Ny fyringsrunde på Statens Naturhistoriske Museum
© Jens Astrup / Statens Naturhistoriske Museum
Et underskud på 15 millioner kroner er årsagen til, at Statens Naturhistoriske Museum skal fyre medarbejdere kun to år efter den sidste fyringsrunde. Samtidig fusionerer museet med Biologisk Institut på Københavns Universitet for at skabe ro om økonomien.
Det betyder, at medarbejderne får to uger til at overveje, om de vil søge om frivillig fratrædelse, deltid, seniorordninger og lignende muligheder.
”Samtidig kigger man på, om det er muligt at finde besparelser andre steder, fx på driften”, siger Thomas Vils Pedersen, som er fællestillidsrepræsentant for de videnskabelige medarbejdere på Københavns Universitet. Det videnskabelige personale på museet har ikke valgt tillidsrepræsentant, så derfor er det fællestillidsrepræsentanten, der varetager deres interesser i forbindelse med fyringsrunden.
Thomas Vils Pedersen, som også er næstformand i Dansk Magisterforening, understreger dog, at det bliver svært at finde andre besparelser, da der i forvejen er skåret ind til benet:
”Vi har oplevet det samme på flere institutter på Science i år, og selv om årsagerne til besparelserne er forskellige, er alle lige sårbare på grund af 2-procentbesparelserne. Det gør, at der ikke er noget at stå imod med, når der er andre ting i økonomien, der ændrer sig. Der er ikke mere flæsk at tage af”, siger Thomas Vils Pedersen.
Den eksterne finansiering fylder for meget
Han mener, at når muset har kørt med underskud i flere år, er der noget strukturelt uholdbart, som man er nødt til at gøre noget ved, og at en del af museets problemer er, at man har en meget høj del af ekstern finansiering, og at det dræner museets basismidler.
”En del af basismidlerne går til følgeudgifter så som medfinansiering og administration til de projekter, som er eksternt finansieret. Fakultetet har regnet ud, at for hver gang man får en krone i ekstern finansiering, skal man samlet set lægge en krone i følgeudgifter”, siger han.
Museets økonomiske situation skyldes også, at flere bevillingsgivere stiller krav om indlejringsstillinger. Det betyder, at museet forpligter sig til at aflønne nogle medarbejdere på basismidler når den eksterne bevilling udløber.
”Alt i alt, må man sige, at der ikke har været godt nok overblik over økonomien”, siger Thomas Vils Pedersen.
Økonomisk overblik afslører stort underskud
Det er Nina Rønsted enig i. Hun er professor og kurator på Statens Naturhistoriske Museum og nyudnævnt forskningschef, som sammen med resten af museets direktion og Biologisk Instituts ledelse skal stå for processen med sammenlægningen.
Nina Rønsted siger, at man siden foråret har arbejdet på at gennemgå hele økonomien for at få styr på, hvad der foregår i de forskellige kasser.
”Det har givet et andet overblik, som desværre også har vist, at økonomien ikke hang sammen”, siger Nina Rønsted, som tilføjer, at det er en svær situation for medarbejderne.
”Men vi er nødt til at rette økonomien op. En del af problemet er, at når museet tidligere har forsøgt at rette op, har det været baseret på en økonomisk analyse, der ikke har været tilbundsgående nok, og så er problemet fortsat”.
Det er heller ikke mere end to år siden, at Det Naturhistoriske Museum havde den seneste fyringsrunde, hvor der ifølge Uniavisen blev nedlagt 29 stillinger og fyret syv ansatte.
Tillidsrepræsentanterne for Hk og TAP’erne (teknisk/administrativt speciale) siger til Uniavisen, at ledelsen ikke har været hurtig nok til at handle.
Kristian Bjergbakke, som er økonomikonsulent på museet og tillidsrepræsentant for TAP’erne siger, at der har været udskiftning af ledere ad flere omgange, og at de har sat ting i gang, som har været underfinansierede, eller som de troede ville generere overskud.
