OK18: FOA-boss kommer arbejdsgiverne i møde i strid om løn
Fremover kan resultatet af de private overenskomstforhandlinger diktere lønstigninger på det offentlige område, siger FOA-boss Dennis Kristensen.
Det var en trods den pålagte tavshedspligt en åbenmundet FOA-boss Dennis Kristensen, der mandag formiddag på vej ind i forligsinstitutionen bebudede noget nær et gennembrud i de ellers fastlåste overenskomstforhandlinger.
Dennis Kristensen adresserede den del af forhandlingerne, som drejer sig om de kommende tre års lønstigninger, hvor en justering af den såkaldte reguleringsordning er i spil.
Den skal sikre en parallel lønudvikling mellem de private og det offentlige område, men har indbyggede svagheder, som da forventningen til store private lønstigninger i 2008 førte til en betydeligt lønløft for de offentligt ansatte, hvorefter krisen fik de private lønninger til at stagnere.
Ifølge Dennis Kristensen kan det i stedet for blive den faktiske lønudvikling, der bliver udgangspunktet for fremtidige overenskomstforhandlinger. Det fortalte han mandag formiddag til Radio24Syv.
Hvor udgangspunktet for forhandlingerne i dag er de forudsigelser til lønudviklingen, som kommer fra blandt andet Nationalbanken og De Økonomiske Råd, åbner Dennis Kristensen op for en model, hvor det i stedet for bliver de senest aftalte private lønstigninger, der helt konkret bliver retningsgivende for forhandlingerne.
Og det er netop, hvad arbejdsgiverne ønsker.
”Vi vil godt kunne bevæge os ind på den bane, hvis vi så til gengæld er sikre på, at den regulering, vi får undervejs, samler det hele op, som de privatansatte har fået, altså at vi ikke kommer til at se, at vi får en stadig større forskel mellem os og de privatansatte. Det er sådan set det, hele striden står om”, sagde han til vært på Det Røde Felt, Lars Trier Mogensen.
Med dette henviser Dennis Kristenset til, at tilbagereguleringen i dag er på 80 pct. af de privatansattes lønudvikling. Skal lønmodtagersiden acceptere, at de aftalte procentvise lønstigninger i den private sektor skal sætte rammen for de offentlige overenskomstforhandlinger, skal lønmodtagerne omvendt have noget nær en fuld efterregulering, lød det fra Dennis Kristensen.
”Hvis de er parate til at gå op i den pct., så vi kommer op omkring de 100 pct., så kan jeg sådan set godt se en forligsmulighed for mig”, sagde han.
”Jeg kan godt se for mig en teknik, hvor vi kan få det til at ske på arbejdsgivernes præmisser, hvis de vel og mærke tager vores krav om, at det skal være den fulde udmøntning, at vi skal have det hele, de privatansatte får, ellers vil det offentlige arbejdsmarked ende med at være et andenrangs arbejdsmarked, hvor lønforskellen mellem de privatansatte og de offentlige ansatte bare vokser og vokser”, sagde Dennis Kristensen.