Økonomiminister: Nyuddannede hygger sig på dagpenge
En ny analyse fra Økonomi- og indenrigsministeriet viser, at nyuddannede med lange videregående uddannelser fylder mere og mere i dagpengesystemet. Der kan være en kultur, hvor dimittender går og hygger sig lidt på dagpenge, udtaler økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).
Nyuddannede med en lang videregående uddannelse fylder mere og mere blandt dagpengemodtagere. Det viser en ny analyse "Dagpenge til nyuddannede" fra Økonomi- og indenrigsministeriet.
Ifølge analysen har dimittendledigheden siden 2013 ligget stabilt omkring 20.000 fuldtidspersoner, mens det totale antal dagpengemodtagere samtidig er faldet fra 120.000 til 80.000 fuldtidspersoner. Af alle nyuddannede i 2015 med en lang videregående uddannelse modtog 61 procent dagpenge på dimittendsats, mens det kun gjaldt for 29 procent blandt nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse.
At nyuddannede med lange videregående uddannelser fylder mere blandt dagpengemodtagere er et problem påpeger økonominister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).
"Der kan være en kultur om, at når man er færdig med sin uddannelse, kan man gå og hygge sig lidt på dagpenge, indtil man har lyst til at få et job. En anden årsag er måske, at når nu man har fået en ny og fin uddannelse, så vil man partout have beskæftigelse inden for det fag fra begyndelsen", siger ministeren til Berlingske.
Ministeren forklarer, i 00’erne var omkring hver tiende dagpengemodtager dimittend. I dag gælder det for hver fjerde.
"Lige nu melder mange virksomheder om mangel på arbejdskraft. I den situation er det paradoksalt, at så mange nyuddannede lever af offentlig forsørgelse. Men vores nuværende regler ansporer desværre de unge til at tage en tur forbi dagpengesystemet, inden de siger ja til et arbejde. For de kan få flere penge mellem hænderne, end de har været vant til under deres uddannelse", udtaler Simon Emil Ammitzbøll-Bille i en pressemeddelelse om resultaterne i analysen.
Økonomiministeren mener, at selv om man har taget en lang uddannelse, så skal man stadig søge bredt og stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
"Vi har et dagpengesystem for at forsørge folk, som er så uheldige, at de mister deres job, og skal bruge tid på at finde et nyt. Vi har ikke et dagpengesystem for at forsørge unge, som lige har fået betalt en uddannelse betalt af samfundet. Vi har brug for deres arbejdskraft, og man har ikke en automatisk ret til at få drømmejobbet i første hug", siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
Stor forøgelse af kandidater
De seneste år er der sket en markant forøgelse i antallet af dimittender. Det viser rapporten Tal om de danske universiteter 2017 fra Danske Universiteter fra april måned.
Ifølge rapporten blev der i 2010 produceret 12.772 kandidater på de fire hovedområder humaniora, samfundsfag, sundhedsvidenskab og teknik- og naturvidenskab. I 2016 var det tal vokset til 25.943. 2017 er det første år siden 2010, hvor kurven over antallet af producerede kandidater med 24.467 på universiteterne knækker.
I rapporten fra Danske Universiteter fremgår det også, at ledigheden for nyuddannede universitetsdimittender er relativ høj, men den falder meget i årene efter dimission, og efter fire år ligger ledigheden på det generelle niveau på omkring fem procent.
"I 2016 var ledigheden for akademikere dog 0,8 procentpoint højere end hele befolkningens ledighedsprocent. En mulig forklaring på den øgede ledighed er, at der i 2016 var en usædvanlig høj kandidatproduktion, der sandsynligvis skyldes fremdriftsreformen. Dermed er antallet af nyuddannede i 2016 markant højere end normalt", står det i rapporten.
I rapporten konkluderes det ligeledes, at ledigheden for universitetsdimittender falder hurtigt i den første tid efter dimission.
"Efter 3-4 år er ledigheden for universitetsdimittender på niveau med ledighedsniveauet i hele befolkningen på omkring fem procent".
Tålmodighed med tal
Formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen minder om, at antallet af nyuddannede er vokset markant de seneste år, men at færre bliver uddannet de kommende år. Hun forventer, at dimittendledigheden vil falde, også som følge af at flere små og mellemstore virksomheder ansætter flere kandidater.
"Så man skal have noget tålmodighed med tallene her og lade være med at overreagere. I stedet skal man hjælpe de nyuddannede hurtigere ind på arbejdsmarkedet", siger hun til Berlingske.
