Så kom beviset: Der er gået inflation i 12-tal

”Der er gået inflation i tildelingen af topkarakterer på de videregående uddannelser”

Sådan klar er konklusionen i en ny stor undersøgelse af karaktergivning i det danske uddannelsessystem hen over de seneste ti år ifølge Jakob Rathlev, områdechef i EVA.

Eva har lavet undersøgelsen på vegne af Forsknings- og Uddannelsesministeriet.

Undersøgelsen viser, at brugen af karakterer i grundskolen og til dels også gymnasieskolen følger det mønster, der var forudsat af Karakterkommissionen, da 7-trinsskalaen blev indført i 2007.

Det modsatte er imidlertid tilfældet for de mellemlange uddannelser og særligt på universiteterne, fortæller Jakob Rathlev.   

”Der bliver givet skyhøje karakterer”, siger han.

Hvor det var forventningen, at gennemsnitligt 10 pct. af de studerendes bacheloropgaverne på universiteterne ville blive tildelt et 12-tal, er det i dag 14 pct., der får topkarakteren.

Det er dog særligt på kandidatuddannelserne, at der ifølge EVA gives for mange høje karakterer.  

Her er det i perioden 2007-2016 i gennemsnit 18,4 pct. af alle karaktertildelinger, der har udløst et 12-tal, altså næsten i dobbelt så mange tilfælde som forudsat af kommissionen.

Ifølge Jacob Rathlev er det særligt de mundtlige karakterer, der stikker af, hvorimod de skriftlige karakterer holder sig inden for det forventede.

En nærliggende hypotese er ifølge Rathlev, at den påfaldende forskel mellem mundtlige og skriftlige karakterer hænger sammen med, at 7-trinsskalaen tager udgangspunkt i en såkaldt absolut karaktergivning.

På den gamle 13-skala kunne en studerende præstere rigtig godt, men kun få et ottetal, hvis vedkommende lå midt i flokken. Under 7-trinsskalen har alle i udgangspunkt adgang til 12-tallet, hvorefter censor skal trække fra, hvis der er mangler i præstationen.

”Så når de mundtlige karakterer er markant højere, kan det skyldes at censor giver karaktererne efter tur. Så har du ved første eksamen har lagt niveauet for højt, ja så hænger du jo på den som censor og må følge linjen ud”, siger Jacob Rathlev.

Det forklarer imidlertid ikke, hvorfor afsluttende eksamensopgaver også skiller sig ud med høje karakterer. Her har Jacob Rathlev dog også et bud på en forklaring.

”En mulighed er, at det skyldes, at mange, der askriver opgaven i foråret, springer afleveringen over i juni og udskyder den til efteråret, hvilket giver mere tid og dermed mulighed for en bedre præstation. En anden forklaring kan være vejlederne på bacheloropgaverne.  Vejledernes opgave er jo at pege på fejl og mangler”.

Fordobling af 12-tal på ti år

Undersøgelsen afslører også, at tildelingen af høje karakterer er vokset markant i løbet af de syv år 7-trinsskalaen har været brugt.

På Københavns Universitet andelen af studerende, der får et 12-tal for deres kandidatspeciale vokset fra 14 til 21 pct. En lignende udvikling har fundet sted på CBS, hvor 19 pct. i 2016 erhvervede et 12-tal. I 2007 var det 9 pct.

I en anden EVA-undersøgelsen erklærede 35 pct. af de studerende på CBS sig enig i spørgsmålet ”Jeg ser ingen grund til at lære noget, som jeg ikke skal kunne til eksamen”.

Og det tal kommer ikke helt bag på CBS-studieleder Morten Thaning fra Department of Management, Politics and Philosophy.

”Vi har helt klart oplevet et voksende ønske fra de studerende om at vide præcist, hvad der kræves til eksamen, ligesom de spørger meget ind til, hvordan underviserne forstår de læringsmål, som bedømmelserne skal foretages efter”, siger han.

Og Morten Thaning forstår godt de studerende.

”Da karaktereren jo bliver givet på baggrund af den studerendes opfyldelse af læringsmålene, så er det sådan set ikke overraskende, at de har en forventning om at få at vide, hvad der så specifikt kræves af et 12-tal ”, siger han.

Morten Thaning peger samtidig på at også undervisere og studienævn i stigende grad har taget læringsmålene til sig. På Erhvervsøkonomi og Filosofi, hvor han underviser, forsøger man dog også at udfordre de studerendes målrettede orientering mod læringsmålene.

”Vi vil jo gerne oplære de studerende til at tænke kritisk og fastholde, at en akademisk uddannelse har selvstændig tænkning som det overordnede mål. Det skriver vi ind i læringsmålene. Eksempelvis ved at kræve, at de studerende ikke bare kan redegøre for en filosofisk teori, men også, at de kan tage stilling til, hvorvidt den er velbegrundet eller ej”, siger han.