Biolog: Vildsvinehegn er en politisk hovsaløsning

I denne uge besluttede regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, at der skal sættes et 70 kilometer langt hegn op langs den dansk-tyske grænse for at holde vildsvin ude af Danmark.

Hegnet, der skal være 1,5 meter højt og kommer til at koste cirka 80 millioner kroner, tænkes at kunne holde afrikansk svinepest ud af Danmark og dermed beskytte den danske svineproduktion og eksport.

Rasmus Ejrnæs er biolog og seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, og han glædes over, at der er sket et comeback for de store pattedyr i den europæiske fauna. Et comeback som vildsvinehegnet kan stå i vejen for.

”Vi kan se, at der de seneste år er kommet større pattedyr til Danmark, herunder ulve, guldsjakaler og vildsvin, der krydser grænsen. Og man kunne godt forestille sig, at der kommer flere dyr sydfra, elge, losser, måske endda bjørne en dag”, siger Rasmus Ejrnæs.

Naturzoner
Biologen mener, at man mangler at udlægge et naturlandskab, hvor det er naturen, der har første prioritet. 

En zone, hvor man må tolerere, at hvis man bevæger sig ind, så er der større pattedyr. De naturlandskaber skal kunne adskilles fra produktionslandskaber, og i den forbindelse er hegn ikke en dårlig idé.

”Det kommer an på, hvordan man bruger hegnet. Hvis man bare sætter det op for at sikre sig, at vi bliver ved med at have en fattig fauna, så er det ikke særligt almennyttigt. Det her er ikke bestemt ikke tænkt til ende”, siger forskeren.

- Nu var argumentet for at indføre hegnet, at man vil holde afrikansk svinepest ud af Danmark pga. svineeksporten. Er det ikke en legitim grund?

”Jo. Men i dette tilfælde forlanger svineproducenterne, at der er nulrisiko for svinepest. Men nulrisiko er der ikke ret mange steder, man kan garantere i samfundet. Man kan holde risikoen nede på et minimum, men man kan ikke elimere den. Og i øvrigt er der eksperter, som stiller spørgsmål ved, om det reelt er vildsvinene, som er de vigtigste smittebærere af svinepest”.

”Man kan spørge, når alle vores nabolande, Tyskland, Polen, Sverige har store bestande af vildsvinearter, hvorfor kan og skal vi så ikke have vildsvin. Man bør se ud i verden og til vores nabolande. Hvilke konflikter oplever de, og hvordan har de løst dem? Det har man forsømt at gøre", siger biologen.

Men i stedet for at lave en langsigtet plan for, hvordan Danmark skal se ud i fremtiden med større pattedyr, så mener biologen, at politikerne har lavet en ”hovsaløsning”.

Gensidigt afhængigt økosystem
Rasmus Ejrnæs forklarer, at de store pattedyr er nøglearter i vores økosystemer, og at der rigtig meget anden natur, der er afhængige af deres påvirkning af naturen. 

Et godt eksempel er bæverne, forklarer biologen. De bygger deres damme og gnaver træer ned. Og så er der de store græssende dyr som bison, kronhjorte, dådyr. De græsser og skaber derigennem variation i vores naturlige økosystem. 

”Der er meget af vores dyreliv og planteliv, der er afhængige af lysninger fx – steder, hvor der kommer lys og varme til planterne og jordbunden. De store græssende dyr lægger også store dejlige kokasser, hestepærer og elglorte. Og det er et levested for en masse af de store insekter, som vi har for få af i dag”, siger Rasmus Ejrnæs.

Og de insekter er meget vigtige for vores fugle og vores blomster, forklarer Rasmus Ejrnæs. ”Økosystemer med store planteædere er virkelig rige på den overjordiske fødekæde”, siger han.

- Hvad mener du, man bør gøre?

”Man skal have en seriøs, rumlig planlægning. Det kunne være med til at skabe en lidt klarere forvaltning. I dag har vi et produktionslandskab, hvor vi har en tolerancetærskel for, hvor mange dyr vi vil tolerere. Og så kan man regulere bestandene, når man når den tærskel.”

Skal man vægte erhvervslivet over naturen?
Rasmus Ejrnæs mener derfor, at politikerne har lavet en fejl, for der tænkes ikke særlig langt i forhold til at skabe, hvad han ser som fornuftige løsninger for fremtiden.

”I stedet for at sætte sig ned og lave en plan for, hvordan Danmark skal se ud i fremtiden med større pattedyr dyr, så laver man en hovsaløsning: ”Nu må vi lige smække et hegn op ved den danske grænser, så slipper vi”, siger han.

”Men selvfølgelig kan man fra politisk side også vælge at sige, at man vælger at vægte hensynet til erhvervsinteresser højere end biodiversiteten og den danske befolknings naturoplevelser. Det er jo en afvejning”, siger Rasmus Ejrnæs.