FTF’s formand Bente Sorgenfrey mener, at økonomiministerens angreb på de nyuddannede er uværdigt og uvidende.
"Det er en arrogant udtalelse fra ministeren, der viser manglende viden om de nyuddannedes jobsituation", siger Bente Sorgenfrey, som deltog i forhandlinger om dimittenddagpengene i dagpengekommissionen, der afsluttede sit arbejde i oktober 2015.
I FTF henviser man til, at nye tal fra Finansministeriet viser et fald på 24 procent i udgifter til dagpenge i alt fra 2000 til 2017. At dimittenderne søger job er dokumenteret af joblogs i a-kasserne og i den digitale rådighedsovervågning i Beskæftigelsesministeriet. De nyuddannede indgår i et intensiveret kontaktforløb de første seks måneders ledighed, påpeger FTF's formand.
"Det er derfor uværdigt overfor den enkelte ledige, for a-kasserne og for jobcentrene, når ministeren anklager de unge for at ”hygge sig” på dagpenge, når tallene viser det modsatte", siger Bente Sorgenfrey.
Man burde fokusere på noget andet
Direktør i brancheorganisationen Danske A-kasser Verner Sand Kirk synes, at ministeriets analyse og konklusion er ”mærkelig”.
"Det er en kendt sag, at for især personer med lange videregående uddannelser tager det en vis tid, inden de finder et job. Og når de så har fundet jobbet er tilbagefaldet til ledighed lavere end andre grupper. Står jobmarkedet stille, og kommer der flere dimittender ud, stiger ledigheden lidt", siger Verner Sand Kirk.
Han mener derimod, at man burde fokusere på noget helt andet. For passer teorien om, at man kan presse folk i arbejde ved at sætte ydelserne ned, hvorfor er der så ikke kommet flere i arbejde i den periode, som analysen fokuserer på?
"Virkeligheden er, at i netop den periode, ministeriet analyserer på, der har man sat dimittend-satsen ned for langt de fleste - nemlig ikke-forsørgerne - fra 82 procent til 71 procent af højeste dagpengesats. Det er ganske betragteligt, og det har jo ikke betydet, at flere dimittender har fået et job", siger Verner Sand Kirk, og afslutter:
"Hvis man tror på arbejdsudbudsteori, hvor det hele handler om, at nogen går og fiser den af, hvordan kan det så være, at de dagpengeforringelser ikke har fået flere i arbejde", siger Verner Sand Kirk.
Ifølge analysen har dimittendledigheden siden 2013 ligget stabilt omkring 20.000 fuldtidspersoner, mens det totale antal dagpengemodtagere samtidig er faldet fra 120.000 til 80.000 fuldtidspersoner. Af alle nyuddannede i 2015 med en lang videregående uddannelse modtog 61 procent dagpenge på dimittendsats, mens det kun gjaldt for 29 procent blandt nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse.
At nyuddannede med lange videregående uddannelser fylder mere blandt dagpengemodtagere er et problem påpeger økonominister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).
"Der kan være en kultur om, at når man er færdig med sin uddannelse, kan man gå og hygge sig lidt på dagpenge, indtil man har lyst til at få et job. En anden årsag er måske, at når nu man har fået en ny og fin uddannelse, så vil man partout have beskæftigelse inden for det fag fra begyndelsen", siger ministeren til Berlingske.
Ministeren forklarer, i 00’erne var omkring hver tiende dagpengemodtager dimittend. I dag gælder det for hver fjerde.
"Lige nu melder mange virksomheder om mangel på arbejdskraft. I den situation er det paradoksalt, at så mange nyuddannede lever af offentlig forsørgelse. Men vores nuværende regler ansporer desværre de unge til at tage en tur forbi dagpengesystemet, inden de siger ja til et arbejde. For de kan få flere penge mellem hænderne, end de har været vant til under deres uddannelse", udtaler Simon Emil Ammitzbøll-Bille i en pressemeddelelse om resultaterne i analysen.
Økonomiministeren mener, at selv om man har taget en lang uddannelse, så skal man stadig søge bredt og stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
"Vi har et dagpengesystem for at forsørge folk, som er så uheldige, at de mister deres job, og skal bruge tid på at finde et nyt. Vi har ikke et dagpengesystem for at forsørge unge, som lige har fået betalt en uddannelse betalt af samfundet. Vi har brug for deres arbejdskraft, og man har ikke en automatisk ret til at få drømmejobbet i første hug", siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
Stor forøgelse af kandidater
De seneste år er der sket en markant forøgelse i antallet af dimittender. Det viser rapporten Tal om de danske universiteter 2017 fra Danske Universiteter fra april måned.
