Spring menu over
Dansk Magisterforening

Måling: Danskerne holder med statsansatte i frokoststrid

Del artikel:

Den danske befolkning finder det rimeligt, at statsansatte har ret til en halv times betalt frokostpause. Det viser en måling, som Gallup har gennemført for Magisterbladet.

På tærsklen til et højspændt opgør mellem Finansministeriet og de offentligt ansatte om retten til betalt frokost for tusindvis af statsansatte melder et flertal af danskerne sig på lønmodtagernes side.

Det viser en undersøgelse, som Gallup har gennemført for Magisterbladet.

65 pct. af danskerne finder det helt eller overvejende rimeligt, at statsansatte har en halv times betalt frokostpause.

Moderniseringsstyrelsen med innovationsminister Sophie Løhde (V) i spidsen har før forhandlingerne om en ny overenskomst for statens ansatte kaldt frokostpausen for et personalegode på linje med en frokostordning, som derfor ikke er en overenskomstsikret rettighed.

Det vil i givet fald betyde, at arbejdsgiverne kan skrue op for arbejdstiden uden at betale for det. Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) har protesteret mod udmeldingen og krævet, at Finansministeriet i de kommende forhandlinger anerkender, at frokostpausen hele tiden har været en integreret del af overenskomsten.

Gallup-målingen vækker stor glæde hos Camilla Gregersen, der er formand for Dansk Magisterforening.

“Det er rigtig dejligt, at vi har opbakning fra befolkningen i denne vigtige sag. Det er jo heller ikke i befolkningens interesse, at man kan skære godt 7 pct. på det offentlige område, for det vil jo gå ud over den service, der er til borgerne”, siger hun.

Opbakning til stejl kurs
Opgøret om den betalte frokost ser ud til at blive et af de helt store stridspunkter under de kommende overenskomstforhandlinger, og CFU’s forhandlere har på forhånd meldt ud, at spørgsmålet ikke er til forhandling.

“Der er kun én vej ud af forhandlingerne, og det er, at Finansministeriet anerkender, at spisepausen følger overenskomsten. Så vi kommer ikke uden om, at vi skal lande et resultat, hvor der er en eksplicitering af frokostpausen”, siger Lars Qvistgaard, der forhandler på vegne af 12.000 akademikerne.

Gallup-undersøgelsen viser, at forhandlerne har opbakning til den markante melding. Et flertal på 67 pct. af de offentligt ansatte mener, at lønmodtagerne skal sige nej til overenskomsten, hvis ikke parterne lander et resultat, hvor retten til betalt frokostpause bliver anerkendt.

Stridspunktet bliver afgørende under de kommende forhandlinger, mener Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus ved Aalborg Universitet.

“Gallup-målingen viser, at de statsansatte er markant mobiliserede omkring kravet, og hvis ikke arbejdsgiversiden rykker sig under forhandlingerne, kan det blive konfliktudløsende. Det svarer til 2,5 timers ekstra arbejde uden løn”, siger han.

Selv i den brede befolkning har CFU støtte til selve overenskomstkravet. 38 pct. af danskerne er i målingen enige i, at de statsansatte kun skal sige ja til forhandlingsresultatet, hvis den betalte frokostpause anerkendes af Finansministeriet. 32 pct. mener, at de statsansatte skal sige ja til overenskomsten alligevel.

“Når ikke bare de offentligt ansatte, men selv den brede befolkning mener, at frokostpausen er helt afgørende for overenskomsten, så viser det jo, at også helt almindelige danskere er ramt på deres retfærdighedssans. De har forstået alvoren. Arbejdsgiverne kan ikke bare komme og sige, at nu skal I arbejde mere uden betaling. Der sætter de fleste forståeligt nok grænsen”, siger Camilla Gregersen.

Rettelse: Magisterbladet skrev først, at "et flertal" er enige i, at de statsansatte kun skal sige ja til til forhandlingsresultatet, hvis den betalte frokostpause anerkendes af Finansministeriet. Der burde have stået, at der er flere, der enige end uenige. Det er rettet i teksten.