Ekspert: Mørklægning af udflytninger holder ikke
Finansministeriet vil ikke give offentligheden indblik de berørte styrelsers erfaringer med udflytninger af statslige arbejdspladser. Men den juridiske afgørelse er komplet uigennemskuelig, siger forsker.
For at undgå en gentagelse af de mange problemer, der udspillede sig under første runde af udflytninger, skal anden runde tage højde for erfaringer, som de mere end 70 institutioner og styrelser hidtil har gjort sig. Det understregede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under præsentationen af anden runde af udflytninger.
Finansministeriet vil imidlertid ikke give offentligheden indblik i blandt andet de enkelte styrelsers erfaringer med at rekruttere medarbejdere til de nye lokationer, og begrundelsen herfor er ”komplet uigennemskuelig”. Det siger mediejurist og chef for forskningsafdelingen ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Vibeke Borberg, der for Magisterbladet har gennemgået de afgørelser, som dagbladet Politiken har modtaget fra Finansministeriet.
Som begrundelse for at censurere erfaringerne med rekruttering fra de frigivne dokumenter, henviser Finansministeriets til den særlige ministerbetjeningsregel, som giver mulighed for at undtage dokumenter fra aktindsigt, hvis det sker på et tidspunkt, hvor en minister kan få brug for embedsmændenes rådgivning.
”Men de anfører ikke, hvad det konkret er, som kunne begrunde anvendelsen af denne undtagelse. De skriver blot, at det er deres vurdering, at undtagelsen kan bruges. Og det er faktisk den form for juridisk sagsbehandling, de anvender hele vejen igennem afgørelsen, hvilket gør det komplet uigennemskueligt, hvad der ligger bag afslaget”, siger Vibeke Borberg og forklarer, at en afvisning netop skal bero på konkrete begrundelser.
Vibeke Borberg vurderer samtidig, at selv hvis dokumenterne eller oplysninger kan undtages efter ministerbetjeningsreglen, har oplysningerne om styrelsernes erfaringer karakter af "oplysninger om en sags faktiske grundlag", som der under alle omstændigheder er ret til aktindsigt i.´
Men den vurdering deler Finansministeriet ikke med mediejuristen. I sit afslag henviser Finansministeriet netop til, at oplysningerne i sagen, ifølge ministeriet, ikke vedrører en sags faktisk forhold, hvilket Vibeke Borberg ikke kan forstå:
”Jeg mener lige præcist, at oplysningerne om styrelsernes erfaringer udgør sagens faktuelle forhold. Det er ikke vurderinger, men fakta. For det handler jo om, hvor mange der er flyttet med ud, om man har kunnet opretholde de nødvendige faglige kompetencer, hvor mange AC’ere man efterfølgende har ansat osv. Det er fakta. Så jeg mener, at de klassificerer de her oplysninger forkert, og at en rigtig klassificering ville have ført til aktindsigt”.
Vibeke Borgerg påpeger desuden, at Finansministeriet selv peger på, at visse oplysninger, som ministeriet ikke videregiver til Politiken, allerede er afspejlet i den publikation, der bærer titlen ”Erfaringsopsamling Bedre Balance” fra januar 2018.
”Denne bemærkning gør det vanskeligt at forstå, hvorfor der så ikke kan gives aktindsigt i dokumenterne”, siger Vibeke Borberg.
