Regeringen vil hjælpe universiteter med at tiltrække international arbejdskraft

Regeringen vil i et nyt udspil tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft med i alt 21 forskellige initiativer. Et af hovedinitiativerne er en sænkelse af beløbsgrænsen for, hvor meget man minimum skal tjene i løn for at få en opholdstilladelse i Danmark. Den har hidtil været på 418.000 kroner om året, men regeringen ønsker nu at sænke beløbet til 330.000 kroner.

Derudover har regeringen sat særligt fokus på at gøre reglerne for internationale universitetsansatte mere smidige, så universiteterne nemmere kan tiltrække udenlandske forskere og fastholde nyuddannede ph.d.’er og kandidater.

”Vi står i akut mangel på arbejdskraft i øjeblikket. De initiativer, vi har lagt på bordet, gør det nemmere for erhvervsliv og universiteter at få arbejdskraft”, fortæller udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Konkret går initiativerne rettet mod universiteterne ud på, at forskeres familie får bedre vilkår for deres opholdstilladelse, og at de får mulighed for at blive i Danmark for at søge job i seks måneder, hvis de mister deres arbejde.

Ph.d.-dimittender kan få arbejde, samtidigt med de søger om opholdstilladelse. Og endelig bliver det lettere for alle udenlandske dimittender at blive i Danmark, fordi de ikke behøver et lige så højt beløb på bankkontoen for at få opholdstilladelse, det såkaldte ”selvforsøgelseskrav”.

”Det er klart, at hvis det er meget besværligt for familien at være her, så er det noget af det, der kan gøre, at man ikke slår sig ned i Danmark. Og hvis vi ikke gør det mere smidigt for ph.d.-dimittender at komme direkte i arbejde efter studiet, så risikerer vi at have finansieret et andet lands uddannelse”, forklarer Inger Støjberg om intentionerne bag initiativerne.

Ris og ros

Rektorformand Anders Bjarklev hilser initiativerne på universitetsområdet velkommen.

”Reglerne, som de er nu, er en byrde for vores internationale ansatte. Forskernes velbefindende handler i høj grad om deres familie. Så med de her initiativer, vil der være en større chance for, at de her gode og produktive grupper slår rødder i Danmark. Det er et skridt i den helt rigtige retning”, siger han.

Han minder dog også om Inger Støjbergs fejring af antallet af stramninger på udlændingeområdet. Ifølge forsiden af Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside har regeringen indført 98 stramninger.

”Jeg skal ikke kunne udelukke, at nogle af de stramninger har gjort det sværere at komme hertil som udenlandsk forsker”, fortæller Anders Bjarklev.

Regeringen indførte også for nyligt et loft over antallet af studerende på engelsksprogede uddannelser. Inger Støjberg ser dog ingen modsætning mellem de signaler og dem, der nu sendes.

”Hvis vi har uddannelser, hvor folk umiddelbart efter færdiggørelse rejser ud af landet, så er det jo ikke særlig samfundsøkonomisk godt for Danmark.  Det ønsker vi at trække i en anden retning, så man bliver her. Derfor ønsker vi også at smidiggøre mulighederne for at blive her som dimittend”, siger hun.

Beløbsgrænsen og løndumping

I Dansk Magisterforening er man glade for den del af udspillet, der handler specifikt om universiteterne.

”Det er positivt, at regeringen vil gøre det nemmere for udenlandske forskere og ph.d.-studenter at søge job her i landet, når deres stilling udløber. Det skal helst være attraktivt og nemt for vores udenlandske forskerkolleger at blive i landet, og det er godt, at regeringen også laver lempelser for deres familie”, skriver formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, i en mail til Magisterbladet.

Hun mener også, at det er fornuftigt at selvforsørgelseskravet bliver lempet. Til gengæld er hun imod den del af udspillet, der går på at sænke beløbsgrænsen.

”En sænkelse af beløbsordningen er den helt forkerte vej at gå, fordi det baner vejen for løndumping, som AE også har sat fokus på tidligere på måneden. En sænkelse af beløbsgrænsen skal bare lægges i graven”, skriver hun.

Camilla Gregersen mener, at man i stedet skal tiltrække udenlandsk arbejdskraft gennem god løn og gode arbejdsvilkår.

AE har lavet en analyse, der viser at 85 pct. af de faglærte tjener mere end det, regeringen foreslår som en ny beløbsgrænse. Det er på den baggrund, at de mener, at lønnen kan blive presset i Danmark.

”Hvis vi når ned på 330.000 kroner, så er der ikke længere tale om specialiseret arbejdskraft. Og så skal danskere pludselig konkurrere med indere og kinesere om helt almindelige jobs”, fortæller direktør i AE, Lars Andersen.

Ifølge Inger Støjberg er det ikke et spørgsmål om almindelige jobs, men om at tiltrække en arbejdskraft, som virksomhederne mangler.

”Nu har jeg lige været ude at tale med virksomheder, der siger, at en del af deres vækst og muligheder for at komme til at handle med andre markeder står og falder med, hvorvidt man kan få de medarbejdere, der skal til. Hvis man mangler medarbejdere, så er der vækstmuligheder, som man slet ikke forsøger sig med, fordi man på forhånd kan se, at det bliver svært at få arbejdskraft”, siger hun.

Lars Andersen mener derimod, at virksomhederne kan finde den arbejdskraft, de skal bruge.

”Der er 17 millioner ledige i Europa. Hvorfor tager virksomhederne ikke nogle af dem, hvis der rent faktisk er behov for det” spørger han.

I sidste ende kan det føre til, at danske lønninger bliver presset, mener han. Den kritik afviser Inger Støjberg:

”Jeg vil gerne slå fast, at regeringen selvfølgelig holder fast i, at for at få en opholds- og arbejdstilladelse her i landet skal den tilbudte ansættelse være på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Det gælder selvfølgelig også for personer, der kommer hertil via beløbsordningen. På den måde sikrer vi, at ansættelsen af udenlandske medarbejdere sker på fair og ordnede vilkår", siger hun.