Dansk Magisterforening

Tillidsrepræsentan­ter vinder sag mod Aarhus Universitet

© Aalborg Universitet

Del artikel:

Aarhus Universitet skal ændre en mangeårig praksis om ikke i god nok tid at orientere tillidsrepræsentanter ved fyringer af medarbejdere. Det fastslår en ny afgørelse ved en faglig voldgift. Afgørelsen er vigtig for TR’ernes fremtidige rolle, fastslår fællestillidsmand for akademikerne.

Når en eller flere ansatte ved Aarhus Universitet (AU) står til at blive afskediget, har universitetets ledelse ikke orienteret tillidsrepræsentanterne godt nok. Det fastslår en ny afgørelse ved en faglig voldgift.

Tillidsrepræsentanterne ved AU har med deres faglige organisationer i ryggen lagt sag an mod universitetet, der som arbejdsgivere i flere år har stået for en praksis, som den nu tvinges til at ændre. Universitetets ledelse har ikke ment, at den som arbejdsgiver var forpligtet til at udlevere navne på de medarbejdere, som den forventede at afskedige, til tillidsrepræsentanterne.

Den praksis fik AU’s ledelse opbakning til fra Moderniseringsstyrelsen, som repræsenterede AU’s ledelse i den faglige voldgift.

Nu får tillidsrepræsentanterne ret til at i god tid at kende identiteten på den eller de medarbejdere, som står til fyring.

"Det er meget glædeligt, at det bliver slået fast, at TR’erne ikke er et fremmedlegeme på universitet, men at vi har en helt legitim opgave at udføre, som handler om at vi varetager vore kollegers interesser", siger fællestillidsmand for akademikerne på Aarhus Universitet Olav W. Bertelsen.

Ifølge afgørelsen skal orienteringen til TR gives senest samtidigt med eller umiddelbart efter, at medarbejderen er blevet orienteret om den forestående afskedigelse.

"Hvis arbejdsgiveren indkalder en medarbejder til en samtale om forestående afskedigelse, ligger der heri, at arbejdsgiveren skal orientere tillidsrepræsentanten om, hvilken medarbejder der påtænkes afskediget, senest samtidigt med eller umiddelbart efter at medarbejderen indkaldes til samtalen", lyder det i afgørelsen.

Orienteringen skal desuden ske "med et passende varsel", for at tillidsrepræsentanten kan varetage sin opgave om støtte og mulig bistand til medarbejderen bedst muligt, lyder det i afgørelsen.

Sagen startede i 2014
Problematikken opstod for alvor tilbage i 2014 i forbindelse med en større fyringsrunde. Men problemet har også gjort sig gældende i de tilfælde, hvor blot en enkelt medarbejder har stået til fyring.

Moderniseringsstyrelsen har i sagen gjort det gældende, at orientering til tillidsrepræsentanterne kunne være et problem i forhold oplysning om persondata i databeskyttelsesloven. Men denne opfattelse blev afvist.

Da spørgsmålet om fortolkning af databeskyttelseslovgivningen hører under Datatilsynet, kan den faglige voldgift ikke med bindende virkning for Datatilsynet tage stilling til dette spørgsmål. Derimod nøjes man med at pege på, at:

"Databeskyttelseslovgivningen ikke er til hinder for behandling af personoplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde den dataansvarliges eller den registreredes arbejdsretlige forpligtelser eller rettigheder som fastlagt i kollektive overenskomster, jf. databeskyttelsesloven og forarbejderne til bestemmelsen".

GDPR brugt som argument
Olav W. Bertelsen forklarer, at det har været en stigende kilde til bekymring, at AU’s ledelse i disse år har prøvet at hævde, at TR’erne ikke har en nødvendig rolle at spille, når det gælder ikke bare fyringer, men også TR’ernes mere generelle gøremål.

TR’erne på AU har oplevet, at AU’ ledelse har brugt GDPR som et argument for at indskrænke de oplysninger, som TR ellers får ifm. forhandlinger om løn og løbende ansættelser.

"Det er svært at gennemskue, om denne linje handler om en reel bekymring for GDPR’s bødestørrelse, om det er ideologisk vilje til at udgrænse TR’erne, eller om det er forsøg på at ressourceoptimere", siger Olav W. Bertelsen og påpeger, at AU’s praksis har været et stort problem, når det gælder TR’ernes muligheder for at varetage kollegernes interesser.

Ifølge fungerende fællestillidsrepræsentant for de akademiske medarbejdere i administrationen Anders Kragh Moestrup har AU’s praksis med ikke at underrette tillidsrepræsentanter ved afskedigelse været den "strammest mulige fortolkning i forhold til tillidsrepræsentanters ret til information".

"Den er, så vidt jeg ved, langt mere rigid end praksis på de øvrige universiteter", siger han til Omnibus og fastslår:

"For os tillidsrepræsentanter har det været uforståeligt, hvad formålet har været med den praksis, som indtil nu har været gældende på AU".

Også fællestillidsrepræsentant for HK’erne ved AU Helle Colding Seiersen forklarer til Omnibus, at hun er glad for kendelsen.

"Jeg har kun én anke, nemlig at det har taget fire år at nå frem til den. Vi kunne godt have haft brugt den noget før, da der jo også er sket afskedigelser på AU i tiden efter 2014", siger hun.

AU’s ledelse vil rette sig efter kendelse
AU’s ledelse har hidtil vurderet, at det bør være op til den enkelte medarbejder at afgøre, hvorvidt den pågældende vil kontakte sin tillidsrepræsentant – eller anden bisidder – forud ud for en parthøringssamtale. Det forklarer vicedirektør for AU HR, Anne Lindholm Behnk til Omnibus.

"Altså at det er et valg, som det er op til den enkelte at træffe. Det nye er, at arbejdsgiveren skal orientere tillidsrepræsentanten om navn på den pågældende kollega samtidig med eller umiddelbart efter orientering af medarbejderen. Kendelsen slår samtidig fast, at medarbejderen fortsat skal have besked om påtænkt afskedigelse før tillidsrepræsentanten", siger hun og fastslår om den nye afgørelse:

"Vi vil selvfølgelig rette os efter den kendelse, der er faldet, og afventer nu nærmere retningslinjer fra Moderniseringsstyrelsen".

Afgørelsen vigtig for fremtiden
Olav W. Bertelsen formoder, at sagens afgørelse nu vil medføre en granskning i Moderniseringsstyrelsen om, hvilke konsekvenser den får fremadrettet for landets universiteter.

"Vi har i hvert fald nu fået et væsentligt argument for at sige, at ledelsens fortolkninger af persondatabeskyttelsen er alt for stramme. Og jeg håber, at sagens afgørelse vil føre til en form for selvransagelse i ledelsen for også den mere generelle praksis, man har haft de seneste år", siger han og fastslår:

"Nu viser afgørelsen, at vi har haft ret siden 2014, da denne sag startede. Og afgørelsen er vigtig, fordi den også spiller den rigtige vej ift. til ophedede diskussion om, hvad vores rolle som TR er".