OK-forhandlingerne er i gang: Derfor er der dårlig stemning
Staten har i tiden op til de netop igangsatte overenskomstforhandlinger inddraget fridage, opsagt lokalaftaler og senest har Moderniseringsstyrelsen hævdet, at retten til betalt frokost frit og kvit kan opsiges. Forskningsleder ved FAOS, Mikkel Mailand, udlægger her, hvad der er på spil.
Hvad er det der foregår?
I løbet af de seneste to år er retorikken mellem lønmodtagere og arbejdsgivere i staten blevet mere og mere rå.
Eller rettere sagt, lønmodtagerorganisationerne råber med voksende indignation op.
”Vi er trætte af at fremstå som nyttige idioter”, ”helt uacceptabel arbejdsgiveradfærd” og ”de stjæler vores fridage” lød det fra formand for Offentligt Ansattes Organisationer, OAO, Flemming Vinther, da det daværende Social- og Indenrigsministeriumsamt tilhørende styrelser inddrog de såkaldte kutymefridage, der havde eksisteret i næsten 30 år.
Afskaffelsen af kutymefridagene var dråben, der fik OAO til at ophæve samarbejdet om tre konkrete såkaldte periodeprojekter. I et brev til minister for offentlig innovation Sofie Løhde, der også er statens øverste arbejdsgiver, angav Fleming Vinter andre eksempler på den såkaldte ”arbejdsgiveradfærd”:
Forsker: Arbejdsgiverne plukker lavthængende frugter
Lad os se nærmere på, hvad motivet bag den såkaldte uacceptable arbejdsgiveradfærd er. DM Offentlig - hvor denne artikel oprindelig stammer fra - har spurgt forskningsleder Mikkel Mailand ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier. Ifølge ham ser det ud til, at Moderniseringsstyrelsen har en meget bevidst strategi om at lokalisere potentielle ressourcer uden om de bindende aftaler i overenskomsterne ved at udnytte ledelsesretten.
”Jeg tror, Moderniseringsstyrelsen har en bunden opgave om at skabe mere velfærd for færre penge. Men erfaringen fra 2013 er, at det er meget omkostningsfuldt at lave om i selve overenskomsterne. Politisk gav det den daværende regering ridser i lakken, ligesom det kraftigt forringede forholdet til de ansatte. Og vurderingen er nok nu, at det ikke er en vej, man skal gå særligt ofte”, siger Mikkel Mailand.
Samtidig lyder meldingen fra Moderniseringsstyrelsen, at man vil respektere den danske model, hvor et væsentligt element er at finde fælles kompromisser via overenskomsterne.
Derfor leder Moderniseringsstyrelsen med lys og lygte efter områder, hvor man ”uden beregning” kan hente ressourcer.
”Så i stedet for er strategien at få de lokale ledelser til at bruge et hidtil uudnyttet ledelsesrum. For det viser sig jo, at der her faktisk ligger nogle ret store økonomiske gevinster”.
Så det der giver anledning til stor ballade i CFU-kredsen (Centralorganisationernes Fælles Udvalg, red.), er nogle - i Moderniseringsstyrelsens optik – mindre justeringer, der ligger rundt om eller ved siden af de lokale og centrale aftaler, mener Mikkel Mailand.
Imens vokser frustrationen i fagforeningerne og på de lokale arbejdsplader. Her hævder man, at Moderniseringstyrelsens fremfærd skader samarbejdet og går ud over medarbejdernes motivation.
”Vi har en vanvittig høj personaleomsætning på omkring 25 pct. Folk skifter til kommuner og det private, fordi de simpelthen ikke gider at være en del af det show der bliver kørt ovenfra”, siger Mads Fløe Holm, tillidsrepræsentant for AC’erne i Ankestyrelsen, der er en af de arbejdspladser, hvor medarbejderne har mistet kutymefridagene.