Ifølge rapporten blev der i 2010 produceret 12.772 kandidater på de fire hovedområder humaniora, samfundsfag, sundhedsvidenskab og teknik- og naturvidenskab. I 2016 var det tal vokset til 25.943. 2017 er det første år siden 2010, hvor kurven over antallet af producerede kandidater med 24.467 på universiteterne knækker.
I rapporten fra Danske Universiteter fremgår det også, at ledigheden for nyuddannede universitetsdimittender er relativ høj, men den falder meget i årene efter dimission, og efter fire år ligger ledigheden på det generelle niveau på omkring fem procent.
"I 2016 var ledigheden for akademikere dog 0,8 procentpoint højere end hele befolkningens ledighedsprocent. En mulig forklaring på den øgede ledighed er, at der i 2016 var en usædvanlig høj kandidatproduktion, der sandsynligvis skyldes fremdriftsreformen. Dermed er antallet af nyuddannede i 2016 markant højere end normalt", står det i rapporten.
I rapporten konkluderes det ligeledes, at ledigheden for universitetsdimittender falder hurtigt i den første tid efter dimission.
"Efter 3-4 år er ledigheden for universitetsdimittender på niveau med ledighedsniveauet i hele befolkningen på omkring fem procent".
Tålmodighed med tal
Formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen minder om, at antallet af nyuddannede er vokset markant de seneste år, men at færre bliver uddannet de kommende år. Hun forventer, at dimittendledigheden vil falde, også som følge af at flere små og mellemstore virksomheder ansætter flere kandidater.
"Så man skal have noget tålmodighed med tallene her og lade være med at overreagere. I stedet skal man hjælpe de nyuddannede hurtigere ind på arbejdsmarkedet", siger hun til Berlingske.
FTF’s formand Bente Sorgenfrey mener, at økonomiministerens angreb på de nyuddannede er uværdigt og uvidende.
"Det er en arrogant udtalelse fra ministeren, der viser manglende viden om de nyuddannedes jobsituation", siger Bente Sorgenfrey, som deltog i forhandlinger om dimittenddagpengene i dagpengekommissionen, der afsluttede sit arbejde i oktober 2015.
I FTF henviser man til, at nye tal fra Finansministeriet viser et fald på 24 procent i udgifter til dagpenge i alt fra 2000 til 2017. At dimittenderne søger job er dokumenteret af joblogs i a-kasserne og i den digitale rådighedsovervågning i Beskæftigelsesministeriet. De nyuddannede indgår i et intensiveret kontaktforløb de første seks måneders ledighed, påpeger FTF's formand.
"Det er derfor uværdigt overfor den enkelte ledige, for a-kasserne og for jobcentrene, når ministeren anklager de unge for at ”hygge sig” på dagpenge, når tallene viser det modsatte", siger Bente Sorgenfrey.
Man burde fokusere på noget andet
Direktør i brancheorganisationen Danske A-kasser Verner Sand Kirk synes, at ministeriets analyse og konklusion er ”mærkelig”.
"Det er en kendt sag, at for især personer med lange videregående uddannelser tager det en vis tid, inden de finder et job. Og når de så har fundet jobbet er tilbagefaldet til ledighed lavere end andre grupper. Står jobmarkedet stille, og kommer der flere dimittender ud, stiger ledigheden lidt", siger Verner Sand Kirk.
Han mener derimod, at man burde fokusere på noget helt andet. For passer teorien om, at man kan presse folk i arbejde ved at sætte ydelserne ned, hvorfor er der så ikke kommet flere i arbejde i den periode, som analysen fokuserer på?
"Virkeligheden er, at i netop den periode, ministeriet analyserer på, der har man sat dimittend-satsen ned for langt de fleste - nemlig ikke-forsørgerne - fra 82 procent til 71 procent af højeste dagpengesats. Det er ganske betragteligt, og det har jo ikke betydet, at flere dimittender har fået et job", siger Verner Sand Kirk, og afslutter:
"Hvis man tror på arbejdsudbudsteori, hvor det hele handler om, at nogen går og fiser den af, hvordan kan det så være, at de dagpengeforringelser ikke har fået flere i arbejde", siger Verner Sand Kirk.
