Fejlanalyse af vandmiljø: Privat laboratorie refererede til sig selv

En undersøgelse lavet af Aarhus Universitet for Miljøstyrelsen påviste, at det private laboratorie, der stod for målingerne, havde brugt en uegnet UV-metode, der konstant viste en lavere koncentration af kvælstof end tilfældet var.

Det var virksomheden Eurofins, der anvendte den udskældte metode fra 2010 til 2015 og muligvis helt tilbage fra 2007. Og laboratoriet havde undladt, at give oplysningen videre til dem, som skulle bruge resultaterne.

Professor i marin økologi Jacob Carstensen, der er førsteforfatter på den afslørende undersøgelse, kaldte metoden ”uhensigtsmæssig”, og han påpeger også det problematiske i, at Miljøstyrelsens Referencelaboratorium, der rådgiver styrelsen samt indstiller og godkender nye metoder og virksomheden Eurofins er én og samme ting.

”Eurofins har næsten monopol på området for laboratorieanalyser af vandprøver”, siger Jacob Carstensen.

Vandtætte skodder
Også Jørgen Eivind Olesen, der er professor i agroøkologi på Aarhus Universitet, mener, at dobbeltrollen som laboratorie og referencelaboratorie kan være et problem.

”Hvis man vil udlicitere disse opgaver, skal man sikre sig, at der er vandtætte skodder mellem opgaverne, særligt den organisatoriske del. Men hvis det havde fungeret, var analysefejlen kommet frem noget før. Noget må have været galt, siger han.

Kontorchef i Miljøstyrelsen, Rasmus Moes, ser dog ikke noget problem i, at virksomheden, der lavede analysefejlen, og Referencelaboratoriet er én og samme ting.

Er det ikke et problem i forhold til gennemsigtighed?

”Det vigtige her, er, at man sikrer sig et setup, der gør, at kvaliteten af de produkter, der bliver leveret af Referencelaboratoriet, er i orden. Og det er det, som vi har lavet i vores udbud og stillet krav om. Derfor har vi en følgegruppe med forskellige repræsentanter, der kan sikre, at det hele kører hensigtsmæssigt, og at produktet har den rette kvalitet”, siger han.

Eurofins vinder opgaven igen
Referencelaboratoriet var i udbud i maj måned, fortæller Rasmus Moes, og endnu engang vandt Eurofins opgaven, der varer til 2019 med mulighed for forlængelse i 2020.

Eurofins’ analysefejl blev ikke opdaget, fordi laboratoriet indrapporterede målingerne som om, de var lavet med den rigtige metode, selvom det ikke var tilfældet. Var det med i jeres overvejelser, da I satte opgaven i udbud i denne omgang?

”Det er klart, at det her giver anledning til refleksion. Udover at vi har lavet vores serviceeftersyn og identificeret de fejl, der har fundet sted hos laboratorierne, så griber vi i egen barm og spørger om, hvad vi kan gøre bedre, så det her ikke sker igen”.

”Og det er der, både ift. de konkrete analyseopgaver, vi får udført, uanset hvem der måtte udføre dem. Og her skærper vi kontrollen med, at vi anvender de rigtige metoder”.

Men hvordan kunne det ske?

”Det må du i princippet spørge laboratoriet om. Vi har bare konstateret, at det har været tilfældet, og at det har fundet sted. Det er brænd ærgerligt, for det har også afskåret vores muligheder for at identificere de her udfordringer på et tidligere tidspunkt”.

Magisterbladet har bedt Eurofins om en kommentar, men laboratoriet er endnu ikke vendt tilbage.