RUC-forsker: Høringer kan få embedsmænd til at trække håndbremsen hurtigere

Et flertal uden om V, K og S vil ændre loven, så et nyt folketingsudvalg skal kunne udspørge embedsmænd i problemsager, skriver Politiken. 

Flertallet, som består af SF, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Enhedslisten ønsker at kunne indkalde ledende embedsmænd som en slags vidner i parlamentariske høringer for at kunne trænge hurtigere til bunds i sager end de ofte langsommelige og dyre undersøgelseskommissioner. Dermed bryder man med princippet om, at det er ministeren, der til en hver tid står til ansvar, skriver Politiken.

Men både Konservative og Venstre frygter, at det kan bliver enden på det embedsværk, vi har, som på grund af den politiske neutralitet kan tjene skiftende regeringer. 

Høringer kan medføre endnu større vægt på faglighed og saglighed
Birgitte Poulsen er lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet og forsker i politiker- og embedsmandsroller og i forholdet mellem ministre og embedsmænd. Hun siger, at selv om hun ikke er for at afskaffe de neutrale embedsmænd, synes hun godt, man kan stille spørgsmålstegn ved, om det er rigtigt, at høringer vil føre til en højere politisering af embedsmændene.

Hun forklarer, at embedsmændenes rolle er at hjælpe ministeren med at føre sin politik igennem indenfor nogle rammer, som handler om sandhedspligt, høj faglighed og lovlighed. 

”Derfor mener jeg ikke, det er givet, at vi får rent politiske embedsmænd, fordi de skal deltage i høringer. Faktisk kunne det godt være omvendt”, siger hun og fortsætter: 

”Hvis høringer bliver en integreret del af det at være embedsmand, vil man måske i højere grad dække sig ind og lægge endnu større vægt på faglighed og saglighed, når man rådgiver ministeren, fordi man skal stå endnu mere på mål for det, man laver. Man vil i højere grad trække i håndbremsen i forhold til at finde løsninger, der hjælper ministeren”, siger Birgitte Poulsen, som er cand.scient.adm. og ph.d. 

Typen af høringer er ikke ligegyldig
Birgitte Poulsen kan sagtens se fordelen ved det nuværende embedsmandssystem.

”Vi har et embedsværk, der leverer integreret rådgivning. De sidder længe med opgaverne og bliver derfor specialister. De bliver siddende, selv om regeringen skifter, og det skaber kontinuitet i systemet. Så fordelen er høj faglighed og integritet”. 

Men spørgsmålet er, om det er så farligt at åbne op for, at embedsmænd kan komme i høringer?

”Det kunne godt være, at det var en meget god måde at komme til bunds i nogle af de her sager, vi har set, så som skattesagen”, siger hun og understreger, at det kommer an på, hvordan man tænker den form, som de parlamentariske høringer skal foregå i. 

Hun mener, at hvis det handler om en form for videbegærlighed, hvor man udspørger embedsmændene, fordi de ofte har en større faglig viden om et område, end ministeren har, kan embedsmændene sagtens stille op til en høring, uden at det ændrer specielt meget på deres rolle.

”Men sagen er bare, at politiske høringer, fx paragraf 20-spørgsmål og al den parlamentariske kontrol, der foregår fra Folketingets side i forhold til regeringen, ikke bare handler om at få større viden om et eller andet”, siger Birgitte Poulsen. 

”Det er jo ikke, fordi man vil vide om to og to er fire. Det handler ofte om en politisk kamp, og de spørgsmål, man stiller, kan have form af politiske drillerier. I sådanne tilfælde vil embedsmændene på en helt anden måde blive hevet ind i noget, der er en politisk kamp, og det vil være meget uvant for dem”, siger hun.

Fra grå eminence til rampelys
Birgitte Poulsen mener, at som det er nu, er embedsmændene en grå eminence. 

"De sidder bag ministeren, som har både det formelle og det reelle ansvar”, siger hun og mener, at embedsmanden også kan komme i en loyalitetskonflikt.

