Magistrenes formand: OK18-forhandlingerne strandede på lønnen
Forhandlingerne er brudt sammen på hele det offentlige område, og det skyldes først og fremmest at arbejdsgiverne ikke vil give høj nok løn, fortæller magistrenes formand Camilla Gregersen. Også den betalte frokostpause har stået i vejen for at kunne nå til enighed, selvom arbejdsgiverne i forhandlingerne forsøgte at løse spørgsmålet ved, at regeringen lovede, den ikke bliver afskaffet.
Torsdag skal tavlen vaskes ren i OK18-forhandlinerne i Forligsinstitutionen. Her mødes arbejdsmarkedets parter nemlig for første gang med forligsmanden Mette Christensen for at lande den OK18-aftale, som indtil videre har været umulig at lave på hele det offentlige område. Og det bliver ikke nemt.
For parterne er tydeligvis meget uenige om især ét helt centralt spørgsmål: Lønnen.
Det fortæller formand for Dansk Magisterforening (DM) Camilla Gregersen i et interview med Magisterbladet om det foreløbige OK18-forhandlingsforløb, der har båret præg af stor uenighed.
"Det er det centrale stridspunkt, hvor vi har oplevet, at arbejdsgiverne slet ikke har villet give sig. Men vi skal sikre en lønudvikling på det offentlige område, der kan matche lønudviklingen på det private område. Vi har haft nogle magre år på det offentlige område, hvor der er lavet vedligeholdelses-overenskomster. Nu er det som følge af opsvinget i samfundet og lønstigningerne på privatområdet blevet tid til, at det offentlige følger med", siger Camilla Gregersen.
Innovationsminister Sophie Løhde (V) har efter sammenbruddet i forhandlingerne på statens område sidste fredag efterfølgende påpeget, at lønforhandlingerne aldrig blev reelle, fordi drøftelser af betalt frokostpause og ”andre ting” stod i vejen. Det bider magistrenes formand dog ikke på.
"Arbejdsgiverne har givet nogle bud på lønrammen, men ingen af de bud har været i nærheden at kunne matche den lønudvikling, der har været på privatområdet, og det strandede forhandlingerne på”.
Dagbladet Politiken skriver torsdag, at avisen er kommet i besiddelse af dokumenter fra forhandlingerne, der viser, at lønmodtagerne har ønsket en lønramme på 8,2 procent de næste tre år. Arbejdsgiverne har derimod stået stejlt på 6,7 procent.
"Dermed er vi jo heller ikke langt fra hinanden. Derfor tænker jeg også, at arbejdsgiverne simpelthen er nødt til at rykke sig lidt. Hvis de virkelig gerne vil undgå en konflikt, som er dyr for alle parter og koster dem på deres politiske duelighed, så synes jeg, de skal give sig, så vi kan få landet den aftale. Vi kan ikke se passivt til, mens lønnen udhules på det offentlige område, hvor der i forvejen er lavet en række forringelser de senere år", siger Camilla Gregersen.
Men kan magistrenes formand forestille sig et kompromis, så parterne lander midt imellem – så rammen fx bliver 7,5 procent?
"Det kan jeg ikke sige noget om nu".
Arbejdsgiveres aggressive fremfusen har præget OK18
Camilla Gregersen var sammen med de andre fagforeningernes forhandlere samlet troppet op i Finansministeriet i sidste uge til lange, seje forhandlinger i flere dage i træk - ofte til langt ud på natten.
Da man torsdag i sidste uge endnu ikke var nået til enighed, lød meldingen fra lønmodtagerne, at de ville forlade ministeriet ved midnat og betragte forhandlingerne som brudt sammen fredag kl 16, hvis arbejdsgiverne inden da ikke kom med et bedre udspil til lønrammen. Det kom aldrig, fortæller Camilla Gregersen.
"Derfor kan man sige, at lønnen er den helt grundlæggende anstødsdel til, at vi endnu ikke har kunnet lande en aftale".
Hun mener, at den offentlige sektors arbejdsgiveres aggressive fremfusen de seneste år også har præget forhandlingsrummet under OK18.
I oktober 2017 sendte Moderniseringsstyrelsen således et brev til de faglige organisationer, hvor de eksplicit skriver, at den betalte frokostpause ikke længere regnes som en del af overenskomsten, men som en kutyme.
