Analysefejl viste falsk fremgang for vandmiljøet
Private laboratorier brugte uegnet analysemetode til at afgøre mængden af kvælstof og fosfor i landets vandområder. Nu viser det sig, at fremgangen var nærmest ikkeeksisterende. ”Man burde have haft en kontrolinstans for at kvalitetssikre målingerne”, siger professor.
Private laboratorier havde nemlig anvendt en uegnet metode til at afgøre mængden af kvælstof og fosfor i landets vandområder – men uden en kontrol af, hvorvidt tallene var korrekte.
Jacob Carstensen, der er professor i marin økologi på Aarhus Universitet og førsteforfatter på undersøgelsen, der påviste analysefejlen, kalder den anvendte metode for ”uhensigtsmæssig”, da den konstant viste et lavere indhold af kvælstof og fosfor, end tilfældet var.
”Traditionelt har man brugt en metode, hvor man måler den totale kvælstof i prøverne ved at tilsætte syre og koge prøverne under tryk. På den måde bliver hovedparten af det organiske materiale i prøven iltet, så man kan måle koncentrationen”, forklarer Jacob Carstensen.
”Det viste sig dog, at man havde introduceret en anden metode, hvor man nedbrød det organiske materiale med UV stråling, og det giver en ufuldstændig iltning af prøven og dermed lavere koncentrationer af total kvælstof”, siger professoren.
Mistænkeligt lavt kvælstofsniveau
Det var virksomheden Eurofins, der anvendte den udskældte metode fra 2010 til 2015 og muligvis helt tilbage fra 2007. Alligevel indrapporterede Eurofins værdierne, som om de var målt med den traditionelle metode, selvom de havde anvendt den kritiserede UV-metode.
”Det gjorde fejlen sværere at opdage, fordi vi stolede på, at der var anvendt den metode, som dataene var indrapporteret med”, siger Jacob Carstensen.
Hvordan opdagede I så fejlen?
”Vi undrede os i sommeren 2017 over, at koncentrationerne af kvælstof lå meget lavt. Så lavt, at vi havde svært ved at finde gode forklaringer. Jeg sammenlignede så målingerne med vores nabolande – og fra 2010 har vi haft lavere målinger af kvælstof og fosfor end fx svenskerne, på trods af vi indsamler prøver på de samme stationer. Det gav en mistanke”, fortæller Jacob Carstensen.
Med de nye afsløringer er der også blevet sat spørgsmålstegn ved landbrugspakken fra 2016, der tillod en højere tilføring af kvælstof i afgrøderne.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener, at de senere års politiske beslutninger på området, har været truffet på et forkert grundlag. Den tidligere præsident i DN, Ella Maria Bisshop-Larsen, var rystet over fejlen.
”Det er en bombe under landbrugspakkens kvælstofregnskab, der betyder at situationen for vandmiljø og natur er langt værre en hidtil antaget. Og når overvågningen viser at miljøtilstanden i havet er forværret de senere år, kræver det omgående handling, siger hun på organisationens hjemmeside.
Fejlen korrigeret om et år
Jørgen Eivind Olesen, der er professor ved Institut for Agroøkologi – Klima og Vand på Aarhus Universitet, kalder afsløringerne for en ”ubehagelig overraskelse”.
”Vi troede, at koncentrationerne af kvælstof og fosfor i både vandløb og fjorde var på vej ned af, hvilket de ikke var. Og selv om man korrigerer for analysefejlen, viser det sig, at intet har ændret sig ift. udledninger de sidste ti år. Man kan godt sige, at nogen af de antagelser, der ligger i vores landbrugspakker og vandplaner i virkeligheden hviler på et skrøbeligt grundlag”, siger Jørgen Eivind Olesen.
”Der ligger store mudderlag af kvælstof og fosfor i bunden af vandområderne, der suger alt ilten væk, og det kan føre til fiskedød. Det skal væk, og det kan i sig selv tage årtier”, forklarer han.
Derfor kan vi blive nødt til at revurdere de målsætninger og ambitioner, vi har for vores vandmiljø, mener professoren, der henviser til vandrammedirektivet, hvor vi skal nå den økologiske tidsplan i 2027.
"Det er om cirka ti år, og det kan vi ikke nå. Så jeg mener, at vi må tage et mere realistisk udgangspunkt”, siger Jørgen Eivind Olesen.
Ifølge Jøren Eivind Olesen kunne man potentielt have undgået analysefejlen, hvis man havde haft en kontrolinstans til at kvalitetssikre tallene.
”Man burde have hyret nogen andre for at kontrollere tallene. Det kunne have været DTU, Aarhus Universitet eller Købehavns Universitet. Det er underordnet. Men en kvalitetssikring af målingerne havde været fornuftigt”, siger professoren.
Førsteforfatteren bag den afslørende undersøgelse, Jacob Carstensen, fortæller dog, at Miljøstyrelsen har sat en stopper for brugen af den uhensigtsmæssige metode. Styrelsen har også igangsat et projekt, der skal klarlægge forskellen på de to metoder.
”Så om cirka et år bør vi have et datasæt, der er korrigeret for analysefejlen”, siger han.
Skærpede krav til målinger fremover
Magisterbladet ville gerne have Miljøstyrelsens vurdering af, om man bør revurdere landbrugspakken i lyset af afsløringen, der dokumenterer, at billedet det danske vandmiljø ikke har været retvisende.
Men Michael Hastrup, der er kontorchef i Miljøstyrelsen Storstrøm afviser at gå ind i en konkret diskussion af landbrugspakken.
”Landbrugspakken er vedtaget af et politisk flertal, og det er dermed et politisk spørgsmål”, skriver han i en mail, og sender således bolden tilbage til politikerne.
Hvordan vil man undgå, at samme fejl sker igen?
”Der er stillet skærpede krav til dokumentation og til kontrollen af de enkelte laboratoriers metodeanvendelse i forbindelse med udbud af laboratoriemålinger. Der er desuden sket en præcisering af kravene i udbuddene. Ligeledes foretages der ekstra kontroller af de indrapporterede anvendte metoder”, skriver Michael Hastrup.
Kontorchefen vil heller ikke gå ind i en nærmere diskussion af, hvordan afsløringerne påvirker Danmarks målsætninger om at reducere udledningen af kvælstof. Her henviser han direkte til Miljø- og Fødevareministeriet.
