Eksperter: DF driller Socialdemokratiet

DF-formand Kristian Thulesen Dahl’s udmelding om, at lærerne i forbindelse OK18 skal kompenseres for lovindgrebet i deres arbejdstid i 2013, kan måske flytte nogle få stemmer, men får næppe nogen betydning i det kommende forløb i forligsinstitutionen.

Sådan lyder vurderingen fra arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen.

”Der opstår højest en del surhed, for normalt har man jo en borgfred på Christiansborg, når de her forhandlinger kører. Men der er nogle free riders, der gerne vil fiske nogle politiske stemmer. Så nu forsøger DF at score nogle billige point ude hos de offentligt ansatte”, siger Flemming Ibsen.

Han mener dog, at DF med udmeldingen er med til at udstille den penible situation, som Socialdemokratiet befinder sig i. For mange af de uenigheder, der udspiller sig i den aktuelle situation, ikke mindst spørgsmålet om lærernes arbejdstid, har socialdemokratiet selv et ansvar for.

”Så DF sætter Socialdemokratiet i en klemme, når man peger på lærerlockouten i 2013, hvor S kørte lærerne over”, siger Flemming Ibsen.

Samme melding lyder fra politisk kommentator Michael Kristiansen. Heller ikke han mener, at DF´s udmelding kan påvirke forhandlingsforløbet.

”Jeg ser Tulesen Dahls udmelding som et forsøg på at komme tilbage på den bane, hvor det hele ikke handler om udlændingepolitik. DF har af flere gange forsøgt at gøre sig lækre overfor de offentligt ansatte, og det har de også tidligere gjort i forhold til lærerkonflikten. Så det er ikke nyt, at han blander sig”, siger Michael Kristiansen.

Når Dansk Folkeparti hiver konflikten fra 2013 frem, handler det også om at komme med en melding, der gør ondt på Socialdemokratiet, mener han. 

”Det er jo ligesom at åbne et sår. Så jeg opfatter det som kalkuleret stemmefirskeri fra Tulles side”.

Michael Kristiansen peger på, at S-formand Mette Frederiksen efter udmeldingen gik i rette med partiet.

”De små politikere, der lige nu mener det ene og det andet i forhold til overenskomstforhandlingerne, er ikke seriøse”, siger Mette Frederiksen til TV 2.

Udmeldingen er også en klar indikation på, at S ikke har tænkt sig at stå i vejen for Sophie Løhde under forhandlingerne. Det gælder også, hvis der skal stemmes for et eventuelt lovindgreb i Folketinget.

”Der er ikke nogen tvivl om, at det er en penibel situation for Socialdemokratiet. For det der skete, da S greb ind i lærerkonflikten, er jo også retningsgivende for den stemning, man oplever aktuelt under forhandlingerne. Så Socialdemokratiets ansvar ligger lige under overfalden. Det sammenholdt med, at de vel har en formodning om, at det er dem selv, der som regering skal forhandle overenskomster næste gang, gør, at de holder så lav en profil som overhovedet muligt”, vurderer Michael Kristiansen.
Ifølge Flemming Ibsen er det dog fortsat sandsynligt, at parterne bliver enige om en løsning. Det gælder også, selvom de hidtil uproduktive forhandlinger den seneste uge første til sammenbrud og de hidtil mest omfattende konfliktvarsler i nogensinde.

”Nogle gange mobiliserer man sig så voldsomt, at man ikke kan undgå en krig. Men det tror jeg nu ikke på her, for i virkeligheden er det ikke så svært. Ikke så længe man har en reguleringsordning. For får de offentligt ansatte for lidt, så får de en efterregulering. Omvendt, strejker de sig til for meget, så skal de betale hele molevitten tilbage efterfølgende”, siger Flemming Ibsen.

Med andre ord: Så længe der findes en reguleringsordning, vil en stor offentlig lønstrejke være nyttesløs, mener arbejdsmarkedsforskeren.

Derfor handler det om at finde et fornuftigt niveau for de kommende års lønudvikling.

”Og det ligger vel på omkring 7,5 pct. eller der omkring. Det kan forligsmanden godt sidde og finde ud af.  Så kan man gå ud og sige, at man har fået markante reallønsstigninger, og det har man også, for inflationen ligger på omkring 1 pct. Så bare du får 2-2,5 pct. årligt, er den hjemme”, siger Flemming Ibsen.

Han finder det heller ikke usandsynligt, at Sophie Løhde opgiver retorikken om løngab, og at de offentligt ansatte skylder penge. Også spørgsmålet om den betalte frokostpause kan nemt parkeres.

Reelt er den største og virkelige udfordring lærernes arbejdstid, mener Flemming Ibsen.  

”Og det kan sgu blive et problem. For hvad skal Bondo have for at komme tilbage og sige, at nu har han fået noget. Hvad kan man overhovedet give på en arbejdstidsaftale? Skal man rive lov 409 i stykker? Musketereden kan blive meget dyr for fagbevægelsen”.