Radikale med nyt udspil: Vil tiltrække endnu flere internationale studerende

De Radikale vil have endnu flere internationale studerende til Danmark. Vel at mærke med det formål at fastholde en så stor del af dem som muligt. For at opfylde den ambition har partiet fremlagt ti initiativer.

De går blandt andet ud på at sænke beløbsgrænsen for udenlandske dimittender, altså det beløb de skal tjene årligt for at få opholdstilladelse, fra 418.000 kroner til 325.000 kroner. De Radikale vil også give universiteterne en bonus ved høje fastholdelsesprocenter og give de internationale studerende bedre uddannelses- og karrierevejledning samt gratis, obligatorisk danskundervisning.

LÆS OGSÅ: Alarm: Brugerbetalt danskundervisning kan koste samfundet arbejdskraft

Udspillet kommer i kølvandet på, at regeringen vil sætte et loft over antallet af engelsksprogede studiepladser, så der bliver 1.000 færre studiepladser. Stigende udgifter til SU kombineret med, at en del af de udenlandske studerende forlader Danmark, var regeringens argument for at begrænse antallet af internationale studerende.

”Det er et grundlæggende paradoks, at regeringen laver et omfattende udspil for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, og så samtidigt smider udenlandske studerende ud. Det giver da ingen mening, når vi ved, at det er nemmere at få en udenlandsk studerende til at blive”, siger forsknings- og uddannelsesordfører Sofie Carsten Nielsen (R).

Har ministeren ikke en pointe, når han siger, at man er nødt til at begrænse, hvor mange der kommer hertil og får SU?

”Det har han jo ikke, så længe de samlet er en økonomisk gevinst for Danmark. Og det er de jo”, fortæller Sofie Carsten Nielsen.

Det udsagn baserer hun blandt andet på udregninger fra konsulenthuset Damvad Analytics, der viser, at loftet over internationale studerende kan koste den danske statskasse 950 millioner .

Den kontroversielle beløbsgrænse

De Radikale taler med sit forslag om at sænke beløbsgrænsen for udenlandske dimittender ind i en hed diskussion mellem bl.a. regeringen, Dansk Folkeparti (DF) og Socialdemokratiet (S).

Ligesom AE og DM frygter DF og S nemlig, at det kan føre til, at danske lønninger bliver presset.

Men Sofie Carsten Nielsen understreger, at det netop er derfor, at forslaget er henvendt til udenlandske dimittender og ikke mod alle udlændinge, der har lyst til at komme til landet.

”Det giver ikke mening for os, at nyuddannede skal op og tjener over 418.000. Så er det jo klart, at det er svært at ansætte dem. Men vi er klar over, at der er partier, der ikke vil være med til at sænke beløbsgrænsen. Så siger vi: ’Lad os i det mindste sænke grænsen for de internationale dimittender’. Det er der sikkert bred enighed om bortset fra hos DF”, siger Sofie Carsten Nielsen.

AE har beregnet, at 85 pct. af de faglærte arbejdere i Danmark tjener over 330.000 kroner. Risikerer man ikke ved at sænke beløbsgrænsen, at de udenlandske dimittender tager danske ikke-specialiserede jobs?

”Vi er bestemt ikke ude på nogen lønsænkning, men det giver ikke mening at sætte baren så højt som 418.000 kroner, for det er der selvfølgelig ingen, der vil hyre internationale dimittender til.  Det er da meget muligt, at specialiserede faglærte tjener over 330.000, men det er ikke den løn, man kommer ud til som dimittend”, siger Sofie Carsten Nielsen.

Ifølge DM’s lønstatistik tjener 75 procent af privatansatte magister-dimittender, der blev færdige i 2016, under 423.000 kroner om året. I gennemsnit ca. 388.000 om året. Lønnen på de andre områder er endnu lavere.

Sofie Carsten Nielsens kan dog godt glemme at få støtte til sit forslag fra Socialdemokratiet ifølge forsknings- og uddannelsesordfører Mette Reissmann (S).

”Mit svar er det samme som til at sænke beløbsgrænsen generelt. Det kommer til at presse danske lønninger, og det vil vi ikke være med til.  Om det så er en mursten eller en lovbog, som de står med i hånden, det er lige slemt”, siger hun.

Socialdemokratiet bakker dog op om obligatoriske og gratis danskkurser, hvilket også er noget, partiet selv foreslår.

De studerende: Pas på med beløbsordningnen

I DM Studerende synes man, at  det er farligt at sænke beløbsgrænsen generelt.

"Det kan skabe et lønpres, hvis man sætter beløbsgrænsen for lavt", siger forkvinde for DM Studerende, Ronja Ravnskov.

Hun er dog positiv over for specifikt at se på beløbsgrænsen for humanister.

”Vi har før kigget på tallene, og vi kan se, at selvom nogle dimittender inden for f.eks. IT kan komme op at tjene over beløbsgrænsen, så er det svært for humanister. Det skaber en skævhed. Man skal selvfølgelig passe på med at sætte beløbsgrænsen for lavt, men jeg synes det tal, som De Radikale foreslår, virker fornuftigt for humanister”, siger hun.

Også idéen med bedre vejledning og danskundervisning er god, mener hun. Til gengæld er hun skeptisk over for at give universiteterne en bonus baseret på, hvor mange internationale studerende, der bliver fastholdt.

”Jeg er principielt imod, at man lægger ansvaret for beskæftigelse over på universitetets skuldre. Det er arbejdsmarkedets parter, der har det ansvar”, siger hun.