Nye uddannelses­stationer vækker undren blandt underviserne

På papiret lyder regeringens nye plan jo meget god: Opret en række nye uddannelsessteder i mindre danske byer, sådan at det bliver lettere for de lokale virksomheder at finde veluddannet arbejdskraft. Men virkeligheden er mere nuanceret.

Planerne kan nemlig gå ud over undervisernes arbejdsforhold, de studerende vinder næppe noget på det, og placeringen virker ikke helt gennemtænkt, lyder noget af kritikken af regeringens nye forslag, der er en del af udflytningsplanerne.

Ifølge regeringens plan skal der oprettes 500-1.000 studiepladser fordelt på 10 såkaldte uddannelsesstationer, hvor man kan tage dele af en professions- eller erhvervsakademiuddannelse. Det svarer rundt regnet til mellem 50 og 100 studerende hvert sted, og det kan give udfordringer for underviserne, vurderer lektor Erik Lomstein, der repræsenterer erhvervsakademi-underviserne i DM’s landsklub for professionshøjskoler og erhvervsakademier.

”Enten får man et meget lille lokalmiljø med ganske få undervisere, måske ned til 1 eller 2, eller også er der nogen, som i den grad kommer til at skulle rejse for at undervise. Hvis man er opmærksom på problemerne fra start, kan man sikkert godt afhjælpe nogle af problemerne, men man kommer uden om, at det bliver svært at håndtere ordentligt”, siger han.

”Jeg ved godt, at idéen er, at man skal være tilknyttet et større fagligt miljø et andet sted. Men nogle af de her uddannelsesstationer ligger langt fra det øvrige faglige miljø, så man kan ikke lige gå hen og tale med sine kolleger. Man vil ikke have den daglige faglige sparring”.

Vender rundt på en tallerken
De nye uddannelsesstationer kan give problemer med arbejdsmiljøet, fordi underviserne netop risikerer at skulle pendle langt til skiftende arbejdssteder, mener lektor Steen Simonsen, der længe har været tillidsrepræsentant på Via University College i Aarhus og i dag er TR-suppleant og bestyrelsesmedlem i DM.

 Alligevel vil det nok blive accepteret af underviserne, pointerer han. For hvad er alternativet?

”Nød lærer nøgen kvinde at spinde. Den lektor, der før underviste i historie på fuld tid ét sted, kan måske bibeholde sit arbejde ved at pendle til to-tre byer, og så foretrækker man jo nok det, hvis alternativet er helt at miste arbejdet eller gå meget ned i tid”, siger Steen Simonsen.

Ifølge Ulrik Brandi, der forsker i organisationslæring på DPU, vil det skabe udfordringer at dele en organisation op. Det siger han til Politiken.

”Selvom vi lever i en digital tid, vil det have konsekvenser, at en lærerstab bliver opdelt geografisk. Den fælles praksis, som underviserne udvikler for undervisningen og vidensdeling mellem lærerne, vil skulle opbygges igen fra bunden. Og det tager tid. Til gengæld er det en stor fordel, hvis uddannelserne bliver placeret tættere på praksis”, siger Ulrik Branditil avisen.

Ikke løsningen på problemet
Steen Simonsen giver regeringen ret i, at der er problemer med at skabe tilstrækkeligt højtuddannede job i provinsen, men tror ikke, at regeringens plan er en del af løsningen.

”Jeg anerkender, at det er et problem at få uddannede lærere langt fra storbyer, fordi de unge mennesker, der flytter til byen for at tage en uddannelse, foretrækker at blive i byen. Det er et problem, samfundet må forholde sig til, for uuddannet arbejdskraft dur ikke. Men det problem tror jeg ikke løses ved de nye uddannelsesstationer”, siger Steen Simonsen.

”Personligt har jeg rigtig svært ved at se, at det skal give flere lokale studerende og arbejdspladser. Vi får bare ekstra bøvl og udgifter og dårligere arbejdsbetingelser. Men der kommer ikke flere lærerstuderende, det tror jeg ikke. Så langt er der jo ikke til de eksisterende uddannelser, hvis du for eksempel bor i Jylland”, siger han. 

Centraliseringen har været længe undervejs
Sagen er nemlig, at der længe har været en udvikling, hvor blandt andet læreruddannelserne er blevet nedlagt rundt om i landet gennem almindelig centralisering og konkrete nedlæggelser, siger Steen Simonsen. For eksempel er Skaarup på Fyn og Holbæk på Sjælland er forsvundet, fordi der er blevet bygget større campusser i de store byer.

”Man har fået professionshøjskolerne til at konkurrere mod hinanden på markedslignende vilkår. Og hvad er der sket? Uddannelserne har naturligvis klumpet sig sammen i de store byer, fordi det er sådan, man bedst kan konkurrere om de studerende, og derfor er de mindre byer blevet udsultet. Nu vil man så vende rundt igen. Det er hele tiden lidt frem og tilbage, og det er frustrerende”, siger han.

Hvorfor lige dér?
Regeringen vil blandt andet oprette en uddannelsesstation for bioanalytikere i Kalundborg. De første studerende forventes at kunne starte til september og vil kunne tage op til halvdelen af den teoretiske del af uddannelsen i Kalundborg, mens resten skal gennemføres på skolen i Næstved, forklarer rektor Camilla Wang til TV2 Øst.

Sofie Løhde (V) har i en pressemeddelelse forklaret, at uddannelsestationerne ”giver virksomheder, som ligger uden for de store byer og kan have svært ved at rekruttere medarbejdere, bedre muligheder for at få den arbejdskraft, de har brug for. Og det er helt afgørende for, at der kan skabes vækst og udvikling i hele Danmark”.

Det undrer derfor Erik Lomstein, at bioanalytikerne fremover får en uddannelsesstation i lige præcis Kalundborg.

”Bioanalytikere, som tidligere blev kaldt for hospitalslaboranter, arbejder næsten udelukkende på hospitalerne. Men hospitalet i Kalundborg er blevet nedlagt, så der er ingen naturlige arbejdspladser for bioanalytikere”, forklarer han.

Produktionsdirektør for Novo Nordisk Kalundborg, Michael Hallgren, forklarer til Magisterbladet, at man i Kalundborg har "få bioanalytikere ansat, hvilket skal ses i lyset af, at uddannelsen i dag primært er målrettet sygehusvæsenet. Vi forventer ikke, at etableringen af bioanalytikeruddannelsen i Kalundborg vil ændre på, hvor mange laboranter, vi har ansat".

Alligevel er Novo Nordisk glad for den nye uddannelsesstation.

”Vi glæder os over etableringen af den nye uddannelse i Kalundborg, da det sammen med de øvrige lokale uddannelser som bl.a. EUX, Pharmaoperatøruddannelsen og diplomingeniøruddannelsen i bioteknologi styrker Kalundborgs position som en spændende studieby", siger Michael Hallgren.

Uddannelserne taber stadig penge
Regeringen har afsat i alt 160 mio. kr. fra 2018 til 2021 til de nye uddannelsesstationer – heraf er 50 mio. til opstart i 2018, mens resten af pengene fordeles som et særligt driftstilskud år for år. Hertil kommer almindeligt taxametertilskud til de studerende, som vælger at læse på stationerne.

Regeringen planlægger imidlertid samtidig at skære en kvart milliard kroner på uddannelsesområdet i selvsamme kommuner, skriver Netavisen Pio. Det er et resultat af de årlige besparelser på to procent, der blev indført i 2015 og indtil videre skal fortsætte indtil 2021.