Rigsrevisionen: Udflytning koster viden og øger sygefraværet

Selvom ministeriernes arbejde med at udflytte de statslige arbejdspladser samlet set har været varetaget hensigtsmæssigt, så har udflytningen af de knap 4000 statslige arbejdspladser haft en række negative konsekvenser. Både for borgere og virksomheder.

Det konkluderer Rigsrevisionen i en ny beretning til Finansministeriet, hvor det konkret er undersøgt, hvordan det er gået med at forberede og implementere udflytningen de fire statslige institutioner Nævnenes Hus, Statens Administration, Landbrugsstyrelsen og Geodatastyrelsen.

"3 af de 4 udvalgte undersøgte institutioner har haft vanskeligt ved at opfylde deres mål for produktionen, der i forvejen var blevet nedjusteret på grund af udflytningen", lyder konklusionen. 

I beretningen henviser Rigsrevisionen bl.a. til, at ca. en tredjedel af institutionerne efter udflytningen har haft vanskeligere ved at rekruttere medarbejdere med relevante kompetencer end før udflytningen.

Halvdelen af de udflyttede institutioner vurderer samtidig, at opgavevaretagelsen er påvirket negativt med hensyn til produktivitet, kvalitet og sagsbehandlingstider.

Fremført fra starten af
At Rigsrevisionen kommer frem til den konklusion overrasker ikke arbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde Universitet Bent Greve.

"Det er jo faktisk præcis nogle af de kritikpunkter, der har været fremført fra starten af i diskussion om udflytningen", siger Bent Greve og påpeger:

"Når man udflytter arbejdspladserne så hurtigt, som det er sket her,  så vil der være en række negative konsekvenser for medarbejderne", siger Bent Greve.

Han forklarer, at nu skal man fokusere på, hvor hurtigt de enkelte arbejdspladser kan komme tilbage til en normal tilstand.

"Der vil altid være en række udfordringer forbundet omlægning eller udflytning af arbejdet og desuden store risici for både et videns- og produktionstab, som man ikke bare kan indhente", siger Bente Greve

Desværre ikke nye viden
Formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen understreger, at de mange negative konsekvenser ved udflytningerne, som Rigsrevisionen fremlægger, desværre ikke er ny viden.

"Vores egne tal viser på samme måde, at det på en lang række arbejdspladser har været svært at fastholde nøglemedarbejdere og chefer i forbindelse med flytningerne”, siger Camilla Gregersen.

Magisternes formand mener, at det er indlysende, udflytningerne får negative konsekvenser for kvaliteten og mængden af opgaver, der bliver løst.

"Det bør regeringen kompensere for, så de nye arbejdspladser kan komme godt fra start. De ansatte, der skal starte op de nye steder, skal have gode vilkår for at løse de vigtige opgaver", siger Camilla Gregersen

Stigende sygefravær
Også sygefraværet er blevet væsentligt forværret blandt de undersøgte institutioner i udflytningsprocessen. Sygefraværet er således steget hos knap halvdelen af institutionerne, siden beslutningen om udflytning blev truffet.

"For mig at se er det helt afgørende, at de nye arbejdspladser hurtigt får etableret en ny samarbejdsstruktur og får valgt tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. De er det væsentlige bindeled mellem leder og medarbejdere og helt centrale for videndelingen om, hvordan det går på arbejdspladsen", siger Camilla Gregersen.

Ifølge Bente Greve vil statslige arbejderpladser i nærheden af de store byer rundt omkring i landet formentlig have langt større chance for at nå en normaltilstand igen. For i nærheden af de store byer er det nemmere at rekruttere nye medarbejdere, eller at få de videnstunge ansatte til at flytte med. I de mindre byer længere væk fra landets knudepunkter, vil det være langt sværere at opnå den samme kvalitet, som før flytningen.

"Det er fornuftigt, at man prøver at sikre en balance i alle dele af landet. Men problemet er, at regeringen har flyttet alt for mange på én gang. Havde man lavet udflytningen i lidt langsommere tempo, havde de negative konsekvenser måske nok været noget mindre", siger Bent Greve.