”Vi har svært ved at finde ro, for der sker hele tiden ting, der gør, at vi omstiller os. Efterhånden må man sige, at det er et vilkår for at arbejde i staten, men spørgsmålet er, om det skaber den bedste grobund for velfungerende arbejdspladser, hvor folk kan præstere deres bedste”, siger han.
Forsker: Frustration er midlertidig
Mikkel Mailand vurderer dog, at arbejdsgiverne har indkalkuleret de negative reaktioner fra lønmodtagerne i deres overvejelser.
”Jeg tror, at man er helt bevidst om, at der i en overgangsfase opstår frustration de steder, hvor forandringerne bliver gennemført. Men vurderingen må være, at frustrationen enten er begrænset eller midlertidig, og at det derfor fra et arbejdsgiversynspunkt kan betale sig at gennemføre de her forandringer”, siger han.
Den vurdering er ikke helt ved siden af, når man spørger departementschef i Økonomi- og Indenrigsministeriet Sophus Garfiel om ikke inddragelsen af kutymefridagen, som han stået for, skader medarbejderes motivation.
I modsætning til Flemming Vinther, der hævder at arbejdsgivermodparten ”med stor omhu klemmer de sidste rester af engagement og virkelyst ud af de ansatte ud fra devisen om, at vi skal køre længere på literen”, er tonen fra departementschefen mere nøgtern.
”Det er selvfølgelig ikke populært at fjerne betalte såkaldte kutymefridage, men formålet var at få ministeriets økonomi til at hænge sammen. Jeg oplever heldigvis, at medarbejderne i ministeriet ikke desto mindre generelt er engagerede og motiverede. Departementet har netop gennemført en trivselsundersøgelse, der bekræfter det generelle indtryk”, siger han.
Denne artikel stammer fra det seneste nummer af DM Offentlig, som kan læses i sin helhed her: Sektorbladet DM Offentlig.
I løbet af de seneste to år er retorikken mellem lønmodtagere og arbejdsgivere i staten blevet mere og mere rå.
Eller rettere sagt, lønmodtagerorganisationerne råber med voksende indignation op.
”Vi er trætte af at fremstå som nyttige idioter”, ”helt uacceptabel arbejdsgiveradfærd” og ”de stjæler vores fridage” lød det fra formand for Offentligt Ansattes Organisationer, OAO, Flemming Vinther, da det daværende Social- og Indenrigsministeriumsamt tilhørende styrelser inddrog de såkaldte kutymefridage, der havde eksisteret i næsten 30 år.
Afskaffelsen af kutymefridagene var dråben, der fik OAO til at ophæve samarbejdet om tre konkrete såkaldte periodeprojekter. I et brev til minister for offentlig innovation Sofie Løhde, der også er statens øverste arbejdsgiver, angav Fleming Vinter andre eksempler på den såkaldte ”arbejdsgiveradfærd”:
- Arbejdsgiverne begrænser adgangen for tillidsrepræsentanter og faglige organisationer til informationer i forbindelse med afskedigelse og flytning af medarbejdere.
- Arbejdsgiverne forsøger at udvide medarbejdernes ansættelsesområde til at være hele landet.
- Moderniseringsstyrelsen afholder kursus omkring ”Low performeres”, hvor 10 procent af de ansatte fremstilles som dovne.
- Der anlægges konsekvent en ”strammerkurs”, når aftaler og jura skal tolkes.
- De ansatte oplever angreb på den betalte frokostpause ved flere styrelser.
- De ansatte oplever angreb på fridage ved flere ministerier.
Forsker: Arbejdsgiverne plukker lavthængende frugter
Lad os se nærmere på, hvad motivet bag den såkaldte uacceptable arbejdsgiveradfærd er. DM Offentlig - hvor denne artikel oprindelig stammer fra - har spurgt forskningsleder Mikkel Mailand ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier. Ifølge ham ser det ud til, at Moderniseringsstyrelsen har en meget bevidst strategi om at lokalisere potentielle ressourcer uden om de bindende aftaler i overenskomsterne ved at udnytte ledelsesretten.
