Nedskæringer på statens forskningsbudget rammer bredt

Hvad er effekten, når statens forskningsbudget fra 2015 til 2016, ifølge Danmarks Statistik, blev skåret med 7,8 procent eller med 1,4 milliarder kroner? Det har Center for Regional- og Turismeforskning lavet beregninger på.

Centeret fortæller i en pressemeddelelse, at beregningerne viser et fald i den samlede produktion i Danmark på cirka 1,47 milliarder kroner. Det største fald er ikke overraskende sket i brancher, som er afhængige af forskning og udvikling, fx medicinalindustrien og det offentlige område, som har forskningsrelaterede aktiviteter. Disse brancher bærer 58 procent af det samlede fald. 

At de resterende 42 procent af produktionsfaldet rammer øvrige brancher viser, at faldet i forsknings- og udviklingsbranchen også smitter af på andre brancher. 

Universitetskommuner rammes hårdest
Beregningerne viser, at lidt over 71 procent af produktionstabet rammer universitetskommuner, og at produktionstabet har spist 875 arbejdspladser i hele landet. Heraf 452 job, som højtuddannede har besiddet. 

Dertil kommer, at det offentlige også får mindre ind i moms, vareafgifter og indkomstskatter, og centeret fortæller, at det svarer til et tab på cirka 244 millioner kroner. Københavns- og Frederiksberg kommuner står for 28 procent af indtægtstabet og Aarhus Kommune for 13 procent.

Kan blive svært at fastholde højtuddannet arbejdskraft fra udlandet
Nino Javakhishvili-Larsen er ph.d. og forsker i økonomisk geografi med fokus på det regionale og lokale arbejdsmarked på Center for Regional- og Turismeforskning i København.
Hun siger, at nedskæringerne i forskning og udvikling kan gøre det svært at tiltrække og fastholde intellektuel kapital i Danmark.

”Højtuddannet arbejdskraft er typisk meget mobil, og både danske og udenlandske højtudannede går ofte efter specifikke job, hvor det betyder mere, hvordan eksempelvis forskningsmiljøet er, end hvor jobbet er”, siger hun, og er selv et godt eksempel på en udenlandsk forsker, som rejser efter jobbene.

Hun kommer fra Georgien og har fx boet og arbejdet i Sønderborg, hvor hun flyttede til med to børn fra København for fem år siden, fordi hun gerne ville arbejde med sit forskningsprojekt ved Institut for Grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet. Instituttet blev nedlagt i 2016, blandt andet på grund af generelle nedskæringer af forskningsmidlerne på universiteterne. 

Nedskæringer påvirker især humaniora og samfundsvidenskab
Når staten skærer i forskningsbudgettet, er forskerne nødt til at søge forskningsmidler andre steder, fx fra fonde og virksomheder.

Nino Javakhishvili-Larsen mener, at nedskæringerne derfor især kommer til at gå ud over humaniora og samfundsvidenskab, da forskere fra disse uddannelsesområder har sværere ved at skaffe private midler til forskning, end nogle af de naturvidenskabelige forskere har.

”Og det betaler sig ikke at skære ned på forskningsbudgettet, for intellektuel kapital, innovation samt forskning og udvikling er helt afgørende for, at vi i Danmark kan fastholde en jævnt stigende økonomisk udvikling i fremtiden”, siger Nino Javakhishvili-Larsen, som har en kandidatgrad i miljøpolitik og forvaltning fra Roskilde Universitet, og er kandidat i regional- og byplanlægning fra London School of Economics og geografi fra Tbilisi State University i Georgien. 

Centerdirektør Lene Feldthus Andersen, udtrykker i pressemeddelelsen en bekymring for at forskningen bliver mindre alsidig:

”Det er meget sandsynligt, at forskere vil finde ressourcer andre steder til erstatning for de reducerede offentlige forskningsmidler, fx i EU eller hos private fonde. Sammenholdt med øgningen i den anvendelsesorienterede forskning, kan vi i stigende grad komme til at se en styring af forskningen i retning af særinteresser og det anvendelsesorienterede”, udtaler hun i pressemeddelelsen.