Ét semester på KU Humaniora svarer til mindre end tre arbejdsuger
© Heine Pedersen
En opgørelse fra universiteterne viser, at kandidatstuderende på Københavns Universitet Humaniora kun havde 100 planlagte undervisnings- og vejledningstimer på ét semester sidste studieår. Det er mindre end tre ugers fuldtidsarbejde. Socialdemokraterne undrer sig.
100 timer. Det var det antal, som kandidatstuderende på humaniorauddannelser på Københavns Universitet kunne forvente sig at modtage på et semester i studieåret 2016/2017. Det er mindre end tre ugers fuldtidsarbejde.
Det viser et skriftligt svar dateret den 1. maj fra netop aftrådte uddannelses- og forskningsminister Søren Pind til Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg. Det lave antal konfrontationstimer placerer humaniora på kandidatdelen på Københavns Universitet (KU) som den uddannelse på tværs af alle hovedområder og institutioner, hvor de studerende modtager færrest af de såkaldte konfrontationstimer.
Timerne på KU’s kandidatuddannelse på humaniora svarer nemlig blot til mellem 57-86 procent af de timer, som kandidater på landets andre humaniora-uddannelser modtager. Gennemsnittet er 126 timer per semester På Aalborg Universitet (AAU) står de samme studerende til at modtage 176 timer, mens RUC’s studerende fik 143 timer.
Gennemsnittet lå på 126 timer pr. semester for de humanistiske kandidatstuderende på de seks universiteter, der udbyder humaniora. I svaret fra Søren Pind er antallet af planlagte undervisnings- og vejledningstimer i gennemsnit pr. semester på universiteterne fordelt efter bachelor- og kandidatniveau, hovedområde og institution.
"Opgørelsen indeholder undervisning og vejledning, hvor underviser og studerende er til stede sammen, f.eks. forelæsninger, øvelseslektioner, workshops, laboratorieøvelser mv. Perioder med speciale, bachelorprojekt, obligatorisk udlandsophold og projektorienterede forløb eller praktik m.v. indgår ikke i opgørelsen", står det i svaret.
Humaniora på KU er et selvstudie
Socialdemokraternes medlem af Eksport, Vækst og Erhvervsudvalget Kaare Dybvad undrer sig og kalder overfor Berlingske kandidatstudiet på KU for et ”selvstudie”.
"Tre undervisningsuger i løbet af et semester. Det er ikke meget. Nu skal jeg ikke hænge KU ud, men man kan se, at de på andre universiteter kan lykkes med at få et noget højere timetal ud af den samme taxameter-ramme", siger Kaare Dybvad til Berlingske med henvisning til de såkaldte taxameterpenge, som universiteterne modtager for at uddanne de enkelte studerende:
"Og jeg tror desværre, at det i særdeleshed rammer de unge, der ikke hjemmefra har forudsætningerne for at navigere i en akademisk uddannelse. De unge, der måske ikke har akademiske forældre og ikke rigtig ved, hvad de skal gribe ud efter af bøger osv., hvis de ikke får så meget undervisning", siger Kaare Dybvad.
Otte timer per uge næste år
KU oplyser ifølge Berlingske, at et semester på kandidaten på humaniora typisk er på 14 uger. Konstitueret dekan på humaniora på KU Jens Erik Mogensen erkender, at der sidste studieår var planlagt forholdsvis få konfrontationstimer pr. semester på typisk 14 uger for de kandidatstuderende i forhold til andre universiteter.
Men han understreger, at de fra næste studieår vil modtage minimum otte timers undervisning pr. uge i løbet af det første studieår på kandidaten. Andet studieår er der intet timetalskrav, når de studerende bl.a. skriver speciale.
"Det er klart, at der er en bundgrænse for, hvor få timer man af pædagogiske grunde bør udbyde", siger han og henviser til, at der på bachelordelen er krav om mindst 12 timers konfrontation om ugen.
Jens Erik Mogensen vurderer, at forskellen i antallet af undervisningstimer mellem institutionerne kan have noget at gøre med traditioner og forventninger til de studerende. Han beskriver "konfrontationstimer som et af flere virkemidler" og forklarer, at KU gerne vil have flere kandidatstuderende ud i praktikforløb eller i større projektforløb.
Han afviser også, at de kandidatstuderende på KU kommer dårligere fra start i forhold til studerende fra universiteter med mere undervisning.
For små midler til humaniora
Formand i Dansk Magisterforening Camilla Gregersen deler Kaare Dybvads bekymring for timetallet på humaniora.
"Jeg håber, at bekymringen på Christiansborg fører til et fokus på de alt for små midler til uddannelserne på humaniora. En kandidatuddannelse med høj faglig kvalitet handler ikke kun om, at der skal være mange timer pr. uge. Men der er bestemt også en nedre grænse, så det ikke bliver et selvstudie", siger Camilla Gregersen.
Magisternes formand mener, det er påfaldende, at der er forskel på timetallet mellem de enkelte universiteter, og særligt KU ligger lavt. Hun påpeger, at Folketinget tidligere har sikret et økonomisk løft til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser.