”Jeg tror, Moderniseringsstyrelsen har en bunden opgave om at skabe mere velfærd for færre penge. Men erfaringen fra 2013 er, at det er meget omkostningsfuldt at lave om i selve overenskomsterne. Politisk gav det den daværende regering ridser i lakken, ligesom det kraftigt forringede forholdet til de ansatte. Og vurderingen er nok nu, at det ikke er en vej, man skal gå særligt ofte”, siger Mikkel Mailand.
Samtidig lyder meldingen fra Moderniseringsstyrelsen, at man vil respektere den danske model, hvor et væsentligt element er at finde fælles kompromisser via overenskomsterne.
Derfor leder Moderniseringsstyrelsen med lys og lygte efter områder, hvor man ”uden beregning” kan hente ressourcer.
”Så i stedet for er strategien at få de lokale ledelser til at bruge et hidtil uudnyttet ledelsesrum. For det viser sig jo, at der her faktisk ligger nogle ret store økonomiske gevinster”.
Så det der giver anledning til stor ballade i CFU-kredsen (Centralorganisationernes Fælles Udvalg, red.), er nogle - i Moderniseringsstyrelsens optik – mindre justeringer, der ligger rundt om eller ved siden af de lokale og centrale aftaler, mener Mikkel Mailand.
Imens vokser frustrationen i fagforeningerne og på de lokale arbejdsplader. Her hævder man, at Moderniseringstyrelsens fremfærd skader samarbejdet og går ud over medarbejdernes motivation.
”Vi har en vanvittig høj personaleomsætning på omkring 25 pct. Folk skifter til kommuner og det private, fordi de simpelthen ikke gider at være en del af det show der bliver kørt ovenfra”, siger Mads Fløe Holm, tillidsrepræsentant for AC’erne i Ankestyrelsen, der er en af de arbejdspladser, hvor medarbejderne har mistet kutymefridagene.
”Vi har svært ved at finde ro, for der sker hele tiden ting, der gør, at vi omstiller os. Efterhånden må man sige, at det er et vilkår for at arbejde i staten, men spørgsmålet er, om det skaber den bedste grobund for velfungerende arbejdspladser, hvor folk kan præstere deres bedste”, siger han.
Forsker: Frustration er midlertidig
Mikkel Mailand vurderer dog, at arbejdsgiverne har indkalkuleret de negative reaktioner fra lønmodtagerne i deres overvejelser.
”Jeg tror, at man er helt bevidst om, at der i en overgangsfase opstår frustration de steder, hvor forandringerne bliver gennemført. Men vurderingen må være, at frustrationen enten er begrænset eller midlertidig, og at det derfor fra et arbejdsgiversynspunkt kan betale sig at gennemføre de her forandringer”, siger han.
Den vurdering er ikke helt ved siden af, når man spørger departementschef i Økonomi- og Indenrigsministeriet Sophus Garfiel om ikke inddragelsen af kutymefridagen, som han stået for, skader medarbejderes motivation.
I modsætning til Flemming Vinther, der hævder at arbejdsgivermodparten ”med stor omhu klemmer de sidste rester af engagement og virkelyst ud af de ansatte ud fra devisen om, at vi skal køre længere på literen”, er tonen fra departementschefen mere nøgtern.
”Det er selvfølgelig ikke populært at fjerne betalte såkaldte kutymefridage, men formålet var at få ministeriets økonomi til at hænge sammen. Jeg oplever heldigvis, at medarbejderne i ministeriet ikke desto mindre generelt er engagerede og motiverede. Departementet har netop gennemført en trivselsundersøgelse, der bekræfter det generelle indtryk”, siger han.
Denne artikel stammer fra det seneste nummer af DM Offentlig, som kan læses i sin helhed her: Sektorbladet DM Offentlig.
Relateret indhold
19. september