Det kunne fx være i en sag som den, hvor daværende justitsminister Morten Bødskov i 2013 blev grebet i en ”nødløgn” om, hvorfor Retsudvalgets besøg på Christiania måtte aflyses. 

”De skal være loyale overfor den siddende regering, og hvis de pludselig kan blive kastet ud i en politisk kamp, kan de måske opleve det som et loyalitetsdilemma at sidde til høring ovre i Folketinget samtidig med, at de skal være loyal overfor ministeren”. 

DM's formand er netop bekymret for, at embedsmændene hurtigt kan komme i klemme, hvis de i deres rådgivning af ministeren skal navigere i, at de personligt kan komme til at indgå i et politisk spil mellem regering og opposition. 

"Vi skal kunne stole på fagfolk og deres viden, og derfor skal de holdes ude af det politiske spil", mener Camilla Gregersen.

Politikere kan ikke tørre sager af på embedsmænd
Ifølge Politiken, mener SF’s gruppeformand, Jacob Mark, at det er nødvendigt at kunne udspørge embedsmænd, hvis man vil skabe mere åbenhed i et lukket embedsværk. Enhedslistens Jakob Sølvhøj finder det afgørende at finde alternativer til de store undersøgelseskommissioner og mener, at fordelen er, at man kan få afdækket, hvad der er foregået internt i ministerierne, og hvilke anbefalinger embedsfolk har givet.

Camilla Gregersen kan sagtens forstå, Folketingets behov for at kontrollere regeringsmagten, da det er og altid har været afgørende for et velfungerende demokrati, at magthavnene bliver kontrolleret.

"Men vi har i Danmark et godt princip om, at det er ministeren, der til en hver tid er ansvarlig for ministerens område. Derfor mener jeg også, at det er problematisk, at embedsmændene med dette forslag kan blive inddraget i de politiske spil. Vi skal holde embedsmændene neutrale og saglige og ude af det politiske spil", siger Camilla Gregersen.

RUC-forskeren kan også godt forstå dem, der tænker, at det kunne være rart at snakke med nogle af de mennesker, der fx har siddet kontinuerligt med en sag, som fx skattesagen.

”Og så er der en fordel mere ved høringer: Det bliver ikke muligt for det politiske niveau at tørre en sag af på embedsværket”, siger hun. 

Et eksempel på det er en sag fra 2017, da Inger Støjberg gav en ulovlig instruks om at adskille unge asylpar og efterfølgende sagde, at hun ikke vidste, at hun gav en ulovlig instruks. 

”Som minister vil man ikke kunne slippe afsted med at sige, at man ikke er blevet informeret eller er blevet fejlinformeret. Det vil man ikke kunne, hvis embedsværket sidder med og er fuldstændig bekendt med love og konventioner og har gjort ministeren opmærksom på mulige vildveje flere gange”. 

Regeringsbærende partier vil typisk have status quo
Som det ser ud nu, er det de regeringsbærende partier, der taler imod forslaget, mens det med undtagelse af Radikale Venstre, er de mindre partier, som sjældnere sidder i regering og har ministerposter, der ønsker at kunne udspørge embedsmændene. 

Ændringer af embedsmandssystemet har været oppe og vende flere gange, og Birgitte Poulsen mener, der næsten er en tradition for, hvilke holdninger de forskellige partier indtager:

”Regeringsbærende partier vil typisk have status quo, fordi de har det tætte parløb med embedsværket, som traditionelt ikke har været interesseret i at lave systemet om. Derfor er det sjældent disse partier, der støtter foreslåede ændringer”, siger hun, og fortsætter:

”Men dem, der typisk ikke sidder i regering, kan selvfølgelig have en anden interesse i at kunne udøve parlamentarisk kontrol, og her er høringer en mulighed”, siger hun.

DM's formand mener, at vi skal stå fast på, at en minister naturligvis altid skal give et fuldt og helt billede til Folketinget. 

"I stedet for at afhøre og politisere embedsværket skal vi hellere skabe større åbenhed om de politiske beslutninger via en omfattende ændring af offentlighedsloven, og derved give alle et langt bedre grundlag for at kontrollere de ministre, som jo har ansvaret", mener Camilla Gregersen.