Løhde varsler største lockout i Danmarkshistorien

Som reaktion på de faglige organisationers konfliktvarsler i staten har regeringen besluttet at udvide konflikten med et omfattende lockout på hele det statslige område.

Det fortalte innovationsminister Sophie Løhde (V) onsdag formiddag på et pressemøde i Finansministeriet.

Lockoutvarslet omfatter 120.000 medarbejdere i staten. Hvis lockouten føres ud i livet, er det ikke blot den største nogensinde på det offentlige område. Det er den største lockout i Danmarkshistorien. Større end den hidtil største lockout i 1973.

”Jeg har besluttet som konsekvens af de faglige organisationers strejkevarsel, at Finansministeriet er nødt til at svare igen med en omfattende lockout. Det er et skridt, som vil få virkning fra 10. april”.

Med varslet er der lagt ekstra pres på parterne, der allerede har haft flere møder i Forligsinstitutionen. Her har man nu indtil 4. april til at blive enige om et forlig i de fastlåste overenskomstforhandlingerne. Hvis forligskvinde Mette Christensen vurderer, at en løsning er mulig, kan hun udsætte storkonflikten i op til to perioder af 14 dage.

”Vi står i en meget alvorlig situation i staten og på resten af det offentlige arbejdsmarked. De faglige organisationer mødte tidligt op med flere ufravigelige krav, som har medført et langt og meget svært forhandlingsforløb”, sagde hun på pressemødet.

Sophie Løhde pegede på pressemødet også på, at de strejkevarsler, som de faglige organisationer har udsendt, vil få alvorlige konsekvenser på en række områder.

”Det er tydeligt, at der er spekuleret i at strejke der, hvor det gør mest ondt”, sagde Sophie Løhde.

”Hvis strejken bliver en realitet, vil togtrafikken blive lammet, da Banedanmark vil blive ramt så hårdt, at al togtrafik formentlig vil blive indstillet allerede fra strejkens start. Et andet område, som målrettet er omfattet af strejkevarslet, er kødkontrollen under fødevareministeriet. Strejkevarslet betyder, at vi må stoppe al kødeksport til udlandet, og det har betydelige økonomiske omkostninger” lød det fra innovationsministeren.

Ifølge Sophie Løhde er formålet med lockoutvarslet at ”lægge pres på for at opnå et forhandlingsresultat, så vi undgår en konflikt”.

”Jeg håber først og fremmest, at vi får den positive effekt ud af lockoutvarslet, at vi igen kan sætte os ved forhandlingsbordet og blive enige om en overenskomstaftale. Men skulle vi nå dertil, at det ender i konflikt, så er jeg selvfølgelig interesseret i, at konflikten bliver så kort som mulig, og det er lockoutvarslet med til at sikre”.

DM’s formand, Camilla Gregersen, mener imidlertid, at Sophie Løhde med sit modtræk går et skridt for vidt. Innovationsministeren burde i stedet lægge realistiske forhandlingsforslag frem, lyder det fra DM-formanden.

”Jeg er ærgerlig over statens måde at besvare vores konfliktvarsel på. Det er kun arbejdsgiverne, der kan få gang i forhandlingerne ved at lægge noget på bordet, vi kan forhandle om – og det havde været det naturlige svar på vores konfliktvarsel. I stedet svarer de igen så aggressivt som muligt, og det mindsker håbet om, at der kan landes en aftale ad forhandlingens vej, siger Camilla Gregersen.’

De 120.000 statsansatte, der nu risikerer at blive sendt hjem fra arbejde, dækker samtlige ministerområder. Også universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier er omfattet.

Ca. 10.000 medarbejdere vil dog ikke blive omfattet af varslerne, sagde Sophie Løhde:

”Finansministeriet har undtaget knap 10.000, som varetager funktioner, der sikrer rigets sikkerhed og forsyningen af vacciner”.

”Jeg håber først og fremmest, at vi får den positive effekt ud af lockoutvarslet, at vi igen kan sætte os ved forhandlingsbordet og blive enige om en overenskomstsaftale. Men skulle vi nå dertil, at det ender i konflikt, så er jeg selvfølgelig interesseret i, at konflikten bliver så kort som mulig, og det er lockoutvarslet med til at sikre", lød det fra ministeren.