Advarsel: Udenlandske ph.d.er underviser uden at få løn

Flere tusinde udenlandske ph.d.-stipendiater studerer hvert år i Danmark som led i at færdiggøre deres forskeruddannelse. Men der findes eksempler på, at de laver mere end at studere.

De underviser for eksempel uden at få løn for det, for der er ikke fuld kontrol med, hvad de egentlig laver, mens de er i landet, fortæller Jørgen Leisner, som er tillidsrepræsentant på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) på Københavns Universitet.

“Skal man bruge udenlandske ph.d.er til undervisning eller til andre ting, der ikke har direkte at gøre med deres ph.d.-studium, så skal de jo have løn for det. Det er der eksempler på, at de ikke har fået, og det er jo med til at underminere systemet”, siger Jørgen Leisner. 

Han er ud over at være tillidsrepræsentant også biolog og lektor. Og på SUND har Jørgen Leisner kendskab til et par eksempler på, at udenlandske ph.d.er har undervist, uden at de var ansat på dansk overenskomst. Er de ikke det, skal de have honorar for den type arbejde, men det har de ikke nødvendigvis fået.

“På fakultetet er der en del udenlandske ph.d.-studerende, som ikke er ansat på dansk overenskomst. Man mangler også fuldt overblik over, hvor mange der kun laver noget, der har at gøre med deres ph.d., mens de er i landet. På den måde er der risiko for et skyggearbejdsmarked på universiteterne”, siger Jørgen Leisner.

Det er social dumping
Spørgsmålet om de udenlandske ph.d.ers ansættelsesforhold har været drøftet i bestyrelsen for Universitetslærerlandsklubben i Dansk Magisterforening.

Formand for bestyrelsen er Olav W. Bertelsen, som også er fællestillidsmand for akademikerne på Aarhus Universitet, hvor han selv forsker og underviser i datalogi.

“Hvis udlændinge, der er ansat i udlandet, arbejder for et dansk universitet, så skal de have særskilt betaling eller honorar for det stykke arbejde. Ellers er det jo social dumping. Reglerne er ikke superkomplicerede, for man skal ikke tage folk ind til gratis arbejde på en dansk arbejdsplads”, siger Olav W. Bertelsen.

Han påpeger, at det er svært at vurdere omfanget af problemet.

“På universiteterne kommer der også en del gæster på postdocniveau med aflønning hjemmefra. Der kan man nogle gange få en mistanke om, at de udfører for meget regulært arbejde, som ikke er en del af deres eget projekt”, siger Olav W. Bertelsen.

Jørgen Leisner mener, at udviklingen på sigt er et angreb på hele stillingsstrukturen på landets universiteter – også for de ph.d.-studerende selv.

“Det er jo problematisk, at der kan gå en ph.d.-studerende rundt på dansk overenskomst, som får løn og ret til barsel, mens en anden slet ikke har ret til noget, men måske udelukkende lever af et stipendium fra sit hjemland eller ikke engang har et stipendium, men i stedet klarer sig på en ægtefælles stipendium”, siger Jørgen Leisner.

Han har bragt problematikken op på FSU på fakultetet SUND. Lokalt på hans institut bakker ledelsen op omkring, at udenlandske ph.d.-studerende skal have løn, hvis de fx udøver undervisning, der ikke relaterer sig til deres studium.

Ph.d.-skolerne mangler samlet overblik

Ifølge Jørgen Leisner er problematikken om de udenlandske ph.d.ers situation særlig aktuel på fakulteterne SUND og SCIENCE, når det gælder Københavns Universitet.

På de to fakulteter var der alene i 2016 indskrevet over 1.000 internationale ph.d.-studerende. Det viser fakulteternes årsrapporter.

Men selv om skolerne opgør antallet af indskrevne ph.d.er, så ved skolerne ikke, hvor mange af de udenlandske ph.d.-studerende der er ansat på en dansk overenskomst, mens de er i landet, eller hvilken form for arbejde de eventuelt udfører uden for universitetet. 

“Det skyldes, at ph.d.-studerende både har et indskrivningsforhold og et ansættelsesforhold. De studerende bliver således indskrevet i ph.d.-skolen, men bliver ikke nødvendigvis ansat på fakultetet. Således har mange ph.d.-studerende et eksternt sted, hvor de er ansat – typisk på hospitaler, i sektorforskningsinstitutioner, virksomheder, patientforeninger mv. Fakultetet registrerer ikke eventuel overenskomst for eksternt ansatte ph.d.-studerende”, oplyser SUND i et skriftligt svar til Magisterbladet. 

Det samme oplyser Forskning og Innovation på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet under SCIENCE på KU også i et skriftligt svar.

“Vi registrerer ikke, hvilken overenskomst de internationale studerende er ansat under, når de arbejder uden for KU. Et forsigtigt estimat er, at ca. halvdelen af de udenlandske studerende på ph.d.-skolen er ansat under AC-overenskomsten”, oplyser SCIENCE.

Der mangler en metode til at undersøge omfanget

Olav W. Bertelsen forklarer, at det er meget svært at forestille sig, at kontrolbesøg på de enkelte arbejdspladser kan sikre, at gæster fra udlandet ikke arbejder gratis.

“Det er jo helt legitimt, at her er et stort antal udlændinge med deres eget projekt og aflønning fra hjemlandet. Men jeg gætter på, at der opstår tilfælde, hvor universitetet ikke rigtig erkender, at man faktisk burde aflønne folk for noget arbejde, de udfører. Typisk arbejde for deres danske vært, som ligger ud over deres eget projekt. Den slags gratis arbejde bør ikke forekomme på det danske arbejdsmarked”, siger Olav W. Bertelsen.

Han påpeger, at han ikke selv har kendskab til sådanne konkrete sager på Aarhus Universitet. Men han har heller ikke haft en metode til at undersøge omfanget af det ordentligt, understreger han.

“Det er svært at forestille sig, at der ikke er tilfælde, hvor det kommer på den forkerte side. Det er et kæmpestort arbejde at skulle tjekke dette. På visse institutter vil det blive meget svært at få et reelt indblik”, siger han og fastslår, at det er vigtigt, at ledelsen sikrer, at grænsen bliver trukket klart op, så der ikke er tvivl om, hvornår det er faglig formidling.

“For de udenlandske gæster kan det være svært selv at sige nej til at udføre ulønnet arbejde”, siger Olav W. Bertelsen.