"Det er et voldsomt og aggressivt træk, de lavede, ligesom de var aggressive omkring at fjerne en række kutymefridage fra de offentlige ansatte. Derfor er vi også nødt til nu at sige, at så stopper det. Nu må vi stå værn om helt basale rettigheder, og derfor har vi sat foden ned i forhandlingerne", siger Camilla Gregersen.
Regeringen lover ikke at fjerne betalt frokostpause
Den betalte frokostpause var også et centralt diskussionsemne under de sammenbrudte forhandlinger. Sophie Løhdes svarede i en mail til Magisterbladet onsdag, at hun aldrig har ønsket den betalte frokostpause afskaffet.
"Det er simpelthen absurd, når nogen forsøger at anklage os for at ville tage den arbejdsgiverbetalte spisepause fra medarbejderne i staten. Vi vil ikke afskaffe den betalte spisepause. Lad mig sætte en tyk streg under det endnu en gang", skrev Sophie Løhde.
Men den forsikring giver Camilla Gregersen ikke meget for. Skræller man påstande om løfter væk, som videresendes i medierne, og kigger på de breve, som Moderniseringsstyrelsen har sendt, og også på de ting, som arbejdsgiverne har fremlagt i forhandlingerne, så står der ifølge Camilla Gregersen, at frokostpausen regnes for en kutyme.
"Og det spørgsmål er helt uantageligt for os. For en kutyme kan bare fjernes, og det vil de selvfølgelig gøre. Man skal gennemskue deres spin og fordrejninger. Vi må henholde os til, hvad de skriver, og det gør vi".
Camilla Gregersen fortæller, at arbejdsgiverne i forhandlingerne desuden kom med et bud på en løsning i uenigheden om den betalte frokostpause, nemlig at regeringen lover, at den ikke vil fjerne den.
"Problemet er, at det er politikerløfter, og det har vi ikke brug for. Vi skal jo bare tilbage til efterlønsdebatten for at se, hvad politikerløfter som det rent faktisk kan udmunde i. Vi har brug for en aftale mellem arbejdsmarkedets parter", siger Camilla Gregersen.
Hun påpeger, at den betalte spisepause har været integreret i overenskomsten på det offentlige område siden 1921. Derfor finder hun det mærkværdigt, at arbejdsgiverne nu angriber den.
"Det er jo tydeligvis med formålet om at kunne spare, hvad der faktisk svarer til syv procent. Det svarer til en besparelse på 46.000 stillinger indenfor det offentlige område, fordi man på den måde får folk til at arbejde længere og dermed kan spare stillinger", siger Camilla Gregersen.
Kompromis om løn er en mulighed
Men hvordan ser magistrenes formand så på mulighederne for at lande en aftale i Forligsinstitutionen? Det kommer ifølge hende helt an på, om arbejdsgiverne er parate til at rykke sig på det helt centrale spørgsmål, nemlig lønnen.
"Gør de det, har vi en god mulighed for at lande og løsning, og jeg vil anbefale arbejdsgiverne at gøre det. Det er bedst for alle parter at lande en aftale".
Men I Forligsinstitutionen bliver der vel tale om, at der skal indgås et kompromis. Så hvis I står stejlt på en højere lønramme, hvad er I så parate til at give arbejdsgiverne for det?
"Jeg tror, at vi kan lande en række andre kompromisser, som vi faktisk også var kommet ret langt med i forhandlingerne. Vi vil også gerne lave et kompromis omkring lønnen, men vi er nødt til at sikre, at det offentlige arbejdsmarked ikke sakker grundlæggende agterud fra privatområdet. Ellers vil vi se en medarbejderflugt fra den offentlige sektor, og det kan arbejdsgiverne heller ikke være interesseret i”, siger Camilla Gregersen.
Hvor meget ligger et muligt regeringsindgreb som afslutning på forløbet present i magistrenes formands hoved, for det var sådan lærerkonflikten sluttede i 2013?
"Jeg synes, at det er meget uheldigt, hvis der sker et regeringsindgreb til arbejdsgivers fordel, for så er der ikke længere to parter, som gensigt laver aftaler. Det vil betyde, at den danske model bliver aflivet på det offentlige arbejdsmarked. Det vil få meget store konsekvenser, hvis der ikke længere laves forhandlede løsninger, så jeg håber meget, at man på Christiansborg tænker sig meget grundigt om omkring dette", siger Camilla Gregersen.
