Testbaseret optag vinder frem

Fremover bliver det ikke nødvendigvis en motiveret ansøgning, et højskoleophold – måske endda i udlandet – konkret erfaring fra arbejdsmarkedet og karaktererne fra en ungdomsuddannelse, der bliver afgørende for, om man kan komme ind på sin drømmeuddannelse via kvote 2.

I stedet vil flere af dem, som denne torsdag søger ind på en universitetsuddannelse via kvote 2, komme ind via test og optagelsesprøver. Og tendensen vil kun blive forstærket i de kommende år.

En rundspørge blandt universiteterne viser, at halvdelen af de danske universiteter enten allerede er i gang med at ændre deres procedurer for at optage studerende via kvote 2 eller har planer om at gøre det i fremtiden.

SDU har som det første universitet indført det på nærmest alle sine bacheloruddannelser,, ligesom Aarhus Universitet allerede så småt er i gang, mens Københavns Universitet efter planen vil indføre en lignende ordning fra 2020, hvor universitetet planlægger at ændre sine optagelsesprocedurer radikalt.

“Vi vil gerne give en ny chance til dem, der har motivationen og evnerne. Og alene ved at møde op og bruge en hel dag på en række prøve for at komme ind på et studium viser de jo et stort engagement”, forklarer Annette Lund, der er studiechef på SDU.

Aarhus er i gang, og snart følger København trop
Kvote 2 har historisk været tænkt som et alternativ til det normale optag via kvote 1, hvor man udelukkende vurderes på sine karakterer på den adgangsgivende ungdomsuddannelse.

På Aarhus Universitet indfører man i 2018 et testbaseret optag via kvote 2 på tre af sine uddannelser: datalogi, fysik og it-produktudvikling. Og fra 2019 vil ordningen blive udbredt til alle universitetets naturvidenskabelige og tekniske uddannelser.

“Det testbaserede optag i kvote 2 skal støtte de studerende i en bedre afklaring af studievalget og samtidig identificere de mest motiverede og kvalificerede studerende. Forventningen er, at det testbaserede optag kan bidrage til et mere afklaret studievalg og dermed bidrage til at mindske frafald på uddannelserne”, skriver universitetet i et skriftligt svar til Magisterbladet.

Samme toner lød der for nylig fra Københavns Universitet, som har indført et karakterkrav på 6 fra 2018 på optag via både kvote 1 og 2. Universitetet vil dog udvikle en optagelsesprøve til kvote 2, som man vil indføre fra 2020, hvis universitetet får den forventede dispensation fra Uddannelsesministeriet.

“Vi er klar til at gå nye veje for at få fat i mange forskellige typer af talentfulde unge. Vi har sat barren højt med karakterkravet på 6,0. Men vi vil gerne lave en ægte alternativ vej ind på universitetet, hvor vi tester de unges kompetencer og parathed på en anden måde end blot ved at skele til deres gennemsnit”, forklarer prorektor Lykke Friis.

Bedre match og tidlig afklaring for de studerende
Fra sin stol i Odense fortæller studiechef Annette Lund, at SDU’s prøver bl.a. består af en generel test af de studerendes studieegnethed. Spørgsmålene når rundt om en række emner og tester ansøgernes evner inden for fx kritisk tænkning, sprogforståelse, videnskabelig tænkning og kvantitativ tænkning.

Derudover vil ansøgerne blive mødt med fagspecifikke test, hvor man også får en bedre forståelse af, hvad det er for et studium, man har søgt ind på. Og her er der faktisk nogle ansøgere, der står af, fortæller studiechefen, som forklarer, at SDU allerede i 2017 indførte adgangsprøve på omkring 60 af sine bacheloruddannelser.

“Vi har nogle, der kommer til vores test og siger: “Her skal jeg ikke være, det er bare ikke mig”. Det er vi også glade for. For så er vi med til at kvalificere de studerendes uddannelsesvalg, og samtidig slipper vi for, at nogen optager en studieplads, som en anden var blevet glad for at blive tildelt”, siger Annette Lund.

Samtidig peger studiechefen på, at forløbet bliver mere personligt for begge parter, fordi universitetet får mulighed for at teste ansøgernes motivation, men også deres nuværende emner inden for en række områder, hvilket samlet kan give et bedre billede af den studerendes egnethed end et karaktergennemsnit fra en ungdomsuddannelse. Og på samme måde er det en mulighed for ansøgerne for at blive optaget på baggrund af andet og mere end et karaktergennemsnit fra en ungdomsuddannelse.

”I det gamle system samlede man point af forskellig karakter, og når du havde samlet dine point, regnede vi som institution ud, hvem der havde fået flest point. På den måde blev det en jagt på point, ligesom meget nu kan være en jagt på karakterer”, påpeger Annette Lund.

”Men vi synes ikke rigtig, at det system gav os det nødvendige. Vi fik ikke set dem i øjnene og mødt dem, og de fik slet ikke mødt os, fordi de skulle samle pointene alle mulige andre steder. Her vender vi bøtten og siger, at vi gerne vil møde dem, der vil læse hos os, og mærke deres motivation, ligesom vi kan fortælle dem noget om, hvilken forventning vi møder dem med”, fortsætter hun.

Større motivation og bedre match mindsker forhåbentlig frafaldet
Både Aarhus Universitet, Københavns Universitet og SDU peger på, at størstedelen af motivationen for at indføre det testbaserede optagelsessystem via kvote 2 skyldes håbet om, at det skaber bedre match mellem de kommende studerende og uddannelserne.

Men samtidig bidrager det også til universiteternes bundlinje, hvis de kan finde frem til en metode, der i praksis mindsker frafaldet, da universiteterne kun får penge, når de studerende består deres eksamen.

”Når dagen er omme, handler det selvfølgelig også om penge. Den ydelse, vi skal levere, skal vi levere, uanset om du består eller ej, men frustrationen ved, at en studerende ikke består, er stor på begge sider. Derfor har vi et håb om, at det her kan være med til at mindske problemerne med frafald, for selv hvis man har alle evner, men ikke vil gå den ekstra mil, når det er svært, så er det svært at gennemføre, og her starter de studerende jo med at vise, at de er motiverede og engagerede ved at møde op til en test”, understreger Annette Lund.