Fusionen kan skabe klarhed for forskerne
Selv om en fusion aldrig er helt nem og generer uro og utilfredshed, mener forskningschefen, at den kan skabe klarhed over forskningen og ro over økonomien.
”Man kan sige, at museet kommer til at passe museumsaktiviteterne, og de typiske institutaktiviteter bliver styret af Institut for Biologi”, siger hun.
Ifølge Nina Rønsted er der 43 fastansatte forskere på museet, hvoraf 18 er kuratorer. Det betyder, at de også passer samlinger og udstillinger. Herudover er der et stort antal projektansatte postdocs og ph.d’er, hovedsageligt på eksterne midler.
Fremover kommer museets videnskabelige kuratorer til at referere direkte til museumsdirektøren, mens resten af museets nuværende forskere indgår som nye forskningsgrupper på Biologisk Institut og får samme vilkår som alle andre forskere på Biologisk Institut.
Kuratordelen får mere plads
Nina Rønsted forklarer, at de 18 forskere, som også er videnskabelige kuratorer, er ansat til at lave forskning, men at de i mindst halvdelen af tiden også skal passe samlinger, udstillinger m.v., mens universitetsforskere normalt bruger denne tid på undervisning.
Disse forskere får efter hendes mening en større klarhed over deres arbejde nu, hvor kuratordelen får mere plads.
”Indtil nu har al magten ligget hos forskningschefen. Det vil sige, at når disse forskere har været til MUS-samtale, har det primært handlet om forskningen. Det har betydet, at samlingschefen har haft svært ved at komme igennem og stille krav til kuratorerne”, siger Nina Rønsted, som selv er kurator og synes det har været problematisk at referere til flere chefer.
”Kuratorerne fortsætter på museet og refererer direkte til museumsdirektøren. Samtidig får samlingschefen det fulde ansvar for kurateringstiden, og det en mere logisk måde at gøre det på og ligner den klassiske kuratorrolle, som man har på museer alle mulige andre steder, både i Danmark, som fx Nationalmuseet og i udlandet”, siger hun.
Bevillingen til museet bliver samtidig øget med seks millioner om året, og det mener Nina Rønsted er en anerkendelse af, at der har været et problem for museet at finansiere alle de forskellige funktioner.
”Museet får en separat økonomi og bliver fuldstændig uafhængigt af institutøkonomien, så museumsbevillingen skal bruges til samlinger, udstillinger og formidling, og museet bliver uafhængigt af fluktuationer i eksterne forskningsmidler”, siger hun, og mener, at netop de eksterne midler er en del af problemet.
”Vi har haft en meget stor succes med supergode forskningsgrupper. Men de eksterne forskningsmidler er meget uforudsigelige og det er vigtigt at museets kernefunktioner nu bliver sikret”, siger hun.
Bliver taget hånd om undervisningsdelen
Hun forklarer, at et andet problem har været, at de øvrige 25 forskere er ansat på samme vilkår, som alle andre universitetsforskere, og det betyder, at de skal undervise 50 procent af tiden.
”Men det krav har været svært at opfylde, fordi vi ikke har egne uddannelser. De har undervist, men rammerne har ikke været særligt faste. De har ikke haft et fast timetal og skema m.v.”, siger Nina Rønsted, som mener, det har været et problem, fordi økonomien er baseret på, at de underviser halvdelen af tiden.
Fysisk sker der imidlertid ikke nogen ændring. Forskerne bliver i deres nuværende kontorer og alle fortsætter med at have adgang til laboratorier og andre lokaler på fakultetet på Københavns Universitet.
Derfor mener hun, at det for de fleste forskere ikke får den store betydning, at de nu kommer under Biologisk Institut.
Dog er museets forskning meget tværfaglig og det er ikke givet, at alle vil synes, det er det rigtige institut, og derfor skal man det kommende halve år snakke med andre institutter også.
”For nogle kan det være mere logisk og naturligt at høre til planetforskning eller geologi, så det finder vi ud af de kommende måneder”, siger Nina Rønsted, som når det hele er faldet på plads efter et halvt år formentlig ikke længere skal være forskningschef. For sådan en har de i forvejen på Biologisk Institut.
