Prodekan forklarer baggrunden for kontroversielt spørgeskema til studerende

Et nyt spørgeskema udsendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet til studerende kan få indflydelse på universiteternes bevillinger med op til 1,25 procent. Det er blevet mødt med kritik af bl.a. en ekspert her på Akademikerbladet.dk og af rektorerne Stefan Herman og Hanne Leth Andersen i Politiken.

På Akademikerbladet.dk har lektor Line Palle Andersen pointeret, at forskning viser, at det ofte er helt andre ting end selve kvaliteten af undervisningen, som studerende evaluerer, når de evaluerer. ”Performance” og tilfældige faktorer som årstiden, klassens størrelse og forrige semesters sværhedsgrad har indflydelse på dem.

Prodekan for undervisning på Arts ved Aarhus Universitets, Niels Overgaard Lehmann, har været med i det referenceudvalg, som har givet regeringen anbefalinger til spørgeskemaet. Sammen med uddannelseschef på RUC, Maria Volf Lindhart, har han repræsenteret universiteterne i udvalget.

Han giver Line Palle Andersen ret i, at der er en fare ved evalueringer af undervisningskvaliteten for, at mange vilkårlige faktorer kan spille ind.  Ifølge Niels Overgaard Lehmann har man dog bestræbt sig på at eliminere sådanne mest muligt.

”Man har taget udgangspunkt i et velafprøvet system fra Finland,  hvor man har anvendt nationale evalueringer i mange år”, siger han.

Derudover gør han også meget ud at understrege, at det i dialogen med ministeriet er blevet fremhævet, at det er vigtigt at skelne mellem de studerendes oplevelse af kvaliteten af læringsmiljøet og den reelle kvalitet på uddannelserne. I pressemeddelelsen, som ministeriet har sendt ud, står der ellers i overskriften ”Regeringen kortlægger nu studerendes læring”. Med den formulering tager de munden for fuld, mener Niels Overgaard Lehmann.

”Man kortlægger de studerendes opfattelse af kvaliteten og deres egen indsats, ikke nødvendigvis deres faktiske læring. Det kommer også korrekt til udtryk længere nede i pressemeddelelsen”, siger han.

Men hvad kan man så helt præcist bruge den korlægning til?

”Studenterevalueringer kan anvendes som et datagrundlag blandt flere. Hvis jeg f.eks. som prodekan ser, at en uddannelse får dårlige anmeldelser af de studerende, så giver det mig anledning til at stoppe op og tænke ’hov hov, det her må vi have efterprøvet’. Det er en måde at igangsætte en samtale”, fortæller han.

I starten havde regeringen kaldt spørgeskemaerne for en ”kvalitetsmåling”. Det mener Niels Overgaard Lehmann ville have været en kortslutning, fordi svarene er en indikator og ikke et facit.

"Det gælder om at fastholde, at målingen af studenternes syn på læringsmiljøerne på de respektive uddannelser blot er en indikator”, insisterer han og roser ministeriets embedsmænd for at have tage konsekvensen af det og ændret navnet til ”Læringsbarometer”.

Barometer for læring

Niels Overgaard Lehmanns tolkning af ordet læringsbarometer er, at det ligesom et barometer er en indikator. Når et barometer for eksempel viser højtryk, så betyder det ikke nødvendigvis, at det bliver dårligt vejr, det er blot en indikator. På samme måde betyder en dårlig evaluering ikke nødvendigvis, at læringen er dårlig, men det er en indikator.

Kilder, Magisterbladet har talt med, har forstået ordet på en helt anden måde – som et decideret mål for læring. Havde ”Læringsindikator” ikke været et bedre navn?

”Jeg kan godt forstå, at man kan misforstå det. Det andet navn er nok bedre, jo. Men det er også derfor, jeg synes, det er så vigtigt nu at få forklaret, hvad man kan bruge Læringsbarometret til”, siger Niels Overgaard Lehmann.

Når nu det kun er en indikator, er det så ikke problematisk, at man uddeler penge på baggrund af det?

”Vi har hele tiden sagt fra universiteternes side, at vi helst ville have været det her foruden. Men det er vigtigt at huske på, at et politisk flertal har vedtaget det, og så må vi arbejde med de brikker, vi har. Vi havde hellere set, at man fokuserede på kvalitetsudvikling end kvalitetskontrol. Det politiske flertal har været for kontrol, men vi har forsøgt, så godt vi kunne, at skubbe det i retning af udvikling”, fortæller han.

Bl.a. Stefan Hermann har kritiseret, at det kan blive en ond spiral. Når først man mister penge, får man endnu sværere ved at forbedre studiemiljøet, hvilket igen kan føre til, at man bliver straffet yderligere økonomisk. Har han ikke ret i det?

”Det er rigtigt, at det sidste man har brug for, hvis man klarer sig dårligt i undersøgelsen, det er at miste penge. Det er dog mit indtryk, at vi alle arbejder hårdt på kvalitetsforbedring i uddannelsessektoren, så jeg gætter egentlig på, at vi kommer fornuftigt ud af det”, siger Niels Overgaard Lehmann.

Med til historien hører, at ministeriet bl.a. efter ønske fra referencegruppen uddeler penge sådan, at universiteterne ikke konkurrerer mod hinanden, men kun ”mod sig selv”. Det vil sige, at de 1,25 procent ikke tages fra et universitet, hvis det er relativt dårligere end andre universiteter. Kun hvis det fra år til år ikke forbedrer sig.

”Det har været vigtigt for os at få det sådan. I England har man et system, hvor universiteterne er nødt til at konkurrere mod hinanden. I Skotland har de ikke, og forskellene er slående. I Skotland virker det som om, man har etableret en  sund kultur med fokus på kvalitetsudvikling, hvor man bedre kan samarbejde indbyrdes og med ministeriet”, siger Niels Overgaard Lehmann.