Harvard: Det er grundforskningen, der giver ny medicin

8 ud af 10 af de mest banebrydende lægemidler, som er skabt i USA mellem 1985 og 2009, kan føres i lige linje tilbage til grundforskningsmæssige opdagelser. Det viser en undersøgelse, som forskere på Harvard University har foretaget sammen med forskere fra The Novartis Institutes for BioMedical Research (NIBR), som er en del af den schweiziske medicinalgigant Novartis. 

“De opdagelser, der fører til ny medicin, skyldes sjældent forskning, der målrettet går efter at opfinde ny medicin. De stammer snarere fra flere studier, hvor forskere forsøger at forstå biologiske eller kemiske processer”, siger professor Mark Fischman, Harvard Stem Cell Institute, til The Harward Gazette.

“Og ofte tager det mange år og mange videnskabelige beviser, inden nogen opdager, at det er forskning, som måske er relevant for medicinsk behandling”, siger Mark Fischman, der er en af tre forfattere til en artikel om undersøgelsen, som er offentliggjort i Science Translational Medi­cine.

Forskerne undersøgte 28 præ­parater, som forskere, der ikke deltager i undersøgelsen, har defineret som de mest betydningsfulde.

Grundforskning har banet ­vejen for Novos kerneforretning
På Novo Nordisk kan videnskabelig chefrådgiver Peter Kurtzhals nikke genkendende til studiet. I en mail til Magisterbladet siger han, at Novo Nordisk er “bygget på” grundvidenskabelige opdagelser og samarbejde med universiteterne. Noget, der går helt tilbage til opdagelsen af insulin på University of Toronto og derfra videre til den danske nobelprisvinder August Krogh, der grundlagde Novo Nordisk.

Andre nyere eksempler er opdagelsen af faktor 7 til behandling af bløderpatienter og af GLP-1 til behandling af diabetes.

“I begge tilfælde var sam­arbej­det mellem virksomhederne og universitetsforskere afgørende for at gå hele vejen fra basal­forskning til lægemidler. På den måde har den akademiske grundforskning banet vejen for en overvejende del af Novo Nordisks kerneforretning”, siger Peter Kurtzhals.

Industrien har ikke plads til fejltagelser
Kemiprofessor på Syddansk Universitet Christine McKenzie har ved et tilfælde designet en unik katalysator, som kan fjerne miljø­skade­lige organiske stoffer i vand, når man sætter strøm til den. Forskeren opdagede elektrokatalysatoren, da hun var i gang med noget andet.

“Man kan sige, at det var totalt uforudset”, siger Christine McKenzie, som mener, at grundforskningen på universiteterne er vigtig, da der ikke er tålmodighed til at forfølge nye opdagelser i industrien.

“Når man forsker i indu­strien, går man direkte efter det, man vil have, og hvis man op­dager noget andet, er det spildt arbejde. Så der er helt klart brug for grundforskning for at få nye opdagelser frem”, siger hun.

Novos videnskabelige chefrådgiver er enig i, at man ­nogle gange kan spørge sig selv, om medierne og den brede befolkning er helt bevidste om værdien af grundforskningen.

“Men det er måske forståeligt nok, fordi resultaterne først ses mange år ud i fremtiden. Jeg tror, at vi skal være bedre til at få fortalt de gode historier – og så skal vi meget gerne have nogle flere nobelpristagere, som vi kan være stolte af, og som kan være “fanebærere” for grundforskningen”, siger Peter Kurtzhals og tilføjer, at Novo derfor er og har været en stærk fortaler for at fastholde eller øge den offentlige investering i grundforskningen.

“Vi mener, at det er den rigtige langsigtede investering for Danmark, og at denne investering kan danne basis for frem­tidig vækst, både fordi den giver basis for uddannelse af de bedst kvalificerede kandidater, og fordi det kan give ny, vigtig viden og innovation af langsigtet værdi for landet”, siger Peter Kurtzhals.