Foretrækker du konflikt fremfor et regeringsindgreb?
"Jeg vil aldrig foretrække en konflikt, men jeg foretrækker heller ikke et regeringsindgreb, hvis det kommer så langt. Det er med andre ord et meget svært forløb, vi går ind i nu".
Det fortæller formand for Dansk Magisterforening (DM) Camilla Gregersen i et interview med Magisterbladet om det foreløbige OK18-forhandlingsforløb, der har båret præg af stor uenighed.
"Det er det centrale stridspunkt, hvor vi har oplevet, at arbejdsgiverne slet ikke har villet give sig. Men vi skal sikre en lønudvikling på det offentlige område, der kan matche lønudviklingen på det private område. Vi har haft nogle magre år på det offentlige område, hvor der er lavet vedligeholdelses-overenskomster. Nu er det som følge af opsvinget i samfundet og lønstigningerne på privatområdet blevet tid til, at det offentlige følger med", siger Camilla Gregersen.
Innovationsminister Sophie Løhde (V) har efter sammenbruddet i forhandlingerne på statens område sidste fredag efterfølgende påpeget, at lønforhandlingerne aldrig blev reelle, fordi drøftelser af betalt frokostpause og ”andre ting” stod i vejen. Det bider magistrenes formand dog ikke på.
"Arbejdsgiverne har givet nogle bud på lønrammen, men ingen af de bud har været i nærheden at kunne matche den lønudvikling, der har været på privatområdet, og det strandede forhandlingerne på”.
Dagbladet Politiken skriver torsdag, at avisen er kommet i besiddelse af dokumenter fra forhandlingerne, der viser, at lønmodtagerne har ønsket en lønramme på 8,2 procent de næste tre år. Arbejdsgiverne har derimod stået stejlt på 6,7 procent.
"Dermed er vi jo heller ikke langt fra hinanden. Derfor tænker jeg også, at arbejdsgiverne simpelthen er nødt til at rykke sig lidt. Hvis de virkelig gerne vil undgå en konflikt, som er dyr for alle parter og koster dem på deres politiske duelighed, så synes jeg, de skal give sig, så vi kan få landet den aftale. Vi kan ikke se passivt til, mens lønnen udhules på det offentlige område, hvor der i forvejen er lavet en række forringelser de senere år", siger Camilla Gregersen.
Men kan magistrenes formand forestille sig et kompromis, så parterne lander midt imellem – så rammen fx bliver 7,5 procent?
"Det kan jeg ikke sige noget om nu".
Arbejdsgiveres aggressive fremfusen har præget OK18
Camilla Gregersen var sammen med de andre fagforeningernes forhandlere samlet troppet op i Finansministeriet i sidste uge til lange, seje forhandlinger i flere dage i træk - ofte til langt ud på natten.
Da man torsdag i sidste uge endnu ikke var nået til enighed, lød meldingen fra lønmodtagerne, at de ville forlade ministeriet ved midnat og betragte forhandlingerne som brudt sammen fredag kl 16, hvis arbejdsgiverne inden da ikke kom med et bedre udspil til lønrammen. Det kom aldrig, fortæller Camilla Gregersen.
"Derfor kan man sige, at lønnen er den helt grundlæggende anstødsdel til, at vi endnu ikke har kunnet lande en aftale".
Hun mener, at den offentlige sektors arbejdsgiveres aggressive fremfusen de seneste år også har præget forhandlingsrummet under OK18.
I oktober 2017 sendte Moderniseringsstyrelsen således et brev til de faglige organisationer, hvor de eksplicit skriver, at den betalte frokostpause ikke længere regnes som en del af overenskomsten, men som en kutyme.
"Det er et voldsomt og aggressivt træk, de lavede, ligesom de var aggressive omkring at fjerne en række kutymefridage fra de offentlige ansatte. Derfor er vi også nødt til nu at sige, at så stopper det. Nu må vi stå værn om helt basale rettigheder, og derfor har vi sat foden ned i forhandlingerne", siger Camilla Gregersen.
