Antropolog: Vigtigt at flytte arbejdspladser væk fra København

”Jeg har brug for psykologhjælp. Det har jeg haft længe”, skrev Malene Brandt Winther, ph.d. og antropolog, i en satirisk kronik tidligere i år.

”Hjerteskærende beretninger om offentligt ansatte, der bliver tvunget fra storbyen til Udkantsdanmark, fordi staten udflytter deres arbejdspladser, har gjort mig klar over det”, forklarede hun.

Malene Brandt Winther bor med ryggen til Vesterhavet i Varde. Der er caféer og gode restauranter, børnene kan styrte frit rundt, præcis som de vil, og hvis man vil på museum eller til koncert, hopper hun bare ind i bilen og triller afsted.

Hun er altså glad for at være akademiker i ’Vandkantsdanmark’, som hun kalder det. Men hun er træt af at opleve, at det liv bliver talt ned i debatten om udflytninger. Debatten er særdeles aktuel, fordi regeringen forventes snart at offentliggøre, hvilke arbejdspladser der skal flyttes næste gang.

”Jeg kan sagtens forstå, at de mennesker, der bliver direkte berørt, er kede af at skulle flytte, kede af at forlade venner og familie, kede af at deres børn skal flytte skole. Det forstår jeg godt. Men hvis den personlige sorg i medierne bliver fremstillet på en måde, der træder på alle os andre, som lever herude i landet – hvis det bliver brugt til at fremstille vores liv som dårligere end deres – så synes jeg, det går over stregen”, siger Malene Brandt Winther til Magisterbladet.

”Når jeg spørger mine venner og kolleger, hvordan de har det med debatten, så siger de alle: Jeg slukker da for fjernsynet! Det er meget sigende for, hvordan det opleves af os, der bor uden for de store byer”.

Udflytningerne er i hendes øjne ensidigt blevet præsenteret som noget problematisk.

”Jeg oplever, at det bliver en debat, som er meget navlebeskuende. En debat, der er kendetegnet ved et indsyn i stedet for et udsyn, hvor livet ude i landet bliver anset for at være dårligere end det i byen. Men de folk, jeg arbejder sammen med, har rejst over hele verden, og vi tager meget mere i teateret og på museer, end vi nogensinde har gjort. Det er ikke et sørgeligt liv at bo i de mindre byer”, siger Malene Winther.

Vandkantsdanmark har brug for de akademiske arbejdspladser
Sagen er, at der er hårdt brug for at skabe et fagligt arbejdsmarked for akademikere i provinsen, og derfor er det vigtigt at få flyttet blandt andet statens arbejdspladser ud i landet, mener Malene Winther.

”Jeg tænker ikke, at alle statens arbejdspladser skal flyttes ud af hovedstaden. Men min opfattelse er også, at mange af dem er der udelukkende på grund af tradition, ikke faglige begrundelser”, siger hun.

”Jeg er ingen udkantsekstremist. Tværtimod har jeg, som langt de fleste akademikere, boet i storbyen, fordi det kun er der, vi kan blive uddannet. Men det har negative konsekvenser, at vi ikke har arbejdsplader til akademikere herude – både for akademikerne selv, for virksomhederne og for velfærdssamfundet”.

Malene Winther er i dag på et selvbetalt sabbatår, blandt andet for skrive, men har indtil for nyligt kørt små 40 kilometer hver dag på arbejde. Og hvis hun skulle kigge efter et nyt job, ville hun se mod kommuner som Esbjerg, Vejen, Kolding, Herning og Ringkøbing-Skjern. Ja, hendes jobradius går helt til Middelfart.

”Vi har nogle helt andre afstandsopfattelser herovre. Man villig til at rejse for at arbejde, er du helt gal”, siger Malene, der kender mange, især akademikere, som gladeligt kører en time hver vej for at komme på arbejde – især dem, der er ledere i det offentlige.

Men selv om man gerne kører langt efter et fast job, betyder det ikke, at der er masser af arbejdspladser, pointerer hun. Og særligt ikke nogle, som faktisk er fagligt relevante.

”Spørgsmålet er, om du er kandidat i antropologi eller kandidat i alting. Det sidste er hverken godt for dig eller samfundet, men det bliver mange tvunget til at være”.

Det er ikke bare et problem for akademikerne selv. Det rammer også virksomhederne og velfærdssamfundet, mener hun.

”Varde Kommune, Esbjerg Kommune og Brønderslev Kommune samme behov for høj faglig kvalitet som Københavns Kommune. Derfor er det vigtigt, at vi får skabt fagligt akademiske arbejdspladser rundt om i landet – ikke kun i hovedstaden”, siger Malene Brandt Winther.

”Det er også svært for arbejdsgiverne, at der ikke er nok akademiske arbejdspladser rundt om i landet. Jeg har oplevet en del gange, at man har været nødt til at besætte tunge stillinger med nyuddannede, fordi de er de eneste, der er villige til at flytte langt. Og det skader kvaliteten i de faglige miljøer på de arbejdspladser, vi kan blive ansat i som akademikere, og det skader kvaliteten af de løsninger, som borgerne får”, siger hun.

Derfor er det afgørende, at der er relevante jobs i en radius på omkring én times kørsel, mener Malene Brandt Winther.

 Det betyder nemlig, at man løbende kan skifte arbejdsplads, så virksomhederne løbende får de medarbejdere, der reelt er kvalificeret til at løse opgaven, mens medarbejderen videreudvikler fagligheden med nye erfaringer fra forskellige arbejdspladser, siger hun.

”Jeg kender til flere superdygtige akademikere, der har siddet fast i det samme job i mange år, selv om de ikke har ønsket det. Som har været tvunget til at bøje deres faglighed så langt, at den er knækket, fordi de ikke længere er fagligt kvalificerede til at varetage det job, de nu sidder i. Ganske enkelt, fordi der ikke er andre job at få”.

Vi akademikere må lære at se det større perspektiv
I det hele taget ville det klæde debatten, at man så på sagen i et større samfundsperspektiv, mener Malene Brandt Winther. Forandringer på arbejdsmarkedet er et livsvilkår, som man bør acceptere.

”Det er synd for dem, der vælger ikke at flytte med og skal sige farvel til deres job. Men jeg bliver også nødt til at sige, at vi har rigtig mange virksomheder herude, hvor folk har mistet deres job, fordi virksomheden er flyttet til Ukraine eller Kina. Samfundet ændrer sig. Det kan man ikke blive forskånet for, bare fordi man er cand. et eller andet”, siger Malene Brandt Winther.

”Derfor bliver jeg også ked af det, når mine åndsfæller tænker, hvordan i alverden kan det ramme os? Jeg så dem ikke på barrikaderne, da 1000 produktionsarbejdere mistede deres job og ikke havde råd til at flytte. Vi bliver nødt til at have noget perspektiv. Det her sker over hele landet, ikke bare for akademikere i København”.