opgave at ”analysere tiltag til udbredelse af grønne biler i stor skala i Danmark.

Problemet er, at med den nuværende afgiftsstruktur vil det koste statskassen dyrt. Provenuet fra registrerings-, ejer-, brændstof- og andre afgifter udgør i dag ca. 50 mia. kr. årligt eller 5 pct. af statens samlede indtægter. Den problemstilling er nu udskudt til den anden side af et folketingsvalg.

Udskyder den store udfordring til efter valg
Eller som Niels Buus Kristensen siger:

”Man har alene lagt en finansieret plan for de første par år, og det fremgår også af udspilet, at forligspartierne skal indkaldes til forhandlinger, hvis salget af lavemissionsbiler i 2019 og 2020 overstiger 10.000. Med andre ord, hvis bilsalget eksploderer, må man genoverveje situationen.”

De 10.000 biler skal holdes op mod, at regeringen i sit udspil taler om over 1.000.000 lavemissionsbiler i 2030, altså om blot 12 år. Til sammenligning blev der i 2017 solgt ca. 1.250 el- eller hybridbiler svarende til under 2 pct. af det samlede nysalg.   

For for alvor at komme i gang med omstillingen på den korte bane har Klimarådet forslået et ”skub”, der samtidig skal erstatte den gradvise indfasning af registreringsafgiften, som regeringen nu vil udsætte, og som klimarådet finder ”uhensigtsmæssig”.

Rådet foreslår i stedet for en tilskudsordning for et fast antal lavemissionsbiler på mindst 50.000 kroner per bil.

”Det kan så udfases gradvist i takt med, at salget stiger. Det antal biler, man giver tilskud til, kan afhænge af, hvor mange penge man har til formålet. Vi har foreslået, at der gives tilskud til de første 100.000 biler. Fordelen er, at du får mest mulig effekt per støttekrone, ligesom politikerne også ved, hvor mange penge, de komme til at betale”, siger Niels Buus Kristensen.

Hvor regeringen i sit udspil alene har kig på de kommende år, efterlyser Klimarådet en mere permanent løsning, der kan skabe stabile rammebetingelser for markedet for lavemissionsbiler. Og det vil have en gunstig virkning på salget på kort sigt, mener rådet, hvis usikkerheden er mindre.

Regeringen foreslår selv, at det midlertidige batterifradrag i den værdibaserede registreringsafgift forlænges med et år til 2022. Men dette ikke tilstrækkeligt, mener Rådet.

”Vi mener, at batterifradraget i beregningen af den værdibaserede registreringsafgift skal være permanent, og at det årligt skal tilpasses prisudviklingen på batteriet. Det er klart, at det ikke er gratis, men ideen er, at vi dermed ikke beskatter miljøteknologier”.

Samlet koster Klimarådet model statskassen ca. 2,7 mia. kr. set over hele perioden fra 2019 til 2025. I modsætning til regeringens målsætning har rådet ”kun” lagt en målsætning om 500.000 til grund for deres beregninger.