Regeringen lover ikke at fjerne betalt frokostpause
Den betalte frokostpause var også et centralt diskussionsemne under de sammenbrudte forhandlinger. Sophie Løhdes svarede i en mail til Magisterbladet onsdag, at hun aldrig har ønsket den betalte frokostpause afskaffet.
"Det er simpelthen absurd, når nogen forsøger at anklage os for at ville tage den arbejdsgiverbetalte spisepause fra medarbejderne i staten. Vi vil ikke afskaffe den betalte spisepause. Lad mig sætte en tyk streg under det endnu en gang", skrev Sophie Løhde.
Men den forsikring giver Camilla Gregersen ikke meget for. Skræller man påstande om løfter væk, som videresendes i medierne, og kigger på de breve, som Moderniseringsstyrelsen har sendt, og også på de ting, som arbejdsgiverne har fremlagt i forhandlingerne, så står der ifølge Camilla Gregersen, at frokostpausen regnes for en kutyme.
"Og det spørgsmål er helt uantageligt for os. For en kutyme kan bare fjernes, og det vil de selvfølgelig gøre. Man skal gennemskue deres spin og fordrejninger. Vi må henholde os til, hvad de skriver, og det gør vi".
Camilla Gregersen fortæller, at arbejdsgiverne i forhandlingerne desuden kom med et bud på en løsning i uenigheden om den betalte frokostpause, nemlig at regeringen lover, at den ikke vil fjerne den.
"Problemet er, at det er politikerløfter, og det har vi ikke brug for. Vi skal jo bare tilbage til efterlønsdebatten for at se, hvad politikerløfter som det rent faktisk kan udmunde i. Vi har brug for en aftale mellem arbejdsmarkedets parter", siger Camilla Gregersen.
Hun påpeger, at den betalte spisepause har været integreret i overenskomsten på det offentlige område siden 1921. Derfor finder hun det mærkværdigt, at arbejdsgiverne nu angriber den.
"Det er jo tydeligvis med formålet om at kunne spare, hvad der faktisk svarer til syv procent. Det svarer til en besparelse på 46.000 stillinger indenfor det offentlige område, fordi man på den måde får folk til at arbejde længere og dermed kan spare stillinger", siger Camilla Gregersen.
Kompromis om løn er en mulighed
Men hvordan ser magistrenes formand så på mulighederne for at lande en aftale i Forligsinstitutionen? Det kommer ifølge hende helt an på, om arbejdsgiverne er parate til at rykke sig på det helt centrale spørgsmål, nemlig lønnen.
"Gør de det, har vi en god mulighed for at lande og løsning, og jeg vil anbefale arbejdsgiverne at gøre det. Det er bedst for alle parter at lande en aftale".
Men I Forligsinstitutionen bliver der vel tale om, at der skal indgås et kompromis. Så hvis I står stejlt på en højere lønramme, hvad er I så parate til at give arbejdsgiverne for det?
"Jeg tror, at vi kan lande en række andre kompromisser, som vi faktisk også var kommet ret langt med i forhandlingerne. Vi vil også gerne lave et kompromis omkring lønnen, men vi er nødt til at sikre, at det offentlige arbejdsmarked ikke sakker grundlæggende agterud fra privatområdet. Ellers vil vi se en medarbejderflugt fra den offentlige sektor, og det kan arbejdsgiverne heller ikke være interesseret i”, siger Camilla Gregersen.
Hvor meget ligger et muligt regeringsindgreb som afslutning på forløbet present i magistrenes formands hoved, for det var sådan lærerkonflikten sluttede i 2013?
"Jeg synes, at det er meget uheldigt, hvis der sker et regeringsindgreb til arbejdsgivers fordel, for så er der ikke længere to parter, som gensigt laver aftaler. Det vil betyde, at den danske model bliver aflivet på det offentlige arbejdsmarked. Det vil få meget store konsekvenser, hvis der ikke længere laves forhandlede løsninger, så jeg håber meget, at man på Christiansborg tænker sig meget grundigt om omkring dette", siger Camilla Gregersen.
Foretrækker du konflikt fremfor et regeringsindgreb?
"Jeg vil aldrig foretrække en konflikt, men jeg foretrækker heller ikke et regeringsindgreb, hvis det kommer så langt. Det er med andre ord et meget svært forløb, vi går ind i nu".