"Det står desværre til at udløbe i 2020, så hvis politikerne på Christiansborg ikke sætter midler af, vil timetallet på de humanistiske uddannelser falde yderligere i de kommende år. Det vil påvirke kvaliteten af uddannelserne, og jeg vil på det kraftigste opfordre politikerne til at gøre løftet permanent", siger Camilla Gregersen.
Det viser et skriftligt svar dateret den 1. maj fra netop aftrådte uddannelses- og forskningsminister Søren Pind til Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg. Det lave antal konfrontationstimer placerer humaniora på kandidatdelen på Københavns Universitet (KU) som den uddannelse på tværs af alle hovedområder og institutioner, hvor de studerende modtager færrest af de såkaldte konfrontationstimer.
Timerne på KU’s kandidatuddannelse på humaniora svarer nemlig blot til mellem 57-86 procent af de timer, som kandidater på landets andre humaniora-uddannelser modtager. Gennemsnittet er 126 timer per semester På Aalborg Universitet (AAU) står de samme studerende til at modtage 176 timer, mens RUC’s studerende fik 143 timer.
Gennemsnittet lå på 126 timer pr. semester for de humanistiske kandidatstuderende på de seks universiteter, der udbyder humaniora. I svaret fra Søren Pind er antallet af planlagte undervisnings- og vejledningstimer i gennemsnit pr. semester på universiteterne fordelt efter bachelor- og kandidatniveau, hovedområde og institution.
"Opgørelsen indeholder undervisning og vejledning, hvor underviser og studerende er til stede sammen, f.eks. forelæsninger, øvelseslektioner, workshops, laboratorieøvelser mv. Perioder med speciale, bachelorprojekt, obligatorisk udlandsophold og projektorienterede forløb eller praktik m.v. indgår ikke i opgørelsen", står det i svaret.
Humaniora på KU er et selvstudie
Socialdemokraternes medlem af Eksport, Vækst og Erhvervsudvalget Kaare Dybvad undrer sig og kalder overfor Berlingske kandidatstudiet på KU for et ”selvstudie”.
"Tre undervisningsuger i løbet af et semester. Det er ikke meget. Nu skal jeg ikke hænge KU ud, men man kan se, at de på andre universiteter kan lykkes med at få et noget højere timetal ud af den samme taxameter-ramme", siger Kaare Dybvad til Berlingske med henvisning til de såkaldte taxameterpenge, som universiteterne modtager for at uddanne de enkelte studerende:
"Og jeg tror desværre, at det i særdeleshed rammer de unge, der ikke hjemmefra har forudsætningerne for at navigere i en akademisk uddannelse. De unge, der måske ikke har akademiske forældre og ikke rigtig ved, hvad de skal gribe ud efter af bøger osv., hvis de ikke får så meget undervisning", siger Kaare Dybvad.
Otte timer per uge næste år
KU oplyser ifølge Berlingske, at et semester på kandidaten på humaniora typisk er på 14 uger. Konstitueret dekan på humaniora på KU Jens Erik Mogensen erkender, at der sidste studieår var planlagt forholdsvis få konfrontationstimer pr. semester på typisk 14 uger for de kandidatstuderende i forhold til andre universiteter.
Men han understreger, at de fra næste studieår vil modtage minimum otte timers undervisning pr. uge i løbet af det første studieår på kandidaten. Andet studieår er der intet timetalskrav, når de studerende bl.a. skriver speciale.
"Det er klart, at der er en bundgrænse for, hvor få timer man af pædagogiske grunde bør udbyde", siger han og henviser til, at der på bachelordelen er krav om mindst 12 timers konfrontation om ugen.
Jens Erik Mogensen vurderer, at forskellen i antallet af undervisningstimer mellem institutionerne kan have noget at gøre med traditioner og forventninger til de studerende. Han beskriver "konfrontationstimer som et af flere virkemidler" og forklarer, at KU gerne vil have flere kandidatstuderende ud i praktikforløb eller i større projektforløb.
Han afviser også, at de kandidatstuderende på KU kommer dårligere fra start i forhold til studerende fra universiteter med mere undervisning.
For små midler til humaniora
Formand i Dansk Magisterforening Camilla Gregersen deler Kaare Dybvads bekymring for timetallet på humaniora.
"Jeg håber, at bekymringen på Christiansborg fører til et fokus på de alt for små midler til uddannelserne på humaniora. En kandidatuddannelse med høj faglig kvalitet handler ikke kun om, at der skal være mange timer pr. uge. Men der er bestemt også en nedre grænse, så det ikke bliver et selvstudie", siger Camilla Gregersen.
Magisternes formand mener, det er påfaldende, at der er forskel på timetallet mellem de enkelte universiteter, og særligt KU ligger lavt. Hun påpeger, at Folketinget tidligere har sikret et økonomisk løft til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser.
"Det står desværre til at udløbe i 2020, så hvis politikerne på Christiansborg ikke sætter midler af, vil timetallet på de humanistiske uddannelser falde yderligere i de kommende år. Det vil påvirke kvaliteten af uddannelserne, og jeg vil på det kraftigste opfordre politikerne til at gøre løftet permanent", siger Camilla Gregersen.
