Branding for blufærdige akademikere

I sommeren 2015 gik antropolog Marie Jakobsgaard Ravn fra et langt, specialiseret universitetsstudium direkte ud i arbejdsløshed.

“Jeg havde ikke noget at lave og havde brug for at holde min faglighed ved lige. Det var den egentlige grund til, at jeg oprettede en antropologisk blog”, fortæller hun.

Anthropofil på blogspot.dk blev rammen om en samling korte, velskrevne observationer fra hverdagen. Bloggen var også inspireret af et projekt på Fredericia Maskinmesterskole, hvor hun siden har fået fuldtidsjob.

Men der var samtidig, medgiver Marie Jakobsgaard Ravn, “et helt klart markedsføringselement” i konceptet.

For en klassisk sælger vil det være svært at spotte markedsføringen. Bloggen rummer hverken cv, telefonnummer eller mailadresse på Marie Jakobsgaard Ravn.

Kun et lille portrætfoto og en kort tekst beskriver platformen som en kærlighedserklæring til og “fascination af mennesker og alle de skøre, sjove og fascinerende ting, som vi gør”.

Hvorfor skrev du ikke mere om din person og det, du kan?
“Bloggen skulle tydeliggøre mine kompetencer på en lidt diskret måde. Jeg ville gerne bidrage med noget, som tog udgangspunkt i min passion for mit fag, og som handlede om andet end mig selv. Det skulle være: Vis, hvad du kan, efter modellen don’t tell it – show-it”, forklarer hun.

Trods manglende markedsføring fik Anthropofil forbavsende hurtigt et liv uden for Marie Jakobsgaard Ravns egen verden.

“I starten var det mest familie og venner, som var interesserede. Men så begyndte mine venner at dele indlæggene på deres Facebookprofil. Derefter tilføjede deres venner mig som ven for at kunne følge med. Pludselig fik jeg kommentarer fra folk, jeg ikke kendte – og så blev jeg inviteret til at holde foredrag!” fortæller hun.

Efter at hun fik job, har bloggen ligget stille, men den nåede at opfylde flere formål:

“Det var ikke direkte den, der skaffede mig fast arbejde. Men jeg fik gjort opmærksom på mine kompetencer og lært at formidle viden på en måde, så alle kan følge med. Det har jeg siden haft brug for i mit nuværende arbejde”.

Generelt har humanister lidt svært ved det med selvbranding, siger en af hendes kolleger fra antropologistudiet, Sophie Mirpourian. Hun er grundlægger af den studenterdrevne forening Humanister i Erhvervslivet på Aarhus Universitet.

“Det er ikke humanister, der “shiner” på de store jobmesser, hvor man skal flashe sit cv og lange masser af visitkort ud. De er mere tilbageholdende, fordi de gennem en lang uddannelse er opdraget til at tænke kritisk og være selvkritiske. Det er svært for dem at sælge ud af. Derfor bliver det lidt “fy” at snakke meget om sig selv”, siger Sophie Mirpourian.

Vil helst det dybe

Men der behøver ikke at være en modsætning mellem at være faglig og personlig, når man vil gøre sig synlig på de digitale platforme. Tværtimod er det en god ide at bringe begge tilgange i spil, mener specialist i personlig branding Birgitte Alstrøm.

“Marie Jakobsgaard Ravn gør noget af det rigtige ved at dele ud af sin viden. Mange humanister har jo faktisk en ekstremt stor fordel i at være velfunderede inden for noget fagligt. De står stærkt på de digitale platforme, hvis de tør nedbryde grænsen til den akademiske verden og formidle deres viden i et sprog, som modtageren forstår”, siger hun, men bekræfter, at mange humanister – ligesom andre faggrupper – helst “vil det dybe” og bare være kendt for det.

“Jeg kender til hudløshed alle argumenterne om, at man vil være privat og ikke dele ud af sit personlige liv. Men man skal anerkende fordelene ved at lægge noget af sin personlighed ind i kommunikationen. Det gør den mere autentisk”, siger hun.

“Det er ikke realitystjernen, der får den type job, og du kommer ikke med i et spændende fagligt netværk, fordi man kan se, at du er god til at bage boller eller har søde børn. Men personlige kendetegn og særheder kan være det, der adskiller dig fra konkurrenterne, og som gør, at du lige får den ekstra opmærksomhed”, siger Birgitte Alstrøm.

I sin virksomhed lærer hun bl.a. kunderne at definere mål, målgrupper og konkurrenter, før de går i gang med at fortælle om sig selv på blogs, hjemmesider eller sociale medier.

“Det handler i bund og grund om at kende sig selv, vide, hvad du vil opnå, hvem du vil i kontakt med, og på hvilke kanaler du finder dem. I den digitale verden har din potentielle arbejdsgiver eller kontaktperson ­googlet dig længe før det første håndtryk. Derfor skal din identitet på nettet afspejle den person, de vil møde i virkeligheden, både fagligt og personligt”.

En aktiv stemme

En af dem, der har forstået værdien af personlig branding på digitale platforme, er direktør og partner i virksomheden Cope Ask Hybel. Han har gennem sin karriere haft, hvad han selv betegner som en “aggressiv offentlig profil” på sociale medier.

Den har bragt ham fra en læreruddannelse til webbureauet Cabana, konsulentvirksomheden Advice og til et job som direktør i egen virksomhed.

Med en far, der er dr.phil. i historie og underviser på Københavns Universitet, kender han til berøringsangsten i den akademiske verden, når det gælder digital eksponering.

“Udgangspunktet bør altid være, at man fremstår fagligt relevant, for det skaber synlighed. Men man skal vide, at de, der får succes med personlig branding, ofte er dem, der viser noget af sig selv. Man skal turde have en stemme og bruge den aktivt”, siger han.

Ask Hybel anbefaler, at man starter med at blande sig i diskussionerne i onlinefora, fordi det kan være svært helt alene at markedsføre en blog eller en hjemmeside. Selv har han brugt digitale netværksgrupper til at hente inspiration og ny viden og skabe kontakter, der har tiltrukket kunder og samarbejdspartnere.

“Humanister kan lære rigtig meget af at få umiddelbar respons på faglige pointer i stedet for at blive siddende bag skrivebordet og afvente, at verden henvender sig”, som han siger.

Mig og atter mig

En af dem, der tidligt kravlede ind i det digitale søgelys, er cand.mag. Kaja Jacobsen, der i dag har en stilling som områdeleder i DR. Her er hun med til at lægge strategien for medieorganisationens onlineplatforme.

Kaja Jacobsen begyndte allerede i studietiden at nørde med html-koder og scripts. Hendes indgang til at få arbejde var derfor meget naturligt en personlig hjemmeside.

“Hjemmesiden handlede om mig, mig og atter mig. Og jeg fik stor ros for den, når jeg kom rundt til jobsamtaler på webbureauerne. Sitet viste, at jeg kunne noget konkret”, siger hun og fortsætter:

“Som humanist skal man bevare den grundlæggende kritiske refleksion og ikke bare gøre som de andre. Men jeg kunne godt tænke mig, at humanister begyndte at snakke om markedsføring på en mindre dramatisk måde. Her kunne de lære noget af indstillingen på CBS. At man er uddannet til at være kritisk, skal ikke være en undskyldning for, at man aldrig får fortalt, hvad